Danske Arkitektvirksomheder: Regeringens nye arkitekturpolitik bør roses. Men konkrete redskaber mangler

Derudover nævnte ministeren, at flere kommuner her og nu står med projekter, der skaber splid og protester. Og så kom han frem til sit afgørende budskab til landets borgmestre og lokalpolitikere:

“Jeg håber virkelig, at borgmestre og kommunalbestyrelser vil tænke kreativt og visionært og undgå, at der i næste valgperiode følger en lind strøm af nye øjebæer (…) Det er simpelthen ikke i orden at plastre vores fælles land til med noget, som er sjusk og skæmmer øjet.”

Blæst om dårlige byggerier

Flere borgmestre er ikke overraskende blevet sure over den opsang.

Men Jakob Engel-Schmidt skal roses for at være så direkte, når han fastslår, at vi skal have mere fokus på, hvordan vi udvikler vores byer og landsbyer samt passer bedre på vores åbne land og natur.

Ministeren har ret, når han påpeger, at for mange projekter udløser vrede og skuffelse blandt borgerne og står tilbage som monumenter over spildte muligheder.

I mediernes dækning af den aktuelle kommunale valgkamp kan vi se, at der tit står blæst om byggerier, som borgerne enten ønsker at slippe af med eller vil blokere for.

Der er også flere eksempler på borgmestre og lokalpolitikere, som erkender, at de har sat gang i byggerier, hvor de hverken har arbejdet med tilstrækkelig omtanke, inddraget den nødvendige fagkundskab eller har fået involveret borgerne.

En lokal arkitekturpolitik kan bruges til at få mere fokus på lokale styrker, herunder kulturarv og landskabskvaliteter.

Katja Viltoft og Lars Storr-Hansen.
Hhv. formand og direktør for Danske Arkitektvirksomheder

Kulturministeren har derfor en pointe, når han siger, at flere borgmestre og kommunalbestyrelser skal gøre sig mere umage.

Heldigvis husker han at rose de kommuner, der har lokale arkitekturpolitikker, og som involverer stadsarkitekter eller arkitekturråd, og som har en tæt dialog med borgerne. De har det til fælles, at de står med et stærkere afsæt for at udvikle løsninger, der er gennemtænkte og styrker deres byer og lokalsamfund.

Når irritationen over ministerens sprogbrug er fordampet ude i kommunerne, bør de gribe den nye arkitekturpolitik.

Den rummer blandt andet otte centrale dogmer, som vil give en god retning for kommunernes arbejde.

Derudover vil regeringen stille skarpt på særlige indsatsområder, hvor især det forstærkede fokus på bevarelse af vores eksisterende bygninger er uhyre vigtigt.

Lokalpolitikere kan sikre opbakning

Hvis vi i stor skala formår at bane vej for renovering og transformation, vil det ikke alene styrke vores miljø- og klimaregnskab markant. Det vil også være med til at fastholde kulturarv, identitet og miljø i mange flere byer, landsbyer og lokalområder.

Regeringen skal også roses for at ville udvikle mere grønne byer, ligesom det skal anerkendes, at man vil hjælpe de mindre byer, landsbyer og lokalområder, som kæmper for at bevare liv og fællesskab.

Kort sagt: Det er glædeligt, at vi har fået en ny arkitekturpolitik, og kulturministeren har ret, når han peger på, at kommunerne skal spille en nøglerolle i den videre proces, da de i praksis står for en stor del af udviklingen i landets byer og lokalområder.

Til gengæld er det ærgerligt, at borgmestre og lokalpolitikere ikke får flere konkrete redskaber. For her skuffer den nye arkitekturpolitik. Den gode nyhed er imidlertid, at redskaberne og løsningerne findes:

I forarbejdet til den nye nationale arkitekturpolitik udarbejdede en ekspertgruppe to rapporter, som rummer masser af ideer til, hvordan lokalpolitikere kan styrke byer og landsbyer, transformere udtjente industri- og erhvervsområder, skabe et mere varieret boligudbud og sikre flere blandede boligformer samt styrke samarbejdet over kommunegrænserne, så vi får sammenhæng og helhed i arealplanlægningen.

I de to rapporter anbefales det også, at kommunerne udvikler og styrker deres arkitekturpolitikker. Dermed får de et bedre fagligt grundlag for at træffe beslutninger, der fremmer kvalitet på bygnings-, plan- og landskabsniveau.

En lokal arkitekturpolitik kan bruges til at få mere fokus på lokale styrker, herunder kulturarv og landskabskvaliteter.

Og med en arkitekturpolitik i hånden vil lokalpolitikerne også kunne styrke borgerinddragelsen, der kan føre til mere accepterede løsninger, når svære beslutninger om for eksempel energiplanlægning, natur, landskabshensyn, klimatilpasning og landbrug skal træffes.

Kort sagt: Den nye arkitekturpolitik kan blive deres nye værktøj, der sikrer både opbakning fra borgerne og større kvalitet i det fysiske miljø.