DI: Bæredygtigt byggeri skal stå på et fælleseuropæisk fundament

DEBAT: Den nye aftale om at fremme cirkulær økonomi i byggeriet tager os et stykke ad vejen mod et mere ressourceeffektivt byggeri, men tiltagene skal baseres på fælleseuropæiske målsætninger, skriver Elly Kjems Hove fra DI Byg.

Af Elly Kjems Hove
Branchedirektør i DI Byg

For nylig blev regeringen enig med Dansk Folkeparti og Radikale om, hvordan man skal fremme cirkulær økonomi inden for byggeriet.

Der skal laves en frivillig bæredygtighedsklasse i bygningsreglementet. Der skal laves analyser af potentialet ved selektiv nedrivning og udvikles et standardiseret bygningspas på EU-niveau.

Det er gode initiativer, som kan tage os et stykke ad vejen mod et mere ressourceeffektivt byggeri.

Lav fælleseuropæiske målsætninger
Hvis byggeriet og byggeindustrien for alvor skal gøre en forskel, er det nødvendigt med et solidt fundament.

Vi mener, at tiltagene skal være baseret på fælleseuropæiske ambitioner og målsætninger.

Samtidig bør initiativerne fordre, at potentialet for ressourceoptimering sker på markedsvilkår. Og endelig bør vi tænke skala ind i initiativerne, så byggeriet også fremadrettet kan få adgang til de materialer, der er nødvendige for at imødekomme markedets efterspørgsel.

Med det udrednings- og analysearbejde, der sættes i gang, kan der skabes et solidt fundament for, at både politikere og virksomheder kan træffe de rette beslutninger for fremtidens byggeri og byggesektor.

Mange mursten er ikke lig med mange materialer
Det er prisværdigt, at regeringen og aftaleparterne prioriterer at lave det nødvendige rugbrødsarbejde og undersøger mulighederne ved blandt andet selektiv nedrivning.

Vi har en stor masse af gammelt byggeri fyldt med for eksempel mursten, gulvbrædder og beton. Men det er ikke nødvendigvis det samme som, at vi kan bygge fremtidens boliger med disse materialer og ressourcer.

I mange tilfælde vil kvaliteten ikke være hverken acceptabel eller sundhedsmæssig forsvarlig. Ej heller økonomisk interessant.

I dag ved vi reelt ikke, hvor stort potentialet for genbrug og genanvendelse er. Derfor har vi svært ved at vide, om der er mulighed for at udnytte ressourcerne længere ved at benytte for eksempel selektiv nedrivning.

Digitalt bygningspas letter genbrugen
Et andet vigtigt element i aftalen er initiativet om udvikling af en standard for et digitalt bygningspas.

Den del af aftalen kan få afgørende betydning for byggeriets evne til at blive en central del af den cirkulære økonomi.

Desværre er det begrænset, hvad vi ved om indhold, mængder og placering af materialer i selv nye bygninger.

Et digitalt bygningspas, hvor håndværkeren eller husejeren kan registrere, hvilke materialer der er anvendt, og hvor de sidder, vil lette mulighederne for at genanvende eller genbruge materialer. Og det vil være til meget stor nytte for ejeren i den daglige drift og det løbende vedligehold.

Ved nybyggeri vil et digitalt bygningspas være en gevinst - måske også ved større renoveringer.

Så alt i alt er der nogle rigtig fine takter i denne aftale, som vil styrke den cirkulære økonomi i dansk byggeri.

Forrige artikel Direktør for grønne delebiler: København skal have 'green flexibility' Direktør for grønne delebiler: København skal have 'green flexibility' Næste artikel Borgmester: Kulturen løfter kommunerne socialt og økonomisk Borgmester: Kulturen løfter kommunerne socialt og økonomisk