Af Knud Erik Hansen og Peter Alving
Hhv. næstformand og bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening København

Et flertal af politikere på Københavns Rådhus vil nu bygge på den fredede Lærkeslette (også kaldet Campinggrunden) på Amager Fælled. Et flertal af folketingsmedlemmer har fulgt trop ved at stille kommunen i udsigt, at de vil ophæve fredningen, så det statslige og kommunale selskab By & Havn kan bygge og tjene penge.

Det er klart i strid med al naturfredning. Fredninger laves for evigt. Der har altid skullet være tungtvejende samfundsmæssige hensyn i spil for at ophæve en fredning. Det er ikke et tungtvejende hensyn, at et selskab skal have indtjening.

Det ved politikerne godt. Så de spreder nogle fortællinger, som skal få det til at se mindre slemt ud. En af disse fortællinger er, at Lærkesletten har lav naturværdi. Det er rigtigt, at Lærkesletten scorer lavt i naturværdi-indekset. Men det er kun en side af sagen. Naturværdi-indekset måler kun en af de værdier, der er vigtige, når vi freder områder.

Falske fortællinger
I naturfredning har natur værdi på to måder. Natur har værdi, når der er sjældne og sårbare planter og mangfoldig natur. Det er den type natur, der måles med indekset. Den anden type kan være ganske almindelig natur. Det kan være natur med lavt naturværdi-indeks. Den har naturværdi, fordi den giver os mennesker en vigtig adgang til natur. Det er blandt andet derfor, de fleste parker i København er fredede.

Lærkesletten er vigtig som en del af et større område, der giver os adgang til natur. Den indgår i det store Naturpark Amager, som er på vej til at blive københavnernes ’dyrehave’. Her har hundrede tusinder af mennesker let adgang til et stort naturområde med mange kvaliteter. Det har været hovedgrunden til fredningen. Det vil lide alvorlig skade, hvis fredningen ophæves, og der bygges.

Om et par årtier vil Lærkesletten have samme biodiversitet som det meste af den store del af Amager Fælled, der ligger på en tidligere losseplads.

Knud Erik Hansen og Peter Alving
Hhv. næstformand og bestyrelsesmedlem i Danmarks Naturfredningsforening København

Hertil kommer, at Lærkesletten har et lavt naturværdiindeks, fordi den for godt ti år siden blev dækket til med et nyt lag råjord. Når man gør det, tager det tid, før området er groet til og får en høj biodiversitet. Om et par årtier vil Lærkesletten have samme biodiversitet som det meste af den store del af Amager Fælled, der ligger på en tidligere losseplads.

Vi forstår godt, at de politikere, der vil ophæve fredningerne, har brug for undskyldninger. Men det ville klæde dem ikke at sprede falske fortællinger. Det er falsk, når man kun fortæller om en del af virkeligheden og undlader at forholde sig til den virkelighed, der går imod den førte politik.