Efterlad plads til fremtidens fantasi

Af Jane Sandberg
Direktør i Arkitektforeningen

København og Aarhus vokser i indbyggertal med henholdsvis 13 pct. og 6 pct. frem til 2020. Denne strømning fra land til by vil forandre storbyernes udtryk markant. Forandringen gør det endnu vigtigere, at vores byer forbliver fleksible med plads til overraskelser og udvikling. Det gode liv leves nemlig ikke kun i hjemmet eller på arbejdet, på byernes restauranter og museer. Det gode liv leves i særdeleshed også, når vi bevæger os rundt mellem vores forskellige destinationer i byen. Det er i mellemrummene, vi trækker vejret. Dem skal vi blive ved med at skabe plads til.

Man kan ånde i vores store, danske byer. Det hører man tit fra besøgende i for eksempel København. De bliver overraskede over, hvor frisk luften er i sammenligning med hjemme i Paris eller London. Og det handler ikke kun om en forholdsvis friskere luft, der kommer sig af, at vores storbyer jo stadig er små i en global sammenhæng. Det handler også om, at der traditionelt set er højt til loftet i vores planlægning. Og at der netop er tænkt i åndehuller, plads til samvær og nærvær i det byggede miljøs mange mellemrum.

Storbyer i konstant udvikling
Store danske byer er under konstant udvikling. Helt nye boligområder skyder frem i gamle industriområder, udbygning af infrastruktur spærrer vejene, og renoveringer fylder gaderne med grønne presenninger, der blafrer i vinden og varsler nye tider i vores historiske bycentrummer. Denne omkalfatring ændrer vores byer mandetime for mandetime, dag for dag. Og alt det nye skal matches med bestående uden at ødelægge mulighederne for at bevare et liv mellem husene, mellem anlægsprojekterne.

Danske arkitekter og byplanlæggere er meget bevidste om, at deres arkitektoniske vision skal parres med en indlevende fornemmelse for kontekst. Lundgaard og Tranbergs Skuespilhus ved Kvæsthusmolen i København er et fornemt eksempel på en bygning, der lægger til omgivelserne i stedet for at opsuge al ilt i nærområdet. Omkring den sublime bygning er der skabt grobund for et helt nyt byliv med turister, der drikker kaffe, unge der står på skateboard, og mødregrupper, der nyder vandet og luften.

Området omkring skuespilhuset er, hvad vi kan kalde et fleksibelt byrum, for der er plads til mennesker omkring bygningen. Der er samtidig plads til, at eftertiden kan skabe et rum, der passer ind i en endnu ukendt kontekst. Vi har nemlig ikke fantasi til at forestille os, hvilke teknologiske landvindinger og klimamæssige udfordringer, der vil præge byplanlægningen inden for en endda meget overskuelig fremtid.

Det gode liv leves nemlig ikke kun i hjemmet eller på arbejdet, på byernes restauranter og museer. Det gode liv leves i særdeleshed også, når vi bevæger os rundt mellem vores forskellige destinationer i byen. Det er i mellemrummene, vi trækker vejret. Dem skal vi blive ved med at skabe plads til.

Jane Sandberg
Direktør i Arkitektforeningen

Derfor er det helt centralt, at vi holder lidt igen i disse travle år og ikke fra politisk hold overplanlægger vores store byer fra oven. Det er vores forpligtigelse over for fremtidens borgere og byplanlæggere at efterlade rum til det endnu ukendte.