Debat

Ejendomsforeningen: Brug for flere tidssvarende lejeboliger

DEBAT: Boligpolitikken gør det stadig sværere at foretage det nødvendige kvalitetsløft af ældre private lejeboliger, skriver adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Torben Christensen, og efterlyser samtidig bedre rammevilkår for fremtidige lejeboliger.

Billige boliger er ikke nødvendigvis bedre boliger, skriver adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Torben Christensen, og foreslår bedre rammevilkår for de private boligudlejere. 
Billige boliger er ikke nødvendigvis bedre boliger, skriver adm. direktør i Ejendomsforeningen Danmark, Torben Christensen, og foreslår bedre rammevilkår for de private boligudlejere. Foto: Sten Wrem / Ejendomsforeningen Danmark
Nikita Selvig
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Torben Christensen
Administrerende direktør, Ejendomsforeningen Danmark

Boligen er rammen om vores hverdag. Vi går op i, hvordan den er indrettet. For vi udtrykker os gennem vores boliger. Vi vælger bolig efter vores identitet, og boligen skal afspejle vores personlighed. Derfor er boligens kvalitet, indretning og placering også kommet endnu mere i fokus. Og lysten til at leje frem for at eje boligen har aldrig været større – helt i tråd med tidens ånd, hvor deleøkonomi er det nye sort.

Nutidens familie kan have alle mulige sammensætninger. Derfor handler det om at skabe en fleksibel bolig, der kan udvikles i takt med beboernes ændrede behov. Den ideelle indretning for eksempelvis småbørnsfamilier er helt sikkert ikke den ideelle indretning for familier med teenagebørn. Og behovet ændrer sig igen, når børnene er flyttet, eller når arbejdslivet er slut, og tilværelsen som pensionist begynder.

Og så er der tidens trend: Hvor det før i tiden var dagligstuen, der fungerede som fælles opholdsrum, er det i dag køkkenet, der er samlingspunktet. Fra tidligere tiders mange små rum med lukkede døre, vil vi i dag have åbne lokaler, hvor man kan følge med i, hvad der foregår i stuen, selv om man er i køkkenet. Hvis du ikke tror på det, så tænd for dit TV, og vælg en tilfældig kanal. De har nemlig alle et boligprogram, hvor ældre boliger ombygges til nutidige behov.

Fakta
Husk, at du også kan deltage i eller komme med idéer til debatten.
Send dit indlæg til [email protected]

Vi vil gerne bo i overensstemmelse med vores behov, og der skal være balance mellem boligens kvalitet og huslejen. Vi vil gerne betale for den rigtige bolig i den rigtige kvalitet. 

Behov for at udvikle lejeboligerne
Der bliver slået vægge ned og sat nye køkkener ind i mange ældre ejer- og andelsboliger. Det ville være glædeligt, hvis man kunne sige det samme om de ældre lejeboliger. For mange af de private lejeboliger stammer fra før 1950’erne. De er fra en tid, hvor familierne ofte boede småt, og hvor kravene til boligen var små. Sådan vil familierne ikke bo i dag. Indeklima, komfort og tekniske installationer er i fokus, og det udfordrer den gamle boligmasse.

Mange private boligudlejere tager fat på at udvikle boligerne, når de gennemgribende moderniser­er et ledigt lejemål, inden en ny lejer flytter ind. De ændrer rumindretningen, og boligen får typisk nyt køkken, bad, toilet og installationer. De forvandler en utidssvarende bolig til en bolig, der lever op til lejernes ønsker. Andre omdanner velbeliggende erhvervslejemål til flotte familieboliger med store rum og højt til loftet – super eftertragtede og moderne. Bare tænd for dit TV, hvis du ikke tror på mig.

Resultatet af den førte boligpolitik er ældre lejeboliger, der nok er velholdte, men som samtidig er ude af trit med de krav, den moderne familie stiller. Nyt boligbyggeri, der bliver genstand for en række politisk fastsatte krav, der ikke gavner kvaliteten, men som kun er med til at hæve prisen.

Torben Christensen
Adm. direktør, Ejendomsforeningen Danmark

Rammevilkår skal forbedres
Men det er desværre ikke så let, som det lyder. For boliglovgivningen bygger på den fejlopfattelse, at bare en bolig er billig, så er den også god. Derfor lægges der mange – og desværre også flere og flere -  hindringer i vejen for, at der kan foretages et nødvendigt kvalitativt løft i de ældre private lejeboliger. Og nye private lejeboliger lægges ofte for had fra politisk hold, hvilket forekommer helt absurd, når folk står i kø for at leje en god og velindrettet bolig. 

Resultatet af den førte boligpolitik er ældre lejeboliger, der nok er velholdte, men som samtidig er ude af trit med de krav, den moderne familie stiller. Nyt boligbyggeri, der bliver genstand for en række politisk fastsatte krav, der ikke gavner kvaliteten, men som kun er med til at hæve prisen. Og som desværre også forsinker byggeprocessen.

Vi har brug for en ny start. Det er en fælles opgave at sikre nye og moderne rammebetingelser for fremtidens lejeboliger. Så lad os slippe ideerne fri – giv de private udlejere rammerne til at udvikle de boliger, som lejerne efterspørger.

 

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00