Energifond: Vi mangler stabile rammer for energirenovering

Af Christian Niepoort
CEO for PKA's energifond, SustainSolutions

Siden energiaftalens første udkast landede på forsiderne, har utallige meninger og analyser fyldt i det politiske landskab. På den ene side kan nedsættelsen af elafgiften potentielt få energiforbruget og CO2‐udledningen til at stige ukontrolleret. På den anden side kan en lavere elafgift give et vigtigt incitament til en øget elektrificering af blandet andet varmesektoren og transport. Det kan argumenteres, at investeringer i den private og offentlige sektor risikerer at gå i stå, når støtten primært tildeles erhvervslivet. Omvendt kan en begunstigelse af energioptimering i danske virksomheder give et gevaldigt rygstød til den grønne omstilling.

Stabilitet er nøglen
Om end vigtigt, er aftalens indhold dog langtfra det eneste væsentlige. Energiaftalens succes og effekt afhænger i lige så høj grad af, om den troværdigt skaber langsigtede stabile rammer for forbrug, produktion og besparelse af energi i bygninger. Mange energiprojekter er en god forretning, men da der er tale om store og langsigtede investeringer, er det afgørende, at beslutningstagerne føler sig trygge ved, at vilkårene for energiprojekter ikke ændrer sig drastisk.

Usikkerhed omkring rammebetingelserne er med andre ord dræbende for beslutningsprocessen og begrænser dermed markedets mulighed for at løse en del af den klimaudfordring, vi står over for. Og bidraget kunne blive substantielt.

En reduktion af energiforbruget i bygninger på 25 procent (svarende til ca. 10 procent af det samlede danske energiforbrug) bør således være et ambitiøst, om end realistisk mål. Et mål, der lige nu hæmmes af usikkerhed om mulige kommende tilskud, afgifter og andre vilkår. Få tør handle. Derfor en stille bøn for en utvetydig og bredspektret politisk (og helst grøn) retning fra vores politikere.

Fokus på energien i bygninger
Mere end 200.000 bygninger i Danmark har energimærke F eller lavere, indeklimaet på skoler er i bund og hæmmer elevernes undervisning – begrundelserne for en større indsats er mange. Alligevel er der i energiaftalen ikke inkluderet politisk retning for en langsigtet renovering af bygninger. Grundig rammesætning er særdeles nødvendig på et marked, hvor investeringerne rækker langt ud i fremtiden, og som på grund af usikkerhed risikerer at gå i stå.

Den reneste energi er nu engang den, vi ikke bruger – og med stabile rammebetingelser vil markedet kunne løse en stor del af opgaven.

Christian Niepoort
CEO i SustainSolutions

EU har fat i noget
I EU har politikerne, med Bendt Bendtsen i spidsen, stillet anderledes skarpt på behovet for gennemgribende energioptimering af bygninger. Det er derfor foreslået, at energieffektiviteten i EU øges med minimum 35 procent inden 2030. Danmark skal dele EU's momentum og ikke abstrahere unyttigt fra denne positive politiske udvikling.

Ønskes: Bred aftale med rammer for energioptimering
To elementer er helt centrale.

1. En politisk bred aftale, da det betyder en langsigtet og stabil aftale.
2. At energioptimering af bygninger bør adresseres grundigt og langsigtet.

Den reneste energi er nu engang den, vi ikke bruger – og med stabile rammebetingelser vil markedet kunne løse en stor del af opgaven.

Folkevalgte politikere har til ansvar at sende et stærkt og klart signal om, at vi i Danmark både producerer grønt og forbruger grønt, også når det gælder bygningsmassens energiforbrug.