EU-kommissær i København: Ja til dansk realkredit
Ud over EU-kommissær Hill deltog en række topfolk fra den finansielle sektor, herunder direktør for Danske Bank, Tonny Thierry Andersen, og formand for Realkreditrådet, Nykredits koncernchef Michael Rasmussen. Til sammen fik de alle sat fokus på kapitalmarkedsunionen og finansiering som vejen til vækst, forklarer Finansrådet i en pressemeddelelse.
EU-kommissær Jonathan Hill er ansvarlig for lovgivning om finansiel stabilitet. Han er derfor en central aktør i diskussionen om nye strenge kapitalkrav, som kan vise sig at have afgørende negativ betydning for det danske realkreditsystem.
Til arrangementet i Finansrådet gjorde EU-kommissær Hill det klart, at han vil bruge energi på at kæmpe for systemer, der kommer forbrugere og vækst til gavn. Her fremhævede han fordelene ved det danske realkreditsystem og gjorde det klart, at han vil arbejde for, at lovgivning fra EU harmonerer med det unikke danske system.
På baggrund af øget regulering og krav fra EU har Finansrådet beregnet, at konsekvensen kan vise sig at være en regning på 85 milliarder kr. i øget kapitalkrav. Det er en regning, som i sidste ende risikerer at ryge videre til kunderne.
I Finansrådet tager man positivt imod EU-kommissær Hills vilje til at ville beskytte det danske realkreditsystem, men fremhæver fortsat de store risici forude:
"Det er vigtigt, at EU’s stærkeste mand på området i dag udviser forståelse og vilje til at ville arbejde for, at øget regulering fra EU hænger sammen med det unikke system, vi har i Danmark. Hvis det lykkes, så kan vi forhindre en kæmpe milliardregning, som i sidste ende vil ramme vores kunder, de danske boligejere," siger direktør i Finansrådet Ulrik Nødgaard i pressemeddelelsen.
Han påpeger dog samtidig, at den hellige grav ikke er velforvaret trods kommissærens essentielle opbakning i dag.
"Vi ved jo af erfaring, at tidligere forslag til kapitalkrav fra Basel-komiteen er blevet implementeret stort set uden ændringer i EU. Så vi er fortsat bekymrede trods de gode meldinger her i dag," siger Ulrik Nødgaard.
Artiklen var skrevet af
Omtalte personer
- Fredag bestod Sisse Marie Welling sin første styrkeprøve: Redaktør hæfter sig særligt ved én ting
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Cepos: Klimatilpasning bliver dyrere, når staten er uklar om ansvaret
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne



















