Få måneder efter Enhedslistens historiske valgsejr bliver partiet beskyldt for nøl: "Vi skal turde satse på det lange træk. Ellers flytter vi ingenting"

Gemt væk i en skuffe 
Kort efter Line Barfod rundede 100 dage i borgmesterstolen, fik Enhedslistens københavnerpolitik hug i flere medier.

Berlingske konkluderede, at Enhedslistens store løfter til københavnerne var "gemt væk i en skuffe på rådhuset", mens Politiken skrev, at man som københavner kun kan være "fælt skuffet" over Enhedslisten.

Line Barfod tager dog ikke medie-kritikken synderligt tungt. 

"Før valget advarede Berlingske om, hvor frygteligt det ville være, hvis vi fik magt. Nu har den magt pludselig ingen betydning. Det kan jeg ikke lade være med at smile lidt af," siger Line Barfod. 

"Det vigtigste at sige til den kritik er: Ja, vi har fremlagt en masse planer, og nu er vi i fuld gang med at omsætte dem til virkelighed," tilføjer hun. 

Men har Berlingske en pointe i, at i har lovet københavnerne en masse før valget, som i måske ikke kan gøre til virkelighed? 

"Men vi arbejder jo benhårdt på at gøre vores politik til virkelighed. Der kommer til at ske forandringer i København," siger Line Barfod. 

Ifølge teknik- og miljøborgmesteren er udfordringen med manglen på billige boliger i København et af de første problemer, hun har taget fat på.

Hun understreger, at boligpolitik er en langsigtet størrelse, og derfor skal københavnerne heller ikke forvente, at der skyder nye, billige boliger op lige med det første. 

"Vi skal have lavet flere og bedre cykelstier, og så skal vi gøre meget mere for at sikre bedre cykelparkering i byen. Det er vist ingen hemmelighed, at der mangler cykelparkering i København,"

Line Barfod, teknik- og miljøborgmester (EL)

Hun fremhæver dog arbejdet med den taskforce, der blev nedsat i kølvandet på regeringens boligaftale i november, som har til formål at skaffe 22.000 billige boliger i landets fire største byer. 

Taskforcen skal løse problemet med, at almene boliger ofte bliver bygget til sidst, eller slet ikke bliver opført, selvom kommunen har sat krav om det i kommunens lokalplaner. 

"Der er min første opgave at sikre, at der rent faktisk kommer noget ud af det arbejde, som er til gavn for københavnerne. At det ikke bare bliver lavet en rapport, og så bliver den lagt i bunken med andre rapporter," siger Line Barfod. 

Enhedslistens planer om om billige boliger er dog blevet yderligere besværet af de stigende priser på byggematerialer.

Det har i flere tilfælde betydet, at allerede planlagte almene boligprojekter er blevet droppet, fordi de overstiger den maksimale kvadratmeterpris, der er aftalt politisk. 

Flere røde partier på Christiansborg kæmper for at hæve maksimumbeløbet, men indtil videre er der ikke indgået en aftale.

"Der kæmper vi selvfølgelig for at få regeringen til at handle. Det er også i deres interesse, at der bliver bygget boliger, der er til at betale, i København," siger Line Barfod. 

"Jeg er ikke magtesløs"
Udfordringen med stigende byggepriser er ikke det eneste eksempel på, at Enhedslisten er afhængig af hjælp fra Christiansborg for at få deres politik igennem. 

Partiet sætter også sin lid til, at regeringen kan indgå en aftale, der gør det muligt for kommunerne at kræve, at 33 procent af boligerne i nye byggeprojekter bliver reserveret til almene boliger. I dag er grænsen på 25 procent.  

Har du måtte sande, at der er udfordringer på dit område, som du reelt set er magtesløs overfor, fordi beslutningerne skal træffes på Christiansborg?

"Jeg er ikke magtesløs. Jeg bruger meget tid på at henvende mig til Christiansborg og få de andre på rådhuset til at gå til Christiansborg," siger Line Barfod.

"Men det er jo et politisk vilkår, at vi ikke kan bestemme alt på rådhuset. Derfor har jeg også indført, at vi med al ny politik skal have klarlagt, hvilket handlerum vi har som politikere. Så vi ikke risikerer at sidde med hænderne i skødet, fordi noget strander på Christiansborg, men i stedet siger: "Okay, hvad kan vi så gøre?,".

Skal I være bedre til at kommunikere til jeres vælgere, at det er begrænset, hvad Københavns Kommune kan gøre selv, og at i i store træk er afhængige af hjælp fra Christiansborg?

"Vi har jo indflydelse i og med, at vi løbende er i dialog med Christiansborg, og det er jo vigtigt at kommunikere til Christiansborg. Men også til borgerne, så de kan være med til at sætte politikerne på Christiansborg under pres. Men vi kan rigtig meget som kommune, også når det kommer til at bygge billige boliger,".

Hvornår tænker du, at københavnerne rent faktisk kan se de reelle politiske forandringer af, at i er det største parti i København?

"Det kan de jo allerede nu. Når vi laver nærgenbrugsstationer, når vi sænker farten på vejene, og laver nye cykelstier. Og når vi lige om lidt sætter endnu flere solceller op, der giver grøn strøm til København,".

Men der er vel en del af de københavnere, der stemte på jer ved valget, der gjorde det, fordi i gik til valg på at bygge flere billige boliger. Hvornår kan de se en forandring på det punkt?

"Det første man skal være opmærksom på i forhold til boligpolitik er jo, at det er enormt langstrakt. Men vi skal turde satse på det lange træk. Ellers flytter vi ingenting" siger Line Barfod.

"Det København vi ser i dag, hvor det er svært for rigtigt mange almindelige mennesker at få en bolig, de har råd til at bo i, er jo resultatet af den politik, som Kramer og Pind (tidligere overborgmester Jens Kramer Mikkelsen, red. og tidligere bygge- og teknikborgmester Søren Pind) førte for tredive år siden. Det tager tid at ændre," siger Line Barfod. 

"Folk der bor i byggefællesskaber og andre alternative boligformer er ofte mere villige til at eksperimentere med bæredygtige byggematerialer, og måske ofre nogle af de kvadratmeter, de selv bor på, til fordel for flere fællesfaciliteter," 

Line Barfod, teknik- og miljøborgmester (EL)

Hvilket indtryk vil du gerne have sat på boligdagsordenen om et år? 

"Forhåbentlig lykkedes det os lige om lidt lykkedes os at få Christiansborg med på at have maksimumbeløbet, så vi rent faktisk kan gå i gang med at bygge," siger Line Barfod.

"Det vil være boliger, som i starten vil have en ret høj husleje i forhold til mange menneskers indkomst, men de holder huslejen, og derfor vil det stadig være de boliger, der er til at betale om 20-30 år,".

"Vi skal have lavet lokalplaner og udpeget, hvor de almene boliger skal ligge. Samtidig skal vi have lavet en rækkefølgeplanlæning, der sikrer, at de almene boliger rent faktisk bliver bygget, og ikke bare ender i en syltekrukke,"

Klima er "altoverskyggende" prioritet
Line Barfod understreger, at det er i de kommende små 200 dage, at københavnerne for alvor skal mærke effekten af, at titlen som det største parti på Københavns Rådhus er skiftet fra Socialdemokratiet til Enhedslisten. 

Det skal ske, når medlemmerne af den københavnske borgerrepræsentation til september går i gang med de årlige budgetforhandlinger.

Allerede før sommerferien går partierne i gang med at gøde jorden i form af indledende sonderinger og budgetseminarer.

Ifølge Line Barfod er kommunens klimapolitik den "altoverskyggende prioritet" for Enhedslisten ved forhandlingerne. 

"Vi har bundet os til et mål om CO2-neutralitet i 2025, som vi har særdeles travlt med at nå," teknik- og miljøborgmesteren. 

Hun henviser også til, at der under overførselsforhandlingerne i april blev afsat midler til, at Københavns Kommune kan starte arbejdet med kommunens 2035-klimaplan, der skal gøre København til en såkaldt klimapositiv hovedstad. 

Det betyder, at kommunen skal optage mere CO2, end den forbruger.

Klimaplanen skal både omfatte og reducere CO2-udledningen fra kommunens indkøb, transport af varer og kommunens indirekte forbrug fra eksempelvis opvarmning af kommunens bygninger.

"Sideløbende skal vi sikre, at arbejdet med vores langsigtede klimamål kommer godt i gang," siger Line Barfod. 

Hvordan vil i konkret gøre det? 

"Vi skal sikre, at der bliver afsat penge til at fortsætte meget af det gode arbejde, der allerede er i gang. Vi skal have lavet flere og bedre cykelstier, og så skal vi gøre meget mere for at sikre bedre cykelparkering i byen. Det er vist ingen hemmelighed, at der mangler cykelparkering i København," siger Line Barfod.

"Samtidig skal vi arbejde for, at der eksempelvis kommer flere grønne trafikveje i København, så vi kan få de mest forurenende biler ud af byen," tilføjer borgmesteren. 

Et flertal på Københavns Rådhus besluttede i april at gøre Stefansgade til en såkaldt "grøn trafikvej". Det betyder, at vejen bliver lukket for køretøjer, der kører på fossile brændstoffer.

Hvordan kommer arbejdet med at skaffe billige boliger til at afspejle sig i jeres prioriteter ved budgetforhandlingerne? 

"Jeg er overbevist om, at byggefællesskaber har en vigtig rolle at spille, hvis vi skal sikre, at der i fremtiden bliver betalbare boliger til alle i København. Men vi må også sande, at der er kommuner, som er langt mere fremme i skoene på den front end os. Så det skal vi have afsat penge til," siger Line Barfod. 

Hvorfor? 

"Folk der bor i byggefællesskaber og andre alternative boligformer er ofte mere villige til at eksperimentere med bæredygtige byggematerialer, og måske ofre nogle af de kvadratmeter, de selv bor på, til fordel for flere fællesfaciliteter," siger Line Barfod.

"Den tankegang tror jeg meget på, hvis vi skal boligudfordringen i København til livs," understreger borgmesteren. 

Hvad med Amager Fælled? 
Et af det københavnske kommunalvalgs helt store dagsordener, var striden om byggeriet på Amager Fælled, som Enhedslisten brugte mange kampagnekræfter på at stoppe. 

Projektet har dog indtil videre overlevet magtskiftet på Københavns Rådhus, højlydte protester fra borgergrupper, og en tvungen pause af byggeriet på grund af flere søgsmål ved landets domstole.

Er det stadig jeres ambition at bremse byggeriet på Amager Fælled? 

"Vi har den holdning, at indtil der er bygget, så er der håb. Lige nu bliver det jo diskuteret, hvor omfattende forureningen på grunden er, og hvor usikkert, det vil være at have boliger der," siger Line Barfod. 

"Jeg håber også, at den fortsatte folkelige modstand mod projektet vil gøre indtryk på politikerne," tilføjer hun. 

Byggeriet er i fuld gang nu. Hvad vil i konkret gøre for at stoppe det?

"Vi prøver løbende at tale med vores kolleger på rådhuset, men det er jo i høj grad det folkelige pres, der skal rykke noget," slår Line Barfod fast. 

"Vi skal også se, om vi kan overbevise SF og Radikale, som jo kun stemte for, fordi der var et flertal for byggeriet dengang. Så ud fra den logik burde de jo støtte en sløjfning af byggeriet nu,".

Når du taler med SF og Radikale på rådhuset i dag, så siger de også, at de stemmer ja, fordi man skal kunne regne med Københavns Kommune. Kommer der et tidspunkt, hvor i bliver nødt til at fortælle københavnerne, at der bliver bygget på fælleden, fordi den politiske beslutning reelt er truffet for længe siden? 

"Men politiske beslutninger kan jo laves om. Vi skal jo se på, hvilke kriser, vi står i. Både klimakrisen og biodiversitetskrisen er jo væsentlige at tage hensyn til, og så alvorlige, at man som politiker skal agere ud fra det. Det er et vilkår, man som politiker skal kunne acceptere," siger Line Barfod. 

Hvem skal betale regningen, hvis det lykkes jer at standse byggeriet?  

"By & Havn kommer jo til at mangle nogle penge, hvis der ikke skal bygges boliger på Amager Fælled alligevel. Der må vi se på, om Københavns Kommune eventuelt skal lave et kapitalindskud til at dække det underskud," siger Line Barfod.