Få overblik over by og bolig i finansloven

Regeringen er kommet med sit forslag til finansloven for næste år. Her kommer en liste over de punkter, som berører by og bolig.
Bedre rammer for ungdomsboliger
Regeringen vil præsentere en række nye initiativer, som skal give bedre rammer for anvendelse af studieegnede boliger. Herunder at afsætte midler til, at tomme familie- og ældreboliger kan omdannes til ungdomsboliger med en rimelig husleje.
Der er afsat 21 millioner kroner i 2014 og 10 millioner kroner årligt i 2015 og 2016 til finansiering af initiativerne.
Udvidet boligjobordning
I sammenhæng med Vækstplan DK er boligjobordningen nu blevet genindført og udvidet. Der er afsat 3,3 milliarder kroner i 2013 og 2014 til ordningen.
Boligjobordningen skal bidrage til øget efterspørgsel efter arbejdskraft hos især små og mellemstore virksomheder. Genindførelsen af boligjobordningen betyder også, at husholdningerne i 2013 og 2014 vil kunne få støtte til vedligeholdelse af deres bolig og hjælp til at kunne betale sig fra diverse tidskrævende dagligdagsopgaver, såsom havearbejde og rengøring. Den udvidede boligjobordning betyder, at dette nu også inkluderer sommer- og fritidshuse.
Renovering af almene boliger
Boligaftalen for 2013-2016, som er i forbindelse med Aftaler om Vækstplan DK, gør, at Landsbyggefondens investeringsramme bliver forøget med i alt 4 milliarder kroner, som skal bidrage til at øge beskæftigelsen indenfor bygge- og anlægssektoren. Regeringen lægger vægt på, at renovering af almene boliger både skal skabe dette og efterspørgsel af arbejdskraft.
Midler til udsatte boligområder
Uforbrugte midler og frigivne midler fra initiativer, der ophører, har gjort, at satspuljen for 2014 indeholder 344 millioner kroner. Her vil regeringen udmønte midlerne til fire områder, hvor et af dem skal omhandle at styrke indsatsen i udsatte boligområder, for blandt andet at hjælpe unge hjemløse.
Bekæmpelse af bandekriminalitet
Regeringen vil også sætte fokus på bandekriminaliteten. Her har regeringen afsat
50 millioner kroner årligt i 2014-2017 til en særlig indsats vedrørende bekæmpelse og forebyggelse af bandekriminalitet. Bandekriminaliteten har floreret i flere grupper og områder i Danmark, og regeringen vil gennemføre en række initiativer, der skal sikre, at de relevante myndigheder har de nødvendige redskaber til at håndtere udfordringerne forbundet med rocker- og bandekriminalitet.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne
















