Forsker: Europa kan ikke bygge sig ud af boligkrisen

At de europæiske storbyer er dyre at bosætte sig i, er ikke noget nyt. Men priserne fortsætter med at stige og dermed vokser problemet, så flere og flere indkomstgrupper ikke længere har råd til at bo i storbyerne.

EU's bevågenhed på emnet blev tydelig, da EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen i sin State of the Union Address i september 2025 sagde:

"Et hjem er ikke bare fire vægge og et tag. Det er tryghed, varme, et sted for familie og venner. Det er tilhørsforhold. Men for alt for mange europæere er hjemmet i dag blevet en kilde til bekymring. (…) For otte år siden gjorde ’Den europæiske søjle for sociale rettigheder’ boligen til en social rettighed i Europa. Det er tid til at gøre dette løfte til virkelighed."

Hermed understreges det, at boligpolitik nu også vil blive adresseret på europæisk plan med fokus på boligen som en social rettighed.

75 anbefalinger i fire pointer

På tværs af EU såvel som i Danmark er der bred politisk enighed om, at udbuddet af betalbare boliger skal øges. Det skal The European Affordable Housing Plan bistå med.

Forud for planens lancering lå en længere periode med offentlig høring og inddragelse af relevante parter, herunder dialog med medlemslandene.

Hvis flere i fremtiden kan bo i byerne, vil der være færre, der bor andre steder. Dermed kan løsningen på ét problem, forværre andre centrale boligpolitiske spørgsmål.

Rikke Skovgaard Nielsen
Seniorforsker, Aalborg Universitet

Samtidig nedsatte kommissæren i juni 2025 et Housing Advisory Board. Undertegnede er ét af de 15 medlemmer i boardet.

I november 2025 fremkom vi i boardet med 75 anbefalinger som input til EU's plan. Særligt fire pointer er centrale, set fra mit faglige synspunkt. De er alle reflekteret i planen – men spørgsmålet er, om de slår nok igennem.

De fire pointer, der fra mit faglige synspunkt er særligt centrale i Advisory boardets anbefalinger omhandler:

• En bolig skal ikke ses som et spekulationsobjekt, men derimod som essentiel social infrastruktur, der danner rammen om det gode, trygge, stabile liv.
• Betalbarhed handler ikke alene om prisen på boligen, men også om prisen på omkostningerne forbundet med at bo i boligen: løbende udgifter, energiforbrug, renoveringsudgifter og prisniveauet for indkøb og services i nabolaget. Og så skal boligen være af en fornuftig kvalitet for både beboernes og miljøets skyld.
• Vi må ikke bygge os ud af boligkrisen. Det er for dyrt for miljøet. De eksisterende kvadratmeter i de europæiske storbyer skal udnyttes bedre og opgraderes, før vi bygger nyt. Når vi renoverer, skal vi have fokus på at sikre plads til de eksisterende beboere, så de ikke skubbes ud.
• Mens presset på og dermed priserne i storbyerne stiger, affolkes mange andre områder. Vi kan øge udbuddet af betalbare boliger ved at gøre det mere attraktivt at bo i mindre byer gennem investeringer i infrastruktur.

Lad os bruge det, vi har, før vi bygger nyt

På kommissionens hjemmeside for the Affordable Housing Plan fremhæves det, at en femtedel af alle boliger i EU ikke er beboede. Dertil kommer, at cirka en tredjedel af samtlige europæiske boliger er underbeboede, det vil sige de kan udnyttes bedre med flere beboere.

Set i dét lys og med fokus på, hvad det koster vores miljø at bygge nye boliger, bør vi på tværs af Europa starte med at udnytte alle de kvadratmeter, vi allerede har, før vi bygger nyt.

Det gælder de kvadratmeter, der findes i, men også uden for byerne. Det, vi ofte glemmer at inddrage i diskussionen om flere boliger i byerne, er de potentielle konsekvenser for de områder umiddelbart uden for byerne; områder, der allerede kæmper med affolkning.

Hvis flere i fremtiden kan bo i byerne, vil der være færre, der bor andre steder. Dermed kan løsningen på ét problem, forværre andre centrale boligpolitiske spørgsmål.

Omvendt kan en del af løsningen på de manglende betalbare boliger findes i de eksisterende kvadratmeter uden for byerne. Kan de gøres mere attraktive som boliger, også for dem, der arbejder i storbyerne?

Det mest oplagte er at se på mulighederne for bedre og billigere offentlig transport, men også andre parameter kunne gøre en forskel, såsom mere fleksible arbejdstider.

Endelig må vi på et tidspunkt også tage den svære diskussion om, hvornår der er nok boliger i (stor)byerne. Er det først, når der er plads til alle, der ønsker er bo dér? Og hvad vil konsekvenserne i så fald være for miljøet, kvaliteten af livet i storbyerne og livet uden for storbyerne?

EU's plan peger på, at når vi bygger nyt, skal det bygges, så det belaster vores miljø mindst muligt. Dét er vigtigt. Men det mindst belastende er at bruge det, vi allerede har.

Lad os være så ambitiøse som muligt på dén front. Før vi bygger nyt og belaster klimaet yderligere.