Forsker: Fraflytning er ikke en naturlov

Af Helle Nørgaard
Seniorforsker, ph.d., Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Fortællingen om den fortsatte og ufravigelige afvandring fra land til by fylder fortsat meget i mediebilledet. Det samme gør diskursen om, at ingen vil bo i det såkaldte Udkantsdanmark, men hvordan stemmer det overens med den virkelige verden?

Det er uomtvisteligt, at der gennem en årrække har været befolkningstilbagegang i en række yder- og landkommuner, og at det især er de unge, som flytter væk. Men selvom der tydeligvis er flere, som er flyttet væk, så har der til alle tider været både til- og fraflytning. Og når man undersøger tallene nærmere, er der store forskelle mellem og internt i kommunerne med befolkningsfremgang i en række mindre byer og landsbyer.

Økonomien er ikke altafgørende
Gentagne undersøgelser og meningsmålinger viser, at en stor andel af danskere – nemlig cirka 25 procent - svarer, at de gerne vil bo på landet eller i en landsby. Undersøgelser viser dog også, at langt færre realiserer drømmen og efterlyser jobmuligheder. Traditionelt har der i undersøgelser vedrørende flyttebevægelser været fokus på økonomiske forhold som årsag og forklaring, men både dansk og international forskning viser, at flyttebeslutninger snarere bør anskues i et såkaldt biografisk eller livsfase-perspektiv, og at vores bolig- og bosætningsønsker og -valg er udtryk for en afvejning af ønsker, behov, muligheder og prioriteringer.

Ideelle rammer for familielivet
For mange børnefamilier er gode opvækstvilkår afgørende, og mange børnefamilier ser livet på landet som en ideel ramme for familielivet. Undersøgelser fra Statens Byggeforskningsinstitut viser, at det er naturen og de trygge rammer, men at også forhold omkring boligen har stor betydning for børnefamilierne og andre, som gerne vil, og som faktisk flytter på landet. Nogle er tiltrukket af landsbylivet, andre søger den ugenerte beliggenhed, og nogle søger fællesskabsorienterede boligformer i landlige omgivelser. 

Nuancerne skal frem i lyset
Til trods for, at der ikke kun er fraflytning, men også tilflytning til de - i mediesammenhæng – dødsdømte yder- og landområder, så er det også tydeligt, at mange landsbyer landet over lider under øget fraflytning og aldrende befolkning, og der vil formodentlig være en del landsbyer, som ikke findes på landkortet i fremtiden. Udfordringen og opgaven i den nuværende situation er at finde nye veje til udvikling og sammenhæng mellem de byer og landbyer, som klarer sig ganske godt, og at sikre nogle rammer, der gør det muligt at bo uden for de store byer.

Traditionelt har der i undersøgelser vedrørende flyttebevægelser været fokus på økonomiske forhold som årsag og forklaring, men både dansk og international forskning viser, at flyttebeslutninger snarere bør anskues i et såkaldt biografisk eller livsfase-perspektiv.

Helle Nørgaard
Seniorforsker, PhD, Statens Byggeforskningsinstitut, AAU

Der er med andre ord behov for opmærksomhed på de problemer og udfordringer, som en række kommuner og lokalsamfund står overfor, men der er først og fremmest behov for at få styr på proportionerne og få nuancerne frem i lyset i en erkendelse af, at det ikke er en naturlov, at den danske befolkning flytter - eller ønsker at flytte - til storbyerne.