Hæv skatten, høst gevinsten og lad boligejere betale senere

Køb nu, betal senere.

Den slags tilbud har det med at fænge an, når forbrugsivrige danskere skal overbevises om ikke at udskyde til i morgen, hvad kan købes i dag.

Lidt på samme måde står landets kommuner nu over for muligheden for at sikre sig flere skatteindtægter fra borgerne, uden at borgerne skal have flere penge op af lommen lige med det samme.

Overgangen til det nye system for boligbeskatning åbner for, at kommuner frem mod 2020 kan hæve grundskylden og så først lade borgerne betale regningen, når de sælger deres nuværende bolig.

Man kan diskutere, om det vil være en fornuftig politik.

Morten Skak
Lektor ved Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi, Syddansk Universitet

”Man kan få opsamlet noget skat, som vil være indefrosset hos borgene og som så gradvist vil blive udløst i takt med, at borgerne sælger deres boliger,” siger Morten Skak, lektor i boligøkonomi ved Syddansk Universitet.

Højere grundskyld betyder ekstra gæld
Baggrunden er, at det med forårets brede politiske forlig om en ny boligbeskatning blev besluttet at lade stigninger i grundskylden indefryse allerede fra 2018 og frem til 2021, hvor det nye system træder i kraft.

Hvordan den endelige model for denne indefrysningsordning strikkes sammen, vil først stå klar, når regeringen senere på efteråret præsenterer det lovforslag, som skal udmønte denne del af aftalen.

Lige nu står det klart, at kommunerne fortsat vil kunne hæve grundskylden i perioden under samme rammer som gælder i dag.

Men forventningen er ifølge Altingets oplysninger, at også en politisk besluttet stigning vil blive indefrosset.

”Gør man det, vil borgerne ikke mærke en stigning i grundskylden her og nu. Men de vil så opdage, at de får en ekstra gæld i deres bolig, fordi beløbet bliver indefrosset,” siger Morten Skak.

Fuld kommunal kompensation
I aftaleteksten om det nye boligskattesystem lyder det, at alle ”nominelle” stigninger i grundskylden vil blive indefrosset fra 2018.

Hos KL kan man endnu ikke sige, hvordan det helt konkret vil blive håndteret.

Men vælger regeringen at indefryse en eventuel politisk besluttet stigning i grundskyldsbetalingen, så vil også dette beløb efter 2021 blive pålagt renter.

”Hvis boligejerne foretrækker ikke at skulle betale renter, kan de fra 2021 frasige sig indefrysningen og indfri det lån, de har stående,” siger Mette Rosenbeck, chefkonsulent i KL’s økonomiske sekretariat.

Som udgangspunkt kan boligeejerne ikke fravælge den midlertidige indefrysning fra 2018 til 2021.

Samtidig fremgår det af aftaleteksten, at kommunerne vil blive fuldt kompenseret for indefrysningen, så den ikke vil gå ud over deres ”finansierings- eller forbrugsmuligheder”.

Lån i borgernes gæld
Hvordan det skal håndteres i praksis i forhold til en kommune, som ønsker at hæve sine indtægter ved at øge grundskylden, vil fremgå af et kommende lovforslag.

Men en model kan være at udbrede den nugældende ordning, som giver pensionister mulighed for at fravælge løbende betaling af grundskyld mod at den bliver indefrosset.

Den løbende indtægt, som kommunen her går glip af, kan kommunen til gengæld låne sig til hos Kommunekredit med 'pant' i den indefrosne grundskyld.

Udvides den model, vil det altså betyde, at kommunerne via Kommunekredit vil kunne øge deres indtægter her og nu ved at hæve grundskylden.

Boligejeren vil til gengæld først skulle have penge op af lommen, hvis man vælger at frasige sig indefrysningen efter 2018, eller når man sælger sin bolig.

”Man kan diskutere, om det vil være en fornuftig politik. Men det må den enkelte kommune jo afgøre,” siger Morten Skak fra Syddansk Universitet.

Holbæk overvejer muligheden
Uanset hvad, er kommunerne fortsat underlagt det kommunale skatteloft.

Det betyder, at der som udgangspunkt ikke må ske stigninger i hverken den kommunale indkomstskat eller grundskyld for kommunerne under et.

Men sænker én kommune skatten, kan en eller flere andre kommuner hæve skatteindtægterne tilsvarende.

Hertil kommer, at fire kommuner i 2018 har fået tilladelse til at hæve skatten med 200 millioner kroner, uden at de skal frygte at blive straffet for det.

I såvel Odense, Slagelse og Halsnæs er det umiddelbart kun indkomstskatten, som er i spil.

Men i Holbæk har man endnu ikke besluttet sig for, i hvor stor udstrækning man vil benytte sig af muligheden. Eller om man i givet fald vil hæve indkomstskatten eller kaste sig ud i en mere spidsfindig grundskyldsøvelse.

”Det er noget, vi forhandler om de kommende dage. Mulighederne står åbne, og så må vi se, hvad vi kan nå til enighed om i kommunalbestyrelsen,” siger Søren Kjærsgaard (V), borgmester i Holbæk Kommune.