Handicaporganisationer: Kontanthjælpsloft sender folk på gaden

DEBAT: Personer med et handicap og særlige behov i forhold til bolig kan med indførelsen af det moderne kontanthjælpsloft risikere at blive boligløse. Det skriver Thorkild Olesen, formand for Danske Handicaporganisationer.

Af Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Lovforslaget om et nyt kontanthjælpsloft indeholder mange negative elementer, som alle er med til at skabe øget fattigdom og ulighed. Et af de værste eksempler på dette er, at der vil være mennesker med handicap, som vil blive skåret i boligstøtte og kan risikere at miste deres bolig.

Det fremgår af lovforslaget, at kun personer, som er stærkt bevægelseshandicappede, er undtaget fra at blive skåret i boligstøtten. Alle andre personer med et handicap og særlige behov i forhold til bolig kan med det nuværende forslag risikere at blive boligløse.

På trods af julens fadæse med boligydelsespakken, hvor det i 11. time gik op for regeringen og aftalepartierne, at de fattigste pensionister og førtidspensionister ville blive ramt, ser vi med dette lovforslag et makværk af lignende kaliber. Også denne gang vil det ramme mennesker med handicap på noget så fundamentalt som muligheden for at beholde sin bolig.

Handicappede mister boligstøtten
Personer med handicap, der rammes af kontanthjælpsloftet og dermed skæres i boligstøtten, tæller både dem, der får anvist en bolig på grund af behov for omfattende hjælp og støtte, men også dem, der ikke anvises en bolig.

Den sidste gruppe er personer, der har særlige behov i forhold til deres bolig som fx placering og indretning af bolig. Det kan være krav til etage og trapper og plads til gangstativ i opgang og lejlighed for lettere gangbesværede, fx gigtramte. Det kan være nærhed til offentlig transport og indkøbsmuligheder for personer med kognitive handicap eller for blinde og svagsynede. Det kan være relationen til naboer eller til netværk og familie, der bor tæt på, for personer med psykiske handicap.

Personer, der har så omfattende et handicap, at de anvises et længerevarende botilbud, fx pga. udviklingshæmning, hjerneskade osv., er heller ikke fritaget fra at blive ramt af kontanthjælpsloftet. Botilbud oprettes i dag i stigende omfang efter almenbolig-loven, og ikke efter serviceloven. Det betyder konkret, at boligstøtten til disse tilbud vil indgå i beregningen af kontanthjælpsloftet.

Huslejen i botilbud efter almenboligloven er langt højere end i botilbud efter servicelovens § 108 og ligger typisk mellem 7.000 og 9.000 kr. eksklusive forbrug. Ud over husleje betaler borgerne ofte også til kostpakker, der kan beløbe sig til mere end 3000 kr. pr. måned, samt andre servicepakker såsom rengøring, vask m.v. Det er sjældent muligt for borgerne at skrue på disse udgifter, da de reelt ikke kan vælge pakkerne fra.

Fælles er, at mange mennesker grundet deres handicap ikke bare kan finde sig en ny billig bolig, og ofte vil flytning være til stor skade for den enkelte. Der er ikke taget hensyn til disse forhold i lovforslaget.

Generelt vil kommunerne komme til at stå med store problemer, når kontanthjælpsloftet træder i kraft. Ganske hurtigt vil konsekvenserne melde sig i form af borgere med særlige boligbehov, som ikke længere kan betale husleje. Såvel borgere med anviste boliger som uden.

Kommunerne får opgaven med at finde en ny bolig, som de har råd til, og det vil være uhyre vanskeligt. Dertil kommer de voldsomme sociale konsekvenser ved at rykke mennesker op og ud af velfungerende fællesskaber og relationer. En ting er sikkert – det vil næppe få flere personer i job.

Kontanthjælp skal ikke bruges som parkering
Den vakse læser vil måske undre sig over, hvorfor borgere med så alvorlige handicap overhovedet er på kontanthjælp. Som følge af førtidspensionsreformen fra 2013 sker det i stigende omfang, at borgere med begrænset arbejdsevne i den ene ende af forvaltningen vurderes at kunne bringes til at varetage et job, mens de i den anden ende af forvaltningen vurderes til at have så omfattende et støttebehov, at der visiteres til et længerevarende botilbud. Samtidig er førtidspension nærmest lukket land for de under 40-årige. Derfor ender flere og flere med at leve af kontanthjælp i årevis.

Derfor rammer lovforslaget om kontanthjælpsloftet helt skævt, når det gælder personer med handicap.

På den korte bane må der findes en løsning, så de beskrevne grupper ikke mister deres bolig. Det kan fx gøres ved at udvide undtagelsesbestemmelserne i lovforslaget. På den lange bane må det også sikres, at personer, som ikke har mulighed for at komme til at forsørge sig selv, ikke parkeres på kontanthjælp, men får den førtidspension, som de har behov for.

I første omgang bør det pålægges kommunerne at sikre, at borgere med handicap, som er anvist et botilbud, får et ordentligt og trygt forsørgelsesgrundlag uden risiko for at blive boligløse på grund af kontanthjælpsloftet.

Endelig vil jeg minde om, at kun 44 pct. af alle danskere, som har et handicap, er på arbejdsmarkedet mod 77 pct. af den øvrige befolkning. Det skal der bestemt gøres noget ved, men man ændrer det ikke med et trylleslag – og dette lovforslag vil efter handicaporganisationernes bedste overbevisning trække i den direkte modsatte retning.

Forrige artikel Cheføkonom: Ældre betaler prisen for regeringens besparelser Cheføkonom: Ældre betaler prisen for regeringens besparelser Næste artikel Ældre Sagen: Skab klarhed om boligydelsen Ældre Sagen: Skab klarhed om boligydelsen
S vil forebygge unge sofahoppere med boliggaranti

S vil forebygge unge sofahoppere med boliggaranti

HJEMLØSE: Den omdiskuterede hjemløsestrategi Housing First bliver debattema til dette års Folkemøde. Problematikken med hjemløse kan ikke længere fixes med én fælles strategi, mener Socialdemokratiet.