Kronik

Hvem bruger høringssvar på Christiansborg?

KRONIK: Danske politikere sætter pris på bidragene fra organisationsdanmark i form af høringssvar. Men hvor stor pris? Der er forskel i partiernes aktive brug af høringssvarene i folketingssalen. For de organisationer, der skriver høringssvarene, kan det have stor betydning, skriver Morten Jarlbæk Pedersen.

Danske organisationer bruger æoner af tid på at skrive høringssvar. Men hvem bruger dem egentlig, og har de en virkning?
Danske organisationer bruger æoner af tid på at skrive høringssvar. Men hvem bruger dem egentlig, og har de en virkning?Foto: Colourbox
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Morten Jarlbæk Pedersen
Cand.scient.pol. og ph.d.

Rundt omkring i det ganske, danske land sidder utallige mennesker og bruger æoner af tid på at skrive mere eller mindre detaljerede kommentarer til de forslag til love og bekendtgørelser, som den til enhver tid siddende regering og ikke mindst dennes embedsapparat måtte diske op med. Danmark er høringssvarenes land.

Men hvor stor er virkningen af disse høringssvar? Tidligere undersøgelser har vist, at embedsværket måske ikke er helt så lydhørt, som mange organisationer kunne ønske sig, men det er vel lige så relevant at spørge, hvor meget høringssvarene fylder for politikerne? For selvom en kommentar afvises af den sagsbehandlende fuldmægtige i 6. kontor, kan høringssvaret sagtens leve videre – hvis en folketingspolitiker altså skulle finde på at læse det. Men gør de det?

Der er faktisk liv i høringssvarene på Christiansborg
Et svar på dette spørgsmål kan man – om ikke andet så delvist – finde ved at undersøge politikernes aktive brug af høringssvarene i folketingsdebatterne. Hvis en politiker vælger at henvise til et høringssvar, så må det jo alt andet lige betyde, at vedkommende har læst og ladet sig påvirke af det pågældende høringssvar. Det er et manifest på høringssvarets liv – også efter en eventuel død ved bureaukratiets mellemkomst.

Og referaterne af Folketingets forhandlinger viser, at der faktisk er en form for liv i høringssvarene derinde på Christiansborg: I de første tre måneder af folketingsåret 2017-2018 – det vil sige i månederne oktober, november og december i 2017 – blev der henvist til høringssvar mere end 300 gange i folketingsdebatterne.

Det tal lyder jo af meget, men skal nuanceres: De 300 henvisninger skal fordeles på 179 folketingsmedlemmer, der alle kunne finde på at referere et høringssvar i deres utrættelige arbejde med at lovgive Danmark bedre. Og det skal fordeles på 39 møder i Folketinget i denne periode. Og tallet dækker ydermere over, at det samme høringssvar kan blive nævnt flere gange. Og sidst, men ikke mindst, kan tallet jo kan dække over henvisninger til, at der overhovedet har været en høring.

Bruger små partier høringssvarene mere?
Mere interessant er det dog at spørge, om der er nogle partier, hvis medlemmer synes at benytte sig af høringssvarene i højere grad end andre? Den oplagte formodning her er, at små partier bruger høringssvarene mest, da de jo ikke har samme understøttende apparat som større partier.

Denne formodning modbevises dog af Liberal Alliance, der ikke bruger høringssvarene i folketingsdebatterne i udpræget grad. Ej heller medlemmerne af De Konservative, Radikale eller SF bruger høringssvarene voldsomt meget. Omvendt er Enhedslisten og Alternativet hyppige referenter af interesseorganisationernes formelle bidrag til lovprocessen. Det er i al fald det lidt grumsede billede i de første tre måneder af indeværende folketingsår.

Der synes også at være en række mindre overraskende tendenser i, hvilke organisationer der nævnes af hvilke politikere. Er man fra Institut for Menneskerettigheder, er der større sandsynlighed for, at Enhedslisten nævner dit høringssvar. Er man fra en erhvervsorganisation, er der bedre chancer, for at de blå politikere peger i din retning i en folketingsdebat.

Betyder det noget, om man sidder i opposition?
En formodning i samme stil som ovenfor er, at høringssvarene for politikerne kan bruges som en art ”erstatning” for et embedsapparat. Man kan forestille sig, at oppositionspartier må have et temmelig akut behov for ekspertbistand, når de skal diskutere med regeringens vældige maskine. Hvis man ikke har ministerierne, så kan man i det mindste trække på Dansk Erhverv, Advokatrådet, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Naturfredningsforening med flere.

Denne formodning synes der at være belæg for. Hvis man sammenligner folketingspolitikernes aktive brug af høringssvar i de tre første måneder af folketingsåret 2012-2013 (hvor statsministeren var socialdemokrat og hed Helle Thorning-Schmidt) med folketingspolitikernes aktive brug af høringssvar i de tre første måneder af folketingsåret 2017-2018 (hvor statsministeren er venstremand og hedder Lars Løkke Rasmussen), er billedet i al fald nogenlunde entydigt: Samtlige partier referer mere til høringssvar, når de er i opposition.

(Kilde: ft.dk)

For nogle partier er forskellen mellem opposition og ikke-opposition mindre – igen kan man fremhæve Liberal Alliance, Radikale og SF – mens effekten er ganske voldsom for andre. Det gælder for eksempel Enhedslisten: Fra 27 henvisninger til høringssvar under de tre måneder med Helle Thorning-Schmidt til næsten 100 henvisninger til høringssvar under de tre måneder med Lars Løkke Rasmussen (og ja, derved stod Enhedslisten for næsten en tredjedel af alle henvisninger til høringssvar i folketingsdebatterne i perioden oktober til december 2017!).

Selvom vi her alene kigger på en lille stikprøve, så synes konklusionen at være lige for: Oppositionspartier er – uanset partifarve – gladere for høringssvar.

Ved man, hvem man skriver til?
Disse konklusioner – at partierne bruger høringssvarene forskelligt, og at oppositionspartier bruger høringssvar mest – er næppe særligt epokegørende. Ikke desto mindre understreger de noget meget vigtigt for afsenderne af de utallige kommentarer: Høringssvar skrives både til embedsapparatet og til oppositionen – og det er to radikalt forskellige modtagere! Embedsapparatet higer efter den tekniske detalje, der kan øge lovkvaliteten og gøre implementeringen bedre; oppositionen leder efter noget, der kan få skovlen under regeringspartierne.

Det har med andre ord ret så afgørende betydning for afsenderne af høringssvarene, at de ved, hvem de skriver til – hvis de altså vil have den optimale virkning af deres høringssvar.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Morten Jarlbæk Pedersen

Fhv. chefrådgiver, EjendomDanmark, analysechef, DSK, medlem, evalueringspanelet vedrørende høringssvar
cand.scient.pol (Københavns Uni. 2011), ph.d. statskundskab (Københavns Uni. 2017)

0:000:00