Debat

Hvordan sikres en bedre hjemløseindsats i Danmark?

PRÆSENTATION: Antallet af hjemløse er stigende, og dette vil sandsynligvis blive forværret i den kommende tid. Altinget sætter derfor fokus på problematikken. Læs mere her og mød panelet.

Foto: Colourbox
David Laungaard Lose
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Antallet af hjemløse synes kun at gå i én retning: Op!

Og med den nye boligydelse, kontanthjælpsloft og 225-timersregel kan tingene forværres, lyder kritikken. Desuden har Socialministeriet netop fået kritik for at gøre for lidt og smøle med implementeringen af anbefalinger fra Rigsrevisionen. 

Derfor vil Altinget: social og Altinget: by og bolig gerne tage debatten om den danske hjemløseindsats: Hvordan sikres en bedre hjemløseindsats i Danmark?

Karen EllemannKaren Ellemann (V), social- og indenrigsminister
Karen Ellemann er uddannet lærer og arbejdede på Rungsted Skole, indtil hun blev valgt ind i Folketinget i 2007. Hun var opstillet i Brøndbykredsen i Københavns Omegn. Hun har besiddet flere ordførerposter for Venstre og har bl.a. været udlændingeordfører, folkeskoleordfører og socialordfører. Hun har desuden tidligere været indenrigs- og socialminister, miljøminister og minister for nordisk samarbejde. Hun blev udpeget som social- og indenrigsminister i juni 2015.

Bente Borg DonkinBente Borg Donkin (SF), byrådsmedlem, Helsingør Kommune
Bente Borg Donkin er byrådsmedlem for SF i Helsingør Byråd. Hun er formand for Udsatterådet og folketingskandidat for SF. Hun arbejder desuden som handicapkoordinator i Helsingør kommune. Hun er uddannet cand.pæd. og har desuden taget en uddannelse som fysioterapeut.

Jesper ChristensenJesper Christensen (S), socialborgmester, Københavns Kommune
Jesper Christensen har studeret datalogi og har boet hele sit liv i Tingbjerg i det nordvestlige København. Han har siddet i Københavns Borgerrepræsentation for Socialdemokraterne siden 2001, hvor han bl.a. har været sit partis gruppeformand. I 2013 blev han socialborgmester samme sted. Han skriver, at han arbejder for at skabe en sammenhængende by med lige muligheder for alle københavnere.

Marianne JelvedMarianne Jelved (R), socialordfører
I over 25 år har Marianne Jelved været medlem af Folketinget, og i 17 år var hun Radikale Venstres politiske leder. Hun er uddannet folkeskolelærer og har gennem sin politiske karriere varetaget flere forskellige ministerposter. Fra 1993 til 2001 var hun økonomiminister i Nyrup-regeringen, og i perioden 2012-2015 var hun kulturminister i Helle Thorning-Schmidts regering. I dag er hun Radikales ordfører for socialpolitik, ligestilling, folkeskole, de frie skoler og folkeoplysning.

Steen MøllerSteen Møller (K), rådmand, Beskæftigelses- og Socialforvaltningen, Odense Kommune
Steen Møller har siden 2006 har været medlem af Odense Byråd, valgt for Konservative. Siden 1. januar 2014 har han været rådmand for Beskæftigelses- og Socialforvaltningen. I oktober 2015 blev han valgt som formand for Civitas, der er en sammenslutning af mere end 240 europæiske byer, der arbejder for bæredygtig og miljøvenlig transport. Han er næstformand for Det Grønlandske Hus i Odense og formand for Nordatlantisk Hus. Han har tidligere bl.a. arbejdet som medlemssekretær i Folketinget. Han er uddannet civiløkonom fra Syddansk Universitet i 1998.

Jann SjursenJann Sjursen, formand, Rådet for Socialt Udsatte
Ud over at være formand for Rådet for Socialt Udsatte har Jann Sjursen været generalsekretær for Caritas Danmark siden 2007. Rådet for Socialt Udsatte er et uafhængigt rådgivningsorgan, som følger indsatsen på området for socialt udsatte, hvorfra de kan rådføre regeringen og fungere som talerør for socialt udsatte. Han har været formand for Kristeligt Folkeparti og har været energiminister. Han var folketingsmedlem fra 1998 til 2005.

Ask SvejstrupAsk Svejstrup, sekretariatsleder, SAND – De hjemløses landsorganisation
Ask Svejstrup er udannet cand.scient.soc. fra Aalborg Universitet. Han blev ansat i SAND – De hjemløses landsorganisation i 2002 og har siden været primus motor i at opbygge interesseorganisationen for hjemløse. Dengang som nu arbejder han for at sikre, at hjemløse kommer til orde og bliver hørt i de socialpolitiske diskussioner. SAND lægger vægt på, at hjemløse bliver inddraget i udformningen af tilbud og politikker på området.

Gitte FrydensbjergGitte Frydensbjerg, sekretariatsleder, WeShelter
Gitte Frydensbjerg er sekretariatsleder i WeShelter. WeShelter er et fællesskab af sociale tilbud, der har arbejdet blandt hjemløse og udsatte siden 1893. Hun er uddannet antropolog fra Københavns Universitet og har gennem hele min karriere beskæftiget mig med socialt udsatte, frivillighed og civilsamfund.

John Bøgelund SørensenJohn Bøgelund Sørensen, formand, SAB
John Bøgelund Sørensen er uddannet sagsbehandler fra Københavns Kommune, hvor han fra 1978 til 1990 var ansat. Fra 1990 til 2004 var han ansat som faglig sekretær i Københavns Kommunal Assistent Forening. I 2004 fusionerede KKAF med HK, og han blev ansat i HK Kommunal København hvor han fortsat er ansat som faglig konsulent. I 2010 blev han første gang valgt som formand for SAB og er netop blevet genvalgt for en 2-årig periode.

Lars BenjaminsenLars Benjaminsen, forsker, SFI
Lars Benjaminsen er sociolog og socialforsker på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, hvor han forsker i social marginalisering og socialt udsatte grupper. Han har blandt andet kortlagt omfanget af hjemløshed i Danmark og har lavet undersøgelser af sociale indsatser for socialt udsatte grupper.

Sandra Feodor NilssonSandra Feodor Nilsson, ph.d.-stipendiat, Københavns Universitet
Sandra Feodor Nilsson er uddannet i Folkesundhedsvidenskab fra Københavns Universitet og er nu ph.d.-stipendiat ved Københavns Universitet. Hun sidder fysisk på Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København, Gentofte Hospital. Hun har forsket i hjemløshed siden 2010.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Christensen

Direktør, Teach First Danmark
student (Efterslægtsselskabets Skole 1982)

Karen Ellemann

Generalsekretær, Nordisk Ministerråd, fhv. minister, MF (V) og medlem af Folketingets Præsidium
lærer (N. Zahles Seminarium. 2004)

Lars Benjaminsen

Seniorforsker, Vive
ph.d. i sociologi (Københavns Uni. 2006)

Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024