IDA præsenterer klimaplan: Vores ambitioner overgår klimaloven

DEBAT: IDA er klar med Danmarks første samlede plan for, hvordan transport- og energiområdet kan indfri regeringens 70 procentsmålsætning i 2030. Men mens klimaloven går mod klimaneutralitet i 2050 sigter IDA's nye klimaplan mod klimaneutralitet i 2045, skriver formanden for IDA og energiforskere fra Aalborg Universitet. 

Af Henrik Lund, Brian Vad Mathiesen og Thomas Damkjær Petersen
Professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet, professor i energiplanlægning på Aalborg Universitet og formand for IDA

En af vor tids væsentligste udfordringer er unægtelig klimaforandringerne.

Derfor haster det med for alvor at sætte skub i den grønne omstilling, så vi sammen kan nå regeringens ambitiøse mål om en 70 procents reduktion af klimagasudledninger i 2030.

Og derfor har vi i IDA det seneste halve år sat os i maskinrummet sammen med Aalborg Universitet og regnet på, hvordan vi når de ambitiøse klimamål. Resultatet er, at vi i dag kan præsentere IDA's klimasvar – en 64 siders rapport, som er Danmarks første samlede plan for, hvordan transport- og energiområdet kan indfri regeringens 70 procentsmålsætning i 2030.

At nå et ambitiøst klimamæssigt mål kræver nemlig, at vi skruer på de grønne knapper overalt i samfundet og forandrer på en lang række områder. Nogle af dem er ret lige ud af landevejen – vi skal energieffektivisere, og vi skal producere mere vedvarende energi.

Det er vi heldigvis gode til i Danmark, og her gælder det om at sætte mål og sikre, at investeringerne går i den rigtige retning. Andre elementer er mere komplicerede som eksempelvis i transportsektoren.

Investering på 500 milliarder kroner
I IDA's klimasvar ser vi på de teknologiske løsninger, som vi allerede har, og på dem, der skal videreudvikles på – og når vi regner på økonomien i omstillingen, viser det sig, at vi skal investere 500 milliarder grønne danske kroner over de næste ti år.

Det lyder som meget, især her midt i coronakrisen, der har tæret væsentligt på de offentlige budgetter. Men vi har også regnet på, at de 500 milliarder kroner, som vi investerer, bliver modsvaret af de besparelser, der kommer på brændsler. Det vil sige kul, olie og gas.

Vi peger også på, at en skatte- og afgiftsændring til fordel for det grønne er uomgængelig. For afgifts- og skattesystemet underbygger i dag ikke en samfundsøkonomisk grøn omstilling. Desuden kan alle de grønne milliarder give et løft til beskæftigelsesstatistikken, der lider et knæk her under coronapandemien.

Det kan betale sig at investere i det grønne Danmark. Det har regeringen heldigvis også indset, da den har taget initiativet til det første spadestik af en grøn genopretning af Danmark med at frigive 30 milliarder kroner til grønne renoveringer i den almene boligsektor.

Og vi ser nu gerne, at der kommer meget mere fokus på energieffektiviseringer i netop byggeriet, men også i industrien. Samlet set mener vi, at der skal hentes 12 procent energibesparelser i bygninger og industri frem mod 2030, i takt med at vi udvider vores fjernvarmeområder.

Omlæg til grønne brændsler i transportsektoren
Men lad os dykke lidt mere ned i, hvad der skal til for at nå 70 procentsmålsætningen. I IDA's klimasvar kommer vi med en lang række konkrete bud på, hvor vi præcis skal sætte ind.

Vi foreslår blandt andet, at vi udbygger yderligere med vindmøller både på land og til vands, så vi på vand går fra 2000 megawatt i 2020 til 6630 megawatt i 2030 og på land udbygger til mindst 4800 megawatt.

Vores transport skal omlægges til mere el og grønne brændsler som elektrofuels. 20 procent af lastbilsbrændslerne skal komme fra elektrofuels i 2030, ti procent for skibstransport og to procent for indenrigsfly. Det var bare for at nævne et par af de konkrete anbefalinger, som vi kommer med.

Vi hylder, at vi har fået vedtaget en dansk klimalov. Men vi har større ambitioner. For hvor den danske klimalov går mod klimaneutralitet i 2050, så går vi længere end det og skruer yderligere på de grønne knapper.

Vi arbejder på et videre mål om klimaneutralitet allerede i 2045, fordi Danmark bør lægge sig foran andre lande i klimaambitionerne. Det er bydende nødvendigt. For hvis ikke veludviklede og økonomisk solide lande som Danmark viser vejen, så får vi aldrig resten af verden med på en udvikling, der holder jorden under en temperaturstigning på 1,5 grader.

Klimainvesteringer skal kaste grønne job af sig
Meget tyder faktisk på, at det vil blive nødvendigt at sætte en ambition om klimaneutralitet allerede i 2040. Det vil vi arbejde videre med i de kommende år, så vi kan finde veje til endnu flere reduktioner af de danske udledninger.

Danmark er så småt ved at åbne igen, og vi håber, at vi nu har redet den værste coronabølge af her til lands. Mange har desværre mistet deres job, og derfor er det også vigtigt, at hver en krone, som vi bruger på klimainvesteringer, kaster grønne job af sig.

Derfor skal vi også granske, hvilke teknologier vi har særlige styrker indenfor, der underbygger industri og beskæftigelse i Danmark. Det kræver, at vi ser på kompetencer og arbejder på tværs af fagligheder, og at vi sikrer, at vi har de rette kompetencer til arbejdet.

For især i disse krisetider er det essentielt, at klimainitiativer bidrager til at skabe gode danske arbejdspladser, der fremtidssikrer vores velfærdssamfund – og det opfylder vi til fulde her med IDA's klimasvar.

Forrige artikel Partnerskab: Regeringens boligudspil dækker ikke det reelle renoveringsbehov Partnerskab: Regeringens boligudspil dækker ikke det reelle renoveringsbehov Næste artikel String: Brug Femern-forbindelse som løftestang for grøn megaregion String: Brug Femern-forbindelse som løftestang for grøn megaregion
Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

Ny debat: Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling?

NY DEBAT: Skal energieffektiviseringer lægges på hylden, hvis vi alligevel skal fokusere på omstilling til grønne energikilder? Har byggeriet tabt kampen om den grønne omstilling? Det spørger Altinget By og Bolig om i denne nye temadebat.