IMR: Sæt ghettotiltag i bero, til vi ved, om de er lovlige

Af Maria Ventegodt og Nanna Margrethe Krusaa
Hhv. Ligebehandlingschef og jurist og chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Så er det den tid på året igen – og nej ikke den søde juletid, men den tid, hvor den årlige såkaldte ghettoliste offentliggøres. 

Listen er blevet offentliggjort hvert år siden 2010, og det gælder også i år, selvom regeringen er blevet opfordret til at springe 2020 over, da epidemien har ført til større arbejdsløshed, der kan betyde, at flere boligområder kommer på listen.

Rundt omkring i de forskellige boligområder sidder der mennesker og venter på at få at vide, hvor stor risikoen er, for at de mister deres hjem. For står deres boligområde på listen over ”hårde ghettoer”, er det en reel risiko.

Det er en konsekvens af den daværende regerings udspil "Ét Danmark uden parallelsamfund – Ingen ghettoer i 2030", der er til at tage og føle på.

Hårde ghettoer
For at et boligområde kategoriseres som en hård ghetto, skal det have været på listen over ghettoområder fire år i træk. Ved et ghettoområde forstås et boligområde, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent, og hvor mindst to ud af fire andre kriterier er opfyldt.

Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at sætte alle tiltag, der knytter sig til ghettolisten, i bero, indtil domstolene og Ligebehandlingsnævnet har taget stilling til, om det overhovedet er lovligt at opsige beboerne

Maria Ventegodt og Nanna Margrethe Krusaa
Hhv. Ligebehandlingschef og jurist og chefkonsulent, Institut for Menneskerettigheder

Kriterierne handler om beboernes tilknytning til arbejdsmarkedet, kriminalitet, uddannelse og indkomst.

Hvis et boligområde bliver et hårdt ghettoområde, skal andelen af almene boliger i området nedbringes til 40 procent inden 2030, hvilket enten kan ske ved at rive bygninger ned, sælge dem eller omdanne dem til for eksempel ældre- eller ungdomsboliger.

Ingen må udsættes for diskrimination
Sidste år opgjorde Mandag Morgen – i samarbejde med boligselskaber og kommuner – det samlede antal mennesker berørt af ghettopakken til 11.000 mennesker. Der er altså tale om familier, par og enlige, der i de kommende år skal finde et andet sted at bo. 

For eksempel risikerer boligområdet Solbakken i Odense at komme på den såkaldte hårde ghettoliste, og sker det, skal 500 boliger afvikles. I Odense er de allerede i gang med at afvikle 1.000 boliger.

Det er tydeligt, at beboernes etniske oprindelse – det fremgår jo direkte af loven – er en medvirkende faktor, i forhold til om deres boligområde skal opløses, og de dermed risikerer at miste deres hjem.

Men ingen må på grund af sin etnicitet udsættes for ringere behandling, end andre bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Så klart kan det siges, og så klart siges det i blandt andet ligebehandlingsloven, som bygger på den grundlæggende menneskeret om ikke at blive udsat for diskrimination på grund af race eller etnisk oprindelse.

Sæt tiltagene i bero
Vi står ikke alene med den opfattelse, at ghettolovgivningen fører til ulovlig forskelsbehandling af beboere med ikke-vestlig baggrund.

Tiltagene er blandt andet blevet kritiseret af Europarådets Komite mod Racediskrimination. Og en lang række beboere har valgt at indbringe opsigelserne for domstolene eller Ligebehandlingsnævnet.

De ønsker, at dommerne tager stilling til, om opsigelserne er i strid med forbuddet mod diskrimination. Det ønsker Institut for Menneskerettigheder også, og vi hjælper derfor nogle af beboerne med deres sager.