Ingeniør: Vi risikerer en dobbelt regning, hvis vi ikke investerer markant i klimatilpasning

Klimatilpasning går for langsomt

Vi har det nu sort på hvidt, at forebyggelse er væsentligt billigere end at genoprette ødelagte beboelsesområder, infrastruktur eller natur efter stormflod, og der er derfor stærke argumenter for at accelerere investeringerne.

Alligevel går klimatilpasningen af vores byer for langsomt. I 2024 fremlagde regeringen klimatilpasningsplan 1, som var et lille skridt i den rigtige retning.

Det handler om mennesker. Om de familier, der hver vinter frygter næste storm.

Amanda Megan Smith
Ingeniør, Cowi

Finansloven for 2026 afsætter en lille milliard til klimatilpasning, og det er rigtig positivt, at det nu virker til, at oversvømmelsestruslen tages mere alvorligt.

Det ser også ud til at blive et tema, som kommer til at fylde i kommunalvalgskampen.

Vi afventer nu klimatilpasningsplan del 2 og håber, at denne snart falder på plads. Man må håbe, at vi med den får en større klarhed over, hvor og hvordan indsatserne skal prioriteres.

Vi har behov for en sammenhængende national kortlægning af udsatte områder og en prioritering af indsatser, hvor vi investerer i forebyggelse dér, hvor vi som samfund får mest gavn.

Det er altafgørende, at vi undgår en fragmenteret og usammenhængende klimatilpasning, fordi vi ikke har en sammenhængende og langsigtet plan at navigere efter.

Lovgivning spænder ben

En anden væsentlig barriere, som trækker klimatilpasningen i langdrag, er lovgivningen.

I dag spænder regler som omkostningsbekendtgørelsen, serviceniveaubekendtgørelsen og nytteprincippet ben for kommuner og forsyninger.

Anlæg til oversvømmelsessikring af vores byer bliver fremover kritiske for opretholdelsen af store dele af vores samfund, og lovgivningsmæssigt bør disse anlægsprojekter sidestilles med øvrige store infrastrukturelle anlæg i Danmark og ikke som i dag bremses af bureaukrati, uenighed om finansiering og manglende nationale rammer.

Men konsekvensen af ikke at handle kender vi allerede: Stormene Bodil og Allan kostede 4,2 milliarder kroner i skader tilbage i 2013.

Og de var kun en indikation for, hvad der er i vente. Prognoser lover flere og voldsommere hændelser.

Klare nationale rammer

Det handler dog ikke kun om penge og lovgivning. Det handler om mennesker. Om de familier, der hver vinter frygter næste storm.

Spørgsmålet er, om vi vil sikre dem, eller om vi vil lade havet bestemme.

Amanda Megan Smith
Ingeniør, Cowi

Om de huse, der risikerer at blive værdiløse. Og om de byer, vi risikerer at miste, hvis ikke vi tager ansvar nu.

Danmarks kyster er en del af vores kultur, vores historie – og vores fremtid. Spørgsmålet er, om vi vil sikre dem, eller om vi vil lade havet bestemme.

Det kræver klare nationale rammer, modige investeringer og en beslutning om, at klimatilpasning er en reel politisk prioritet.

Hvis vi ikke handler nu, kommer vi til at betale regningen dobbelt: først for skaderne – og siden for klimatilpasningen, som vi alligevel ikke kan undgå.