Ingeniører: Sådan sikrer vi et stærkt bygget miljø i fremtiden

DEBAT: I de næste 40 år vil der i verden blive bygget lige så meget, som der hidtil er bygget gennem hele menneskehedens historie. Det giver os en række enestående muligheder for at skabe et bygget miljø, der matcher fremtidens behov, muligheder og udfordringer. Og det kræver handling nu, skriver Henrik Garver.

Af Henrik Garver
Adm. direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI

I en ny foresight-rapport Byggeri 2035 tager vi i Foreningen af Rådgivende Ingeniører hul på diskussionen om fremtidens byggede miljø ved at stille skarpt på de underliggende drivkræfter, der kommer til at forme byggeriet og derved samfundet i de næste 15-20 år. Og det haster. Vi ser i dag verden ændre sig med en hastighed, vi ikke tidligere har set. Det gælder også byggeriet. Vi skal sikre, at vi i tide får taget de beslutninger, der vil give fremtidige generationer gode og sunde levevilkår og en stærk samfundsøkonomi.

I adskillige år har verden diskuteret, hvordan stærke megatrends som globalisering, klimaforandringer og urbanisering præger verdens udvikling. Men vi ved langt mindre om, hvordan disse megatrends påvirker byggeriet. Det er det, vores nye rapport belyser.

Byggeriet er krumtap i samfundet
Bygninger står for 40 procent af det danske energiforbrug, de udleder 40 procent af vores samlede CO2, og byggebranchen genererer 30 procent af Danmarks affald. De tal kommer til at ændre sig i fremtiden. Bæredygtighed og ressourceeffektivitet er stærke drivkræfter, og de vil radikalt forandre byggeriet globalt og i Danmark de næste årtier.

Men andre drivkræfter er lige så centrale og spiller samtidig sammen med bæredygtighed: Digitalisering, ændrede kundekrav og klimatilpasning. Tilsammen giver det fire drivkræfter, som vi ved vil påvirke byggeriet, men hvor der er stor usikkerhed om ”hvordan”. Det er fire centrale, men usikre drivkræfter. Og det er især dem, det er vigtigt at få på bordet.

De fire drivkræfter adskiller sig fra andre vigtige, men kendte drivkræfter som urbanisering, krav om øget effektivt og internationalisering, der også alle vil påvirke byggeriet over de næste 15-20 år. Men her er vi (som verden ser ud nu) rimeligt sikre på retning og effekt.

Fordi byggebranchen er så central for samfundets udvikling, er det vigtigt, at vi træffer en række bevidste valg for fremtidens byggeri. Og her er det vigtigt at diskutere det ’ukendte’ og altså det, hvor vi med vores valg kan påvirke retningen.

Regulering påvirker de usikre drivkræfter
Specielt for tre af de usikre drivkræfter spiller regulering en rolle. Hvad bliver eksempelvis kravene til klimasikring af bygninger, genbrug af byggematerialer, og hvem der ejer data i fremtidens digitaliserede bygninger? Her har vi brug for, at branchen sammen med politikere og myndigheder diskuterer, hvilken vej det er bedst at gå.

Tag nu ejerskabet over data: Vi kan frygte, som med Google og Facebook, at bygningsdata bliver centraliseret hos store softwarefirmaer, hvis ikke samfundet aktivt gør noget – for eksempel stiller krav om neutrale formater. Debatten om Facebook i den senere tid viser, at vi først nu er ved at få øjnene op for betydningen af de valg, vi træffer på et så ømtåleligt område som data. Det er ikke ligegyldigt, hvor de havner, og hvad de bruges til.

Vi skal tænke langsigtet
På samme vis har vinterens storme sat gang i debatten om klimasikring af geografier og boliger – her har fokus især været på sommerhuse på Vestkysten. Der er taget stilling til problemet her og nu, men hvad med det længere sigte? Kan vi i fremtiden klimasikre alle bygninger, og hvem skal betale?

Det er disse usikre drivkræfter, der især kræver vores opmærksomhed. Det er her, politikernes og branchens valg mest direkte vil påvirke byggeriets udvikling - og dermed vores alles individuelle livskvalitet i de bygninger, hvor vi bor, arbejder og har vores fritid samt vores fælles oplevelse af at være en del af det danske samfund.

FRI ligger ikke inde med alle svarene. Men vi ønsker at sætte en debat i gang, så fremtiden ikke kommer bag på os.

Forrige artikel Konsulent om ghettopakke: Ikke kun politikernes ansvar at skabe dialog Konsulent om ghettopakke: Ikke kun politikernes ansvar at skabe dialog Næste artikel Henning Hyllested: Lad sporvognene ringe igen Henning Hyllested: Lad sporvognene ringe igen
Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

Bolignørden tjekkede ind i sit drømmeministerium

OVERDRAGELSE: Danmarks nye boligminister vil genoplive en boligpolitik baseret på gamle socialdemokratiske dyder. Grundopskriften er blandede byer og et opgør med provinsens Låsby-Svendsen-typer.