Jesper Langberg: Sæt ikke kapitalfond over kunst

Af Jesper Langberg og Maria Wandel
Hhv. skuespiller og billedkunstner

Murermester Martin Langberg opførte i 1890 det borgerhus, der ligger smukt mellem Nationalmuseet og Ny Carlsberg Glyptotek i indre København. Murermester Langberg, der var interesseret i historie, fandt på, at ejendommen skulle hedde Holckenhus, opkaldt efter løjtnant Holck, der var kommandant på den kanonstilling, der lå præcist, hvor huset blev opført.

Det var ved Vester Vold, hvor Vester Voldgade i dag løber. Lidt længere oppe på Rådhuspladen løber voldgaden forbi Helmerhus, ligeledes af selvsamme murermester opkaldt efter kommandanten på kanonstillingen hér, løjtnant Helmer. Murermester Langberg boede her, og hans søn, Sigurd Langberg, Ebbe og Jesper Langbergs far, løb rundt i sit matrostøj her.

Byggeri på Bryggerens betingelser
Det var overinspektør på Nationalmuseet, Harald Langberg, da undertegnede Jesper Langberg tog bolig i Holckenhus for 47 år siden, der fortalte, at brygger Jacobsen, der ejede grunden, betingede sig, at den kommende bygning skulle have plads til kunsten og til atelierer hele tagetagen rundt.

Det er et mærkeligt paradoks, at kommunens Kultur- og Fritidsudvalg arbejder for at skabe flere atelierer i byen og gøre det godt for kunsten, samtidig med at man i Teknik- og Miljøudvalget med hård hånd understøtter kapitalfondene og bidrager til at ”optimere og udvikle” kvadratmeterne i København.

Jesper Langberg og Maria Wandel
Henh. skuespiller og billedkunstner

De blev placeret mellem pigekamrene, der hørte til lejlighederne, og som i dag husker os på ”upstairs" og "downstairs” i det daværende København.

Her ses endnu i de ikke renoverede lejligheder rudimenter af ringeklokker, der går op til pigekamrene placeret side om side med ateliererne under taget.

Disse ringeklokker symboliserer og indvarsler den organiserede arbejderbevægelse og dermed Socialdemokratiets opkomst.

I malerhistoriens fodspor
I dag arbejder over 20 billedkunstnere i ateliererne og går i malerhistoriens fodspor. Malere som Marie og P.S. Krøyer, Ancher, Nolde og Slott-Møller har skabt centrale værker her. Men skal det nu være et overstået kapitel i kunsthistorien?

I dag, mandag 17. september skal København Kommunes Teknik- og Miljøudvalg tage stilling til nedlæggelsen af denne immaterielle kulturarv.

Blackstone – et sort kapitel
Det er et mærkeligt paradoks, at kommunens Kultur- og Fritidsudvalg arbejder for at skabe flere atelierer i byen og gøre det godt for kunsten, samtidig med at man i Teknik- og Miljøudvalget med hård hånd understøtter kapitalfondene – her den amerikanske kapitalfond Blackstone – og bidrager til at ”optimere og udvikle” kvadratmeterne i København.

Dybest set risikerer udvalget at understøtte kræfter, der kan skabe en ny finanskrise, når der blæses en boligboble op under taget på Holckenhus, og vi håber, at udvalget lugter lunten, før end det er for sent, og der ikke er nogen vej tilbage.

Kortsigtet provenu
Det sker vel at mærke til åbenlys fordel for disse kapitalfonde, der ganske enkelt er ligeglade med alt andet end kortsigtet provenu, og hvor ejerforholdene sejler under bekvemmelighedsflag til Caymanøerne i skattely.

Tilmed er aktionærerne i Blackstone efter sigende dem, der havde aktiver i de hyperspekulative subprime-lån. Meget peger på, at de var en væsentlig medårsag til den globale finanskrise, der brød ud i 2008.

Vi håber ikke, at Blackstone får held med at ødelægge et unikt miljø i Holckenhus, der huser filmfolk, forfattere, balletdansere, skuespillere, skulptører og mange billedkunstnere, et sted, som også har rummet Zahrtmanns berømte malerskole.

Besindelse på beslutning – sælg ikke ud af kulturarv til kapitalfonde
Vi håber ikke kapitlet af kunsthistorien lukkes i her. Vi håber i stedet, at medlemmerne af København Kommunes Miljø- og Teknikudvalg besinder sig, og at de ansvarlige politikere udskyder eller dropper forvaltningens indstilling om grønt lys til konkurrencestaten og Blackstones økonomiske vejtromle.

Det vil være en katastrofe at sælge ud af en unik kulturarv og malerhistorie. Der er vigtigere værdier end de økonomiske. Semper ardens – Kunsten, altid brændende.