Debat

Kandidater til kommunalvalget: Fokus på indeklimaet i folkeskolerne skal øges

Elever risikerer at miste indlæring svarende til op mod ét års skolegang på grund af dårligt indeklima. Københavns Kommune har ikke nogen samlet strategi for området, hvor anlægsloftet begrænser indsatsen, skriver fire kandidater til Københavns Borgerrepræsentation.

Elever i klasselokaler med dårligt indeklima risikerer at miste indlæring svarende til op mod ét helt års skolegang. Det kan vi ikke være tilfredse med, skriver fire kandidater til Københavns Borgerrepræsentation.
Elever i klasselokaler med dårligt indeklima risikerer at miste indlæring svarende til op mod ét helt års skolegang. Det kan vi ikke være tilfredse med, skriver fire kandidater til Københavns Borgerrepræsentation.Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I Danmark opholder vi os indenfor 80 til 90 procent af tiden.

Lige fra vuggestue til arbejdsplads og plejehjem. Derfor har indeklimaet en markant påvirkning på vores helbred, og dårligt indeklima kan resultere i træthed, hovedpine og koncentrationsbesvær.

I foråret lancerede Blik- og Rørarbejderforbundet kampagnehjemmesiden bedreindeklima.nu for at sætte fokus på, hvor skidt det står til med indeklimaet i dagens Danmark.

Emnet er blevet vendt og drejet i årevis, og man kunne tro, at vi havde sikret os et godt indeklima. Desværre er sandheden, at det særligt for vores børn og unge står slemt til trods nationale anbefalinger.

Vi kan ikke være tilfredse med indeklimaet

En analyse fra DTU Byg viser, at ventilationen for seks ud af ti danske skolers vedkommende er utilstrækkelig

Danske folkeskoleelever tilbringer i gennemsnit næsten 11.000 timer i skole i løbet af de ti undervisningspligtige år, hvilket svarer til, at eleverne er næsten 20 procent af deres vågne tid i skolen. Indeklimaet er derfor afgørende for elevernes trivsel og indlæring.

Det dårlige indeklima kan måles, når man ser på, hvordan eleverne klarer sig i test og sammenholdt med data om indeklimaet. Selvom det er uklart, hvad der præcist påvirker elevernes præstationer, kan man se, at eleverne klarer sig dårligere i dårligt indeklima. 

Modsat resulterede bedre ventilation – og dermed bedre indeklima – i bedre præstationer, og en fordobling af ventilationsraten fra et lavt niveau kan give en fremgang i præstationen på næsten ti procent.

Ser man på ti år i folkeskolen, risikerer elever i klasselokaler med dårligt indeklima at miste indlæring svarende til op mod ét helt års skolegang. Det dårlige indeklima påvirker selvfølgelig ikke kun skoleeleverne, men også deres lærere, hvis arbejdsvilkår ikke fordrer gode rammer for vidensformidling.

Kan vi så være tilfredse med det? Det klare svar er naturligvis nej, og her spiller kommunerne en væsentlig rolle for at skabe bedre indeklima.

Der er penge at hente i forbedret indeklima i folkeskolen

Allerede i 2012 viste en undersøgelse fra Slotsholm, at kom danske skoleelevers indeklima på niveau med vores nordiske naboer i Norge og Sverige, ville det give en årlig fremgang i BNP på 1,3 milliarder kroner, og de offentlige finanser ville forbedres med 270 millioner kroner.

Der er altså penge at hente, hvis vi investerer i forbedret indeklima i vores folkeskole. Det er ikke nok bare at åbne et vindue, og derfor skal der ses på mekanisk ventilationsanlæg kombineret med digital monitering af indeklimaet for at leve op til de nationale anbefalinger. Et ordentligt indeklima vil også komme bygningerne til gode eksempelvis med hensyn til forebyggelse af skimmelsvamp og lavere energiniveau. 

Ser man på ti år i folkeskolen, risikerer elever i klasselokaler med dårligt indeklima at miste indlæring svarende til op mod ét helt års skolegang

Louise Theilade Thomsen (V), Marcus Vesterager (S), Mathilde Kastbjerg (K) og Emil Moselund Østergaard (R)
Kandidater til Københavns Borgerrepræsentation

I København har vi siden 2010 afsat 3,7 milliarder kroner til renovering og udvidelse af byens ældre folkeskoler i bestræbelserne på at imødekomme stigende elevtal.

Under renoveringerne har indeklima også været et indsatsområde, og Københavns Ejendomme og Indkøb (Keid) estimerer, at 20 til 30 procent af midlerne er gået dertil. 

Til trods for det har kommunen ikke overblik over, hvordan det står til med indeklimaet i de københavnske folkeskoler. I forbindelse med renoveringerne har man dog foretaget målinger af kvaliteten af indeklimaet, og den generelle tendens ved målingerne viser, at indeklimaet ikke er tilfredsstillende. Samtidig mangler der en samlet strategi for området, og vi har dermed ikke noget entydigt billede af indeklimaets kvalitet.

Anlægsloftet skal revideres

Derfor mener vi, at vi fremover bør have øget fokus på at forbedre indeklimaet i folkeskolerne, så det lever op til de anbefalinger, som vi har sat for et godt indeklima, og at vi med renoveringerne af de københavnske folkeskoler sikrer, at der kommer et tidssvarende og tilfredsstillende indeklima.

I samme ombæring kan man passende se på forholdene i byens vuggestuer og børnehaver, hvor Keid vurderer, at 50 til 60 procent af institutionerne har større eller mindre behov for, at der iværksættes indeklimaforbedrende tiltag.

En øget og fyldestgørende indsats for folkeskoler og daginstitutioner vil lægge beslag på yderligere dele af det kommunale budget, som i forvejen er ekstremt presset og begrænset på grund af anlægsloftet.

Anlægsloftet bør derfor tages til revision for at give friere rammer i budgettet, og med det økonomiske potentiale in mente burde der ikke være nogen større diskussion om, at forbedret indeklima er en god "forretning", der vil have en positiv effekt på national økonomi og lokal trivsel for vores børn og unge.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Marcus Vesterager

Medlem af Borgerrepræsentationen (S), Københavns Kommune, bestyrelsesformand, ARC
cand.arch.

0:000:00