Ole Hækkerup, tidligere medlem af Folketinget for Socialdemokratiet, skal være administrerende direktør i Dansk Ejendomsmæglerforening. Det skriver Dansk Ejendomsmæglerforening (DE) i en pressemeddelelse.
Ole Hækkerup sad i Folketinget i sammenlagt otte år. Han varetog i den periode en række ordførerskaber, herunder posten som politisk ordfører.
”Dansk Ejendomsmæglerforening ønsker at skærpe sin politiske interessevaretagelse og kommunikere branchens synspunkter endnu skarpere. Vi er derfor stolte af at få Ole ved roret, som vi kender som faglig dygtig og skarp, og ikke mindst ualmindelig behagelig, og bredt respekteret i det politiske miljø,” siger formand for Dansk Ejendomsmæglerforening Torben Strøm.
Ole Hækkerup har ikke selv praktisk erfaring med ejendomshandel, men har siden sin tiden som folkevalgt blandt andet haft en barselsvikariat som kommunikationschef i Danske Handicaporganisationer.
Om skiftet til siger han:
”Jeg er utroligt glad for at være kommet til DE. Det betyder et skifte i mit liv væk fra parlamentarisk politik. Jeg glæder mig til politik på en anden måde, og ikke mindst at få mæglernes erfaring og viden bragt i spil.”
Ole Hækkerup tiltræder officielt 1. oktober. Hans nye stilling indebærer, at han skal kommunikere på vegne af interesseorganisationen og vinde gehør for mærkesagerne i medier og blandt medlemsvirksomhederne.
*I artiklen fremgik det før udelukkende, at Ole Hækkerup havde gjort civil karriere som kommunikationschef for Danske Handicaporganisationer. Heraf kunne det fremstå, som var der tale om en længerevarende stilling. Redaktionen har siden fået præciseret, at der var tale om et vikariat.
Desuden er redaktionen blevet gjort opmærksom på, at et enkelt citat kan forstås som om, Ole Hækkerup selv har erfaring med ejendomshandel. Det nu er præciseret, at det ikke er tilfældet.
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
















