KL kræver ny lovgivning: Butiksdød kan blive mere reglen end undtagelsen

DEBAT: Som konsekvens af coronakrisen er butiksdøden ikke længere et lokalt, men nationalt problem. Erhvervsministeren må åbne den store værktøjskasse for at puste liv i handlen, mener KL.

Af Leon Sebbelin (R)
Formand for KL's kultur-, erhverv- og planudvalg og borgmester i Rebild Kommune

Ophørsskilte og tildækkede butiksruder er desværre ikke et sjældent syn, uanset om man bevæger sig rundt i Ribe, København, Haslev eller Aarhus.

Tendensen har været undervejs længe, men coronakrisen har i den grad sat fut under udviklingen. Dalende privatforbrug, nedlukning af storcentre og konkurrencen fra ehandlen gør, at bekymringen nu er massivt til stede i alle byer med handelsliv.

Det betyder, at vi nu står med en national udfordring, og hvis ikke vi finder på nye løsninger, vil synet af tomme butiksfacader rundtomkring i landets handelsbyer og butikscentre være mere reglen end undtagelsen.

Et scenarie, der vil gøre det svært for alle kommuner at skabe attraktive, bæredygtige og levende byer, hvor man kan bo og arbejde.

Partnerskaber skal være drivkraften
Heldigvis er der masser af engagement og vilje at bygge videre på.

Jeg tror på, at sammenholdet i byerne også er blomstret i lyset af coronakrisen. Flere byer rykkede sammen i bussen og støttede deres lokale butikker ved at handle lokalt.

Lad mig give et eksempel: Da nedlukningen af Danmark trådte i kraft, satte Thy strøm til idéen om en fælles webshop, hvor byens fysiske butikker kunne sælge deres varer via internettet.

På fire dage udviklede de en webshop med et komplet betalingssystem, ordrehåndtering og fragtaftaler. Med webshoppen fik Thy en digital gågade, hvor borgerne fik digital mulighed for at handle lokalt – fuldstændig som man kender en fysisk gågade, hvor kunden sjældent blot handler ét sted.

Den digitale gågade viser, at fælles handling er forudsætningen for at lykkes. Lokalt såvel som nationalt. For kommunerne kan ikke løfte alene. Der er brug for, at både stat, erhvervsliv, investorer og andre aktører arbejder i samme retning.

Det glædede derfor, da erhvervsminister Simon Kollerup (S) forleden i Assens lancerede initiativet om et nyt partnerskab for levende bymidter. Bymidterne er selvfølgelig vigtige, men detailhandlen har svære vilkår i hele landet. Derfor forventer vi, at erhvervsministeren vil åbne den store værktøjskasse og lade midler følge med til at løfte indsatsen.

KL peger på ny lovgivning
Derfor offentliggjorde KL den 21. august en række konkrete forslag til, hvordan vi på tværs af aktører får sat skub under handlen i byerne og skabt bæredygtige byer for fremtiden.

Vi ser gerne ny national lovgivning, der muliggør, at lokale aktører kan oprette formelle bysamarbejder inspireret af business improvement districts (BID), som ses flere steder i udlandet.

Det betyder, at både private og offentlige aktører forpligter sig til sammen at arbejde med aktiviteter, der fremmer vækst og skaber byliv, og alle aktører får tilsvarende medbestemmelse.

Lovgivning er simpelthen nødvendigt, hvis vi skal nå at omstille byerne på bagkant af krisen. Erfaringerne viser, at uden national lovgivning er bysamarbejder langt mere skrøbelige, ressourcekrævende og mindre levedygtige. Og da tid er en faktor, må vi derfor handle hurtigt.

Men vi skal også sætte ind andre steder. Mange medarbejdere i de fysiske butikker risikerer at miste deres arbejde som konsekvens af, at danskerne i højere grad køber deres varer over nettet. Nuværende og fremtidige medarbejdere i detailbranchen skal derfor rustes til digitalt salg og markedsføring allerede på uddannelserne.

I kommunerne ved vi alt om, hvor komplekst en by er sammensat, og både erhvervsdrivende, grundejere, investorer, ejendomsmæglere, kulturaktører og mange andre har stor betydning for handelslivets udvikling.

Det understreger behovet for, at alle relevante aktører skal sætte sig til bordet lokalt og sætte fælles retning for byerne.

Forrige artikel Landdistrikter: Vi mangler 330 millioner kroner årligt til landsbyfornyelse Landdistrikter: Vi mangler 330 millioner kroner årligt til landsbyfornyelse Næste artikel Borgmester: Giv os lov til at bruge vores ideer til at udvikle landdistrikterne Borgmester: Giv os lov til at bruge vores ideer til at udvikle landdistrikterne
Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

Bjarke Ingels: Man skal have lyst til at bo i den bæredygtige by

INTERVIEW: Store skinnende skyskrabere i dristige udformninger, megabyer med førerløse biler, hvor alt og alle er forbundet til nettet, kolonier på Månen og på Mars – nå ja, og skibakker på Amager. Når Bjarke Ingels forestiller sig en bæredygtig fremtid, er det bekvemmelighed, sjov og lyst, der præger byerne.