Klokken 15.44 fredag eftermiddag sendte boligministeren en kontroversiel lov i høring. Under tre døgn senere krævede han svar

Professor: Høringer er vigtige

Ifølge professor emeritus ved Aarhus Universitet Jørgen Grønnegaard Christensen er det langt fra et enestående tilfælde, at regeringen giver en markant kortere svarfrist end de fire uger, man ifølge lovkvalitetsvejledningen bør stræbe efter.

“Det er noget, der har gentaget sig den ene gang efter den anden. Den norm er en noget teoretisk størrelse,” siger han.

Men det gør ifølge professoren ikke sagen bedre. Høringssvar er nemlig helt centrale for, at både embedsmænd og Folketingets partier kan sikre lovgivningens kvalitet. 

“Hvis man taler med folketingsmedlemmer om, hvordan de i praktis arbejder, så svarer de samstemmende på tværs af partierne, at de ikke kunne løse deres opgave som folkevalgte parlamentarikere, hvis ikke de kunne støtte sig til høringssvarene. Høringerne har virkelig en praktisk betydning,” siger professoren.

Han mener desuden, at der i den konkrete sag kan drages paralleller til forløbet omkring varmechecken.

Den blev vedtaget i april efter en kort høringsperiode på blot seks dage. Siden har det det vist sig, at varmechecken er blevet udbetalt til et stort antal danskere, der slet ikke er berettiget til hjælpen.

“Der skal være tid til at få tygget tingene igennem, så man kan få belyst de problematiske sider af et givent tiltag. Hvis det foregår på den måde her, så er der ikke den tid. Det skaber helt reelle problemer,” siger professoren.

Rabjerg: Vi gør det for lejerne

Boligminister Christian Rabjerg Madsen havde gerne set, at der kunne være en længere høringsfase.

Men han mener omvendt, at det er nødvendigt at vedtage lovgivningen så hurtigt som muligt af hensyn til de 160.000 lejere, der med loven vil få sat et loft over stigninger i deres husleje.

"Jeg anerkender, at det er en kort høringsproces. Havde det været et almindeligt lovforslag med en almindelig proces, så havde det også været anderledes," siger han.

Hvad det der, der er så særligt ved det her forslag?

"Når det haster, så er det, fordi rigtig mange lejere, der er reguleret efter nettoprisindekset, står til at blive reguleret per første januar. Derfor er det vigtigt at få den her lov til at træde i kraft hurtigst muligt. Derudover er det sådan, at de lejere, der allerede har fået en meddelelse om, at deres leje vil stige mere end fire procent også vil få glæde af loftet. Og det er klart, at når vi står i den situation, som vi står i, så har vi travlt med at gøre, hvad vi kan for at hjælpe de her lejere," siger Christian Rabjerg Madsen. 

Hvorfor skulle høringsfasen være så kort?

"Interessenterne var opmærksomme på, at der ville komme en høringsproces på det her forslag. Alle var klar over, at man skulle være klar til at rykke hurtigt. Jeg har også haft møde med EjendomDanmark, hvor vi har drøftet forslaget, og hvor de tilkendegav, at de var klar til at rykke på det, når der kom en høringsåbning," siger Christian Rabjerg Madsen. 

Men hvorfor skulle det gå så stærkt?

"Det er en komprimeret proces, der adskiller sig fra andre processer, men det er ganske givet, at hvis det her skal ud og virke hurtigt, og det er det, jeg mener, er det afgørende, så blev vi nødt til at hastebehandle." 

Venstre siger, at I gør grin med lovprocessen, og at I øger risikoen for, at der kommer erstatningskrav mod staten. Det har også været et kritikpunkt gennem forhandlingerne. Er det her en rimelig måde at bedrive lovgivning?

"Venstre har stemt for og godkendt, at vi kan hastebehandle det, så det kan næppe komme bag på dem, at vi gør det. De har selv accepteret det."*

Men der er vel også forskel på at hastebehandle et lovforslag og så at give en svarfrist på under én reel arbejdsdag i en høringsfase?

"Når man siger ja til en hastebehandling, så ved man godt, at høringsprocessen bliver kort. Det er en proces, som adskiller sig fra det almindelige. Jeg havde gerne set en længere høringsperiode, men i politik handler det om at veje forskellige hensyn mod hinanden. Vi giver tid til høringen, men det vigtigste for mig er, at vi får det her til at virke af hensyn til lejerne, der potentielt risikerer at skulle gå fra hus og hjem."

Professor Jørgen Grønnegaard Christensen siger, at man kan drage paralleller til forløbet omkring varmechecken, hvor der blev begået alvorlige fejl efter en kort høringsfase. Er du enig?

"Jeg synes ikke, at den sammenligning er særligt velvalgt eller relevant. Der var der tale om, at man skulle lave en afgrænsning af, hvem der skulle have den, og hvem der ikke skulle. I det tilfælde her er der tale om en situation, hvor loftet gælder generelt for hele gruppen af lejere, der er reguleret efter nettoprisindekset. Det er svært for mig at se parallellen."

Der er til gengæld den indvending, at man risikerer at stå med erstatningskrav fra de berørte udlejere. Øger det ikke incitamentet til at have en ordentlig høringsperiode, når der er de her stridspunkter om juraen?

"Jeg er ikke enig i, at der er de tvivlsspørgsmål, som EjendomDanmark mener, at der er. Når vi laver lovgivning af den her karakter, så spørger vi selvfølgelig kronjuristerne i Justitsministeriet, og deres vurdering er klar: Der er ikke generelle udfordringer med ekspropriation i lovforslaget."

Er det her den nedre grænse for, hvor kort en høringsperiode kan være?

"Jeg synes helt generelt, at vi skal arbejde med lange og gode høringsperioder. Det gør vi også almindeligvis. Men en gang imellem er der behov for hastelovgivning. Det kræver så et flertal. Det er jeg glad for, at blandt andet Venstre har været med til at give."

*Venstre har efter artiklens udgivelse kontaktet Altinget og oplyst, at partiet ikke kommer til at stemme for lovforslaget, da Venstre er ikke en del af aftalen og havde ønsket en anden model. Men at partiet heller ikke har modsat sig, at loven hastebehandles.