Konsulenter efterlyser paradigmeskifte: Vi skal gå fra boligsocialt arbejde til bystrategier

Den almene boligsektor udgør en væsentlig del af boligudbuddet og hverdagslivet for knap en million borgere.

Selvom en del mediedækning ofte fremstiller det som marginaliserede parallelsamfund, omfatter disse områder kun cirka 100.000 borgere – altså ti procent.

Mange års massive investeringer i fysisk og social styrkelse af de almene boligområder har medført et markant løft på området. Vi er dog langt fra i mål, og med markante besparelser og fortsat store udfordringer og opgaver foran os er det urealistisk at tro, at kommunerne og boligselskaberne alene kan nå i mål med de aktuelt 65 boligsociale helhedsplaner.

Vi vil gerne løfte debatten forbi den kortsigtede diskussion om, hvem der skal betale for projekterne, over til at sætte spot på, hvordan involvering af og samarbejde med civilsamfund, private virksomheder, fonde og statslige enheder kan løse de komplekse problemer, også kaldet "wicked problems". Vi har valgt at kalde det for "bystrategisk ledelse".

Bystrategisk ledelse handler om at sætte spot på den samfundsværdi, der udspringer af de almene boligområder, og det handler om, hvordan vi på tværs af offentlige, private og almene organisationer får skabt et mobiliserende samspil

Niels Henriksen, Christian Tangkjær og Claus Bjørn Billehøj
Partner i Make-It-Better Consulting, partner i Mobilize Strategy Consulting og partner i Mobilize Strategy Consulting

Den almene boligsektor er blevet projektværter
Mange boligområdet har det seneste årti oplevet markante investeringer i fysiske og sociale rammer.

Der er lavet fine evalueringer af de boligsociale indsatser, ghettopakker og lignende, og de begrænsede effekter er dokumenteret. Men vi ser alt for sjældent, at der bliver arbejdet med tværgående skalering eller med idriftsættelse af gode projekterfaringer fra ét til et andet boligområde eller til andre byer.  

Det er blevet en satellitprojektmodel, hvor der arbejdes fra opgave til opgave inden for specialiserede områder, ofte præcist svarende til de kommunale velfærdssiloer: Beskæftigelse, socialområde, dagtilbud, skole og så videre.

Byer med flere almene boligområder har brug for fælles løsninger, der er langt mere bæredygtige for hele byen/kommunen og måske endda billigere på den lange bane.

Det kræver nytænkning af de boligsociale indsatser
De senere års offentlige debat og politiske aftaler om byrum, boliger, ghettoplaner, klimabyggeri, rå urbanisering med videre har udstillet, hvordan kommunerne og de almennyttige boligselskaber som to af de vigtigste aktører alt for sjældent taler sammen om byernes fremtid ud fra et helhedssyn, der rækker ud over at begrænse antallet af socialt udsatte lejere i et bestemt boligområde.

Gennem fælles mission kan fokus flyttes fra udsathed og sociale udgifter over på investeringer i potentialer, der giver værdi for hele byen

Niels Henriksen, Christian Tangkjær og Claus Bjørn Billehøj
Partner i Make-It-Better Consulting, partner i Mobilize Strategy Consulting og partner i Mobilize Strategy Consulting

Det her er alt for vigtigt til at overlade til sektorministre eller Christiansborgs partipolitiske værdikampe langt fra de levede liv i bydelene (i øjeblikket er der boligsociale helhedsplaner i de 42 største byer) at bestemme, hvor og hvordan livet kan leves bedre for en sjettedel af befolkningen. 

At handle og lede bystrategisk er at få bragt både fysiske rammer, erhvervsmæssige og kulturelle aktiviteter, økonomi og forskellige livsformer på bordet samtidigt.

Bystrategisk ledelse handler om at sætte spot på den samfundsværdi, der udspringer af de almene boligområder, og det handler om, hvordan vi på tværs af offentlige, private og almene organisationer får skabt et mobiliserende samspil.

Fem fokusområder
Bystrategisk ledelse handler for os om fem fokusområder:

Fælles governance: Fokus på at skabe governancemodeller, der dynamisk kan understøtte den offentlige værdiskabelse i byen.

Effekt: Forpligtigelse på effekt for flere udsatte borgere er afgørende for alle aktiviteter og indsatser.

Mellemrum: At udnytte forskellene mellem organisationer og sektorer, fordi mellemrum er et mødested for fælles missioner.

Missioner: En fælles mission kan overvinde de individuelle kerneopgaver og projekter og skabe holdånd for byens udvikling.

Mobilisering: Mobilisere aktører, kompetencer og ressourcer, som er mere end kommune og boligselskab.

En måde at binde organisationer, rationaler og pengestrømme sammen er ved at investere i fælles effekt og dermed at crowdfunde investeringer på tværs siloer og budgetter, fordi fokus er på alle os borgere, der "bor" i alle forvaltningsbudgetter.

Gennem fælles mission kan fokus flyttes fra udsathed og sociale udgifter over på investeringer i potentialer, der giver værdi for hele byen.

Forstå investeringer bredt
Investeringer kan bredt forstås som for eksempel at få job og virksomheder ind i et område, herunder de virksomheder, der har brug for geografisk nærhed til arbejdskraft, eller investere i generel kompetenceopbygning samt rekruttering af unge sammen med uddannelsesinstitutioner uden for området/kommunen.

Det kan også forstås som at arbejde med at styrke kommunens politiske og administrative organisering til at arbejde helhedsorienteret om byen/bydelen, at anvende integreret strategisk planlægning, hvor det sociale, fysiske og sundhed spiller sammen ud fra nøgletal om, hvilke effekter der bliver vigtige strategiske pejlemærker, eller at udarbejde investeringscase mellem en virksomhed, en kommune og et boligselskab jævnfør den grønne boligaftale og de 18,5 milliarder, der nu er i udbud til byggevirksomheder.

Nogle steder er de første skridt taget med tættere samarbejde i for eksempel Furesø, Vejle og Randers Kommuner, men det er et stykke vej til et paradigmeskifte fra boligsocialt arbejde til bystrategier.