Kommentar af 
Jens Hauch

Kraka: Grib chancen for at begrænse udbredelsen af usikre lån

KOMMENTAR: Op mod finanskrisens udbrud var billige boliglån særligt udbredt og medvirkede til kraftige boligprisstigninger, og da finanskrisen ramte, forstærkede de oppustede boligpriser effekterne af det internationale tilbageslag. Det skulle meget nødig gentage sig, skriver Kraka.

FINANSKRISE 2.0: Markedet for billige boliglån trænger til en afkøling, mener Kraka.
FINANSKRISE 2.0: Markedet for billige boliglån trænger til en afkøling, mener Kraka.Foto: Colourbox
Jens Hauch
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Jens Hauch, vicedirektør i Kraka
Regitze Wandsøe-Isaksen, økonom

Det Systemiske Risikoråd har i en henstilling til regeringen peget på risikoen ved udbredelsen af usikre lån – dvs. rentetilpasningslån og afdragsfrie lån. Derfor lagde regeringen tidligere op til at stramme mulighederne for den mere risikobetonede långivning i vækstområderne i København og Aarhus.

Regeringen havde konkret anmodet kreditinstitutterne om følgende: Maksimalt 15 pct. af deres nye boliglån til personer i vækstområderne måtte være til familier, hvis samlede gæld oversteg fire gange deres indkomst før skat – hvis lånene var med afdragsfrihed og/eller variabel rente.

Henstillingen ligger i forlængelse af anbefalingerne i Krakas finanskrisekommission, hvor vi allerede i 2014 gav en lignende anbefaling. På baggrund af protester er opstramningen nu desværre udskudt.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. 
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til: [email protected]
Søren J. Damm, debatredaktør.

Men hvorfor i alverden ønsker Kraka og Det Systemiske Risikoråd at fratage udvalgte familier muligheden for at tage et billigt boliglån?

Det skyldes, at disse låneformer gør boligejernes økonomi mere sårbar. Og går det galt for boligejerne, kan det gå galt for hele Danmarks økonomi.

Op mod finanskrisens udbrud var disse låneformer blevet udbredt og havde medvirket til kraftige boligprisstigninger, og da finanskrisen ramte, forstærkede de oppustede boligpriser effekterne af det internationale tilbageslag.

Vi bør huske hvad der skete op til finanskrisen – og sikre, at Danmark er velforberedt, hvis en Finanskrise 2.0 skulle blæse ind over landet.

Kraka

Det skulle meget nødig gentage sig.

Konkret har de nye låneformer betydet, at førsteårsydelserne ved køb af en bolig for en given pris er lavere. Det har kapitaliseret sig i form af høje boligpriser – især i København og Aarhus. Nye boligejere må derfor stifte mere gæld, og det kan så igen kræve, at købet finansieres med afdragsfrihed og/eller variabel rente. Hvis renterne så stiger, kan det skabe økonomiske problemer for boligejerne.

Risikoen for boligejerne skaber risiko i den finansielle sektor. Under finanskrisen løb den danske stat en reel risiko for statsbankerot, fordi man måtte garantere for de danske banker. Den finansielle regulering er efterfølgende strammet op, men det vil stadigvæk være særdeles problematisk for dansk økonomi, hvis den finansielle sektor for alvor kommer i vanskeligheder.

Også i mere normale konjunkturudsving destabiliserer de usikre låneformer boligmarkederne, hvilket skærper kravene til finanspolitikken. Det har samfundsøkonomiske omkostninger, hvis der skal slås hårdt med det finanspolitiske ror – og det kan være politisk svært at reagere kraftigt på den korte bane.

Indtil for nylig destabiliserede nominalprincippet i boligbeskatningen boligmarkederne, da den effektive skat blev lavere, når priserne steg og vice versa. Nominalprincippet er nu heldigvis afskaffet, ros til regeringen herfor, men ejendomsværdiskattesatsen er nu så lav, at ejendomsværdiskatten stabiliserer mindre, end den burde.

Heller ikke renten kan hjælpe os til stabilisering af boligmarkederne – da renten i Danmark anvendes til at sikre fastkurspolitikken.

Aktuelt er boligpriserne i de store byer i kraftig stigning. Det er endnu for tidligt for alvor at stramme finanspolitikken, så boligmarkederne har i høj grad brug for et kølende omslag i form af en begrænsning af de risikable låneformer.

Og nu er der et vindue. Renteniveauet er fortsat historisk lavt, og det forventes at forblive lavt i en længere periode. Derfor har Danmark nu en gunstig lejlighed til at indskrænke adgangen til de mest risikable låneformer i de store byer.

Det Systemiske Risikoråd blev etableret for at huske og være beredte. Vi bør huske, hvad der skete op til finanskrisen – og sikre, at Danmark er velforberedt, hvis en Finanskrise 2.0 skulle blæse ind over landet. De skal identificere risici på et tidligt tidspunkt, så der i tide kan gribes ind. Det har de gjort nu – og det er klogt at følge deres råd.

-------

Jens Hauch er vicedirektør og cheføkonom i den fag-økonomiske tænketank Kraka. Han har tidligere været ansat i De Økonomiske Råds Sekretariat og har en ph.d. i økonomi fra Københavns Universitet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jens Hauch

Kontorchef, ØRN: Center for Økonomisk Regulering af El- og Gasnet, Forsyningstilsynet
cand.polit. (Københavns Uni. 1995), ph.d. (Københavns Uni.)

Regitze Wandsøe-Isaksen

Senioranalytiker, Kraka
cand.polit. (Københavns Uni. 2012)

0:000:00