Kulturen skaber ikke sig selv i landdistrikterne

Jeg er ikke tilhænger af det synspunkt, at kulturen skal være løftestang for samfundspolitiske udfordringer - heller ikke befolkningsforskydningen. Men det er tydeligt, at et aktivt kultur- og foreningsliv skaber rum for lokalt engagement og ejerskab, hvilket bidrager til det fællesskab, som giver os følelsen af at høre til.
Carsten Hansen
Minister for by, bolig og landdistrikter
Du er altid velkommen til at deltage i debatten - hvad enten det er med et indlæg eller med kommentarer til andre debattørers indlæg.
Send dit indlæg til kongsted@altinget.dk.
Af Carsten Hansen (S)
Minister for by, bolig og landdistrikter
Det bliver mere og mere tydeligt i disse år, at det danske samfund er på vej ind i en omstilling, hvor flere og flere flytter fra landområderne og ind i byerne.
Forudsætningen for en mere balanceret udvikling er, at landdistriktsudvikling også tænkes i forhold til byudvikling – og omvendt. Land og by er ikke bare at forstå som hinandens modsætninger. De er hinandens forudsætninger.
Denne omstilling har betydning for både befolkningsudvikling, erhverv og beskæftigelse. Men hvad betyder omstillingen egentlig for kulturen og den sociale sammenhængskraft?
Kulturliv skaber sammenhæng
Som minister for både byerne og landdistrikterne har jeg utallige gange oplevet, hvordan danskerne i vidt omfang engagerer sig i deres lokalområde.
Det kan både være i Sundholmskvarteret midt i København, og det kan være hos Kulturtjenesten på Lolland og Falster. Fælles for de involverede fra disse lokalområder er, at man her vælger fællesskabet og hinanden.
Kulturoplevelser, sociale arrangementer og foreningsliv sikrer en større sammenhængskraft mellem borgerne og på tværs af økonomiske og sociale skel. Ideer gennemføres som regel bedst i samspil med andre. Så for at gøre det muligt at gå fra idé til praksis er partnerskaber og tværgående samarbejde ofte vejen frem.
En af forudsætningerne for at fastholde og udvikle landdistrikterne er netop et aktivt lokalt liv, drevet af foreninger, frivillige og andre gode kræfter. Kultur er jo andet og mere end koncerter, museer og udstillinger. Det er også i høj grad foreningsliv og lokale sportsaktiviteter.
Kulturen skaber ikke sig selv
Et stærkt samarbejde blandt kommuner, lokale iværksættere og foreningsfolk mener jeg i første omgang kan skabe samhørighed og sidenhen faktisk også være med til at holde fast på befolkningerne i de små samfund i landdistrikterne.
Men det er klart, at det ikke kommer af sig selv. Projekterne skal vokse frem og drives lokalt. Ellers virker det ikke. Men vi kan også blive bedre til at understøtte det frivillige engagement.
I Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har vi en række indsatser, som netop understøtter dette frivillige engagement. Det drejer sig blandt andet om indsatser via lokale aktionsgrupper og støtte fra ministeriets Landdistriktspulje.
I forbindelse med projektet KulturDanmark har jeg sammen med kulturministeren deltaget i inspirationsmøder både i Aalborg og Middelfart. Projektet handler om synlighed, engagement og netværk – og det handler om at skabe endnu større bevidsthed om, at kultur ikke bare er noget, der er rart at have, men noget, der er nødvendigt.
Kreativitet er også en fordel for øget turisme
Med projektet, de efterfølgende anbefalinger og opfølgningen på disse, har vi fået sat fokus på, at kulturlivet spiller en betydelig rolle for tilværelsen i landdistrikterne. Kulturen er med til at skabe rammerne om det levede og det gode liv. Det giver kant og identitet til et sted og markerer samtidig med kreativiteten de naturlige grænser mellem hjembyen og naboerne.
Samtidig kan et aktivt lokalmiljø også være med til at styrke turismen, hvilket vi i regeringen også har valgt at prioritere med vækstplan for dansk turisme.
Jeg er ikke tilhænger af det synspunkt, at kulturen skal være løftestang for samfundspolitiske udfordringer – heller ikke befolkningsforskydningen. Men det er tydeligt, at et aktivt kultur- og foreningsliv skaber rum for lokalt engagement og ejerskab, hvilket bidrager til det fællesskab, som giver os følelsen af at høre til.
- Fredag bestod Sisse Marie Welling sin første styrkeprøve: Redaktør hæfter sig særligt ved én ting
- Erfarne embedsfolk kræver stop for "stedmoderlig" behandling af boligpolitik
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne















