Merete Juhl
Morten Boje HviidLandbrug & Fødevarer skiller sig af med topchef: "Vi ønsker en anden profil i front"

Dagen efter den politiske aftale om den grønne trepart blev præsenteret, rykker en af landbrugets centrale organisationer, Landbrug & Fødevarer, rundt i direktionen.
Rokaden betyder, at Merete Juhl er færdig som administrerende direktør.
Det oplyser organisationen i en pressemeddelelse tirsdag.
"Det er et strategisk valg, da vi ønsker en anden profil i front fremover," udtaler formand Søren Søndergaard.
Bestyrelsen har udpeget Morten Boje Hviid som ny administrerende direktør. Han har siden 2020 udgjort en del af Landbrug & Fødevarers direktion, hvor han har haft ansvar for politik, bæredygtighed og kommunikation.
Merete Juhl tiltrådte som administrerende direktør 1. august 2022.
Ikke tilfældigt
Han tiltræder jobbet fra dags dato. Og det er ikke tilfældigt, at valget falder på ham, lyder det i pressemeddelelsen.
"Fremover skal der være lighedstegn mellem den administrerende direktør og den politiske strateg. Mortens evner i at angive retning, sætte et hold og levere politiske resultater for vores medlemmer har været udslagsgivende. Sådan har det været, siden han trådte ind ad døren," udtaler Søren Søndergaard.
Ifølge Morten Boje Hviid var det ikke en svær beslutning at takke ja til jobbet.
"Jeg ved godt, at der venter os svære og store opgaver, men det er stoltheden og viljen til at være en del af løsningen, der fylder mest," udtaler han.
Foruden Morten Boje Hviid bliver Flemming Nør-Pedersen, der har været en del af direktionen siden 2012, forfremmet til viceadministrerende direktør. Samtidig indtræder Camilla Brehm Suhr i direktionen, hvor hun får ansvar for blandt andet organisationsudvikling, kultur og ledelse. Hun har siden 2013 arbejdet med HR, strategi og ledelse i organisationen.
- Erfarne embedsfolk kræver stop for "stedmoderlig" behandling af boligpolitik
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- Energikæmpe med appel til ny regering: Udfas alle gasfyr senest i 2035
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne



















