Debat

Lars Autrup: Her er tre ting, som den nye regering bør kaste sig over med det samme

Hvis byggeriet skal blive mere bæredygtigt og bidrage til SVM-regeringens nye klimaambitioner, skal de nye ministre skrue på både planlov og bygningsreglement og samtidig sikre, at de to lovkomplekser spiller bedre sammen, skriver Arkitektforeningens direktør, Lars Autrup. 

"Der er ingen lette løsninger til bæredygtighed i byggeriet. Men viljen til at tage ansvar og skabe forandring er der," skriver Lars Autrup. 
"Der er ingen lette løsninger til bæredygtighed i byggeriet. Men viljen til at tage ansvar og skabe forandring er der," skriver Lars Autrup. Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix
Lars Autrup
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

“Vi skal reducere det samlede CO2-forbrug med 110 procent i forhold til 1990 inden 2045.”

Sådan står der i det nye regeringsgrundlag, og det er positivt, at regeringen nu har sat barren højere. Men skal vi for alvor lykkes med den grønne omstilling, er det langt fra nok med hensigtserklæringer. Det skal støttes op med lovgivning, redskaber og ressourcer.

Bygninger og byggeriet står for hele 30 procent af CO2 udledningen, og både arkitekter og den øvrige byggebranche er derfor allerede i gang med at gentænke sig selv for at kunne leve op til målene og tage ansvar for en bæredygtig udvikling.

Ført og fremmest ligger der en vigtig opgave i at holde fast i den nationale strategi for bæredygtigt byggeri, der blev vedtaget i 2021. Her bliver det helt afgørende, at vores nye bolig- og socialminister og ministeren for kirke, landdistrikter og nordiske samarbejder tager opgaven på sig sammen, så vi sikrer fremdrift og sammenhæng, selv om byggeriet nu er fordelt på flere ministerier.

Her er de tre områder, som de nye ministre bør være særligt opmærksomme på:

    1. Et grønnere og slankere bygningsreglement

      En bærende søjle i strategien for bæredygtigt byggeri er det kommende krav i bygningsreglementet til dokumentation af LCA (livcyklusanalyser) og loftet over CO2-aftrykket. Ifølge strategien må nybyggerier over 1.000 m2 fra januar 2023 ikke udlede mere end 12 kilo CO2- ækvivalenter/m2/år.

      Dette ændres trinvist frem til 2029, hvor målet er 7,5 kg CO2- ækvivalenter/m2/år i. Det er naturligvis vigtigt at starte et sted, så vi får alle med, men hvorfor ikke hæve ambitionen.

      Når jeg er ude blandt Arkitektforeningens medlemmer, er der både vilje til og eksempler på, at vi kan komme meget længere ned. Både når vi bygger nyt – og i særlig grad, når vi renoverer og bygger videre på de bygninger, der allerede står.

      For bæredygtigt byggeri handler ikke kun om at reducere CO2-udslippet på nybyggeri. Der er i den grad brug for incitamenter til at bygge mindre – og anvende og bygge videre på de eksisterende bygninger. Konkret bør CO2-kravet på nybyggeri over 1.000 m2, som træder i kraft i januar 2023, suppleres med krav om, at nedrivning af bygninger indgår i LCA-analyserne. På den måde får vi et mere reelt billede af det samlede projekts klimaaftryk, når der rives ned for at bygge nyt.

      Lykken er naturligvis ikke gjort med endnu flere krav til dokumentation. Et nyt grønt blik på bygningsreglementet bør derfor gå hånd i hånd med et grundigt serviceeftersyn, der både fjerner barrierer for bæredygtigt byggerier og samtidig løsner op for de i dag alt for store krav til administration. Der er med andre ord akut behov for at sætte midler af til at skabe et grønne og slankere reglement.

    2. Fra affald til ressource 

      En anden af byggebranchens helt store udfordringer er behovet for mere bæredygtige materialer. De industrifremstillede materialer skal produceres langt mere bæredygtigt, og så skal vi have langt mere recycling og upcycling af de materialer, som i dag ender i affaldscontaineren eller som terrænfyld.

      Blandt andet er der behov for at se på, hvilke dokumentationskrav og strukturelle hindringer – såsom standarder, aftaleregler og forsikringer – der forhindrer udvikling på dette område. Også her ligger der en vigtigt tværsektoral opgave for den nye social- og boligminister i samarbejde med miljøministeren.

    3. Se ud over den enkelte bygning

      Endelig er planlægningen af vores byer og landskaber en hovednøgle til klimagevinster. Derfor er vi nødt til at løfte blikket fra det enkelte byggeri til arealerne rundt om bygningerne og byernes udbredelse.

      Vi skal, i lighed med byggeriet, i langt højere grad genanvende og hertil fortætte allerede bebyggede arealer fremfor at indtage nye frie arealer, når vi bygger nyt. Der bliver kamp om pladsen, så der både er plads til et bæredygtigt landbrug, nye energianlæg og et øget areal til styrkelse af biodiversiteten.

      Der skal bygges mere og tættere i de eksisterende byer, hvor der i forvejen er en god og veludbygget forsynings- og transportinfrastruktur, og vi skal have fokus på at videreudvikle de eksisterende byer og landsbyer.

      Derfor er det afgørende, at arbejdet med at revidere planloven bliver videreført, og at vi får de nødvendige redskaber til at gennemføre en helhedsorienteret, bæredygtig planlægning, der både øger den lokale livskvalitet og samtidig mindsker klimaaftrykket. Hertil har vi brug for et meget større fokus på forpligtende tværgående planlægning kommunerne imellem, både når det gælder klimasikring, infrastruktur og arealanvendelse.

Branchen er klar 

Hertil kommer behovet for at sikre en langt større sammenhæng mellem byggelovens og planlovens bestemmelser, når vi skal sikre et mere bæredygtigt byggeri. De to love hænger i dag ikke sammen og giver en række ulemper, når det bæredygtige byggeri skal realiseres.

En vellykket, helhedsorienteret og langsigtet planlægning kommer derfor til at kræve et ekstraordinært fokus på samarbejde på tværs af flere ministerier.

Det korte budskab: Kompleksiteten er stor, og der er ingen lette løsninger til bæredygtighed i byggeriet. Men viljen til at tage ansvar og skabe forandring er der – og der er allerede masser af gode eksempler og løsningsforslag derude, som lovgiverne kan lade sig inspirere af.

I Arkitektforeningen står vi klar til at vise frem og dele viden og erfaringer med Pernille Rosenkrantz-Theil, Louise Schack Elholm, Thomas Danielsen med flere. Kaffen er sat over!

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Autrup

Arkitekt, MAA, direktør, Akademisk Arkitektforening
cand. arch. (Kunstakademiets Arkitektskole, Bygningskunst, afd. 3B, 1995), Architectural Association School of Architecture, London (1992)

0:000:00