Bliv abonnent
Annonce
Debat

LLO: Tagboliger er ikke en snuptagsløsning på boligmanglen i København

Tagboliger er en del af løsningen, men det skal ikke stille lejerne dårligere, skriver Anders Svendsen.
Tagboliger er en del af løsningen, men det skal ikke stille lejerne dårligere, skriver Anders Svendsen.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
24. april 2025 kl. 02.00

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

I jagten på flere boliger i København er tørrelofterne igen kommet i spil. Politikerne vil bygge tagboliger – og det er forståeligt. Men hvad skal der ske med beboernes pulterrum på tørrelofterne?

Anledningen til dette indlæg er en artikel i Altinget. Københavns Kommune og byggebranchen efterlyser ændringer i lovgivningen, der skal gøre det lettere at bygge tagboliger. Et af forslagene er at fjerne kravet om, at pulterrum skal genetableres andetsteds i ejendommen, når tørrelofter bygges om.

Lovgivningen kræver i dag, at pulterrum ikke må nedlægges uden at blive erstattet af nye opbevaringsrum. Det er der en god grund til. For bag hvert loftsrum gemmer sig en beboer, der ikke har plads til hverken arvestykker, barnevogn eller julepynt i lejligheden.

Københavnerne bor i forvejen på færre og færre kvadratmeter – og jo mindre en bolig man har, desto større er behovet for ekstra opbevaringsplads.

Læs også

Tagboliger er i det hele taget en begrænset ressource. Det er jo kun ejendomme med ældre tørrelofter, der kan omdannes – og dem bliver der færre og færre af. Der kommer heller ikke nye til.

TV2 Kosmopol har tidligere oplyst, at der i perioden 2013 til 2015 blev bygget 503 nye taglejligheder. I 2016 til 2018 blev der bygget 1.033. Dengang var der også krav om erstatning for pulterrum.

Tagboliger er nok en del af løsningen – men for en stor del af andelen er den del allerede brugt.

En del af kontrakten

Og her stopper det ikke. Mange beboere har nemlig ret til et pulterrum ifølge deres lejekontrakt. Den rettighed forsvinder ikke, bare fordi man ændrer bygningsreglementet.

Udlejerne vil derfor ikke kunne bryde lejeaftalerne, og en ændring vil reelt kun kunne gennemføres, når disse lejere er fraflyttet. Lejere, der ikke har fået nævnt et opbevaringsrum i lejekontrakten, kan desværre risikere at være dårligere stillet.

Det er næppe en vindersag op til kommunalvalget, at de hårdt prøvede københavnske lejere skal vinke farvel til deres pulterrum.

Anders Svendsen
Chefjurist, Lejernes Landsorganisation

Som en økonomisk gulerod til udlejer er disse nyindrettede tagboliger ikke underlagt nogen form for huslejeregulering, men i stedet omfattet af reglerne om "fri leje".

Det er derfor ikke nødvendigvis særligt billige boliger, der bliver bygget – selvom de naturligvis medvirker til at påvirke udbuddet af lejeboliger, hvilket alt andet lige er positivt.

Men hvis kravet om pulterrum fjernes, får det en reel og mærkbar konsekvens for dem, der allerede bor i ejendommene. Det bliver sværere at blive boende – ikke fordi huslejen stiger, men fordi man får mindre plads til at leve sit liv.

Det er næppe en vindersag op til kommunalvalget, at de hårdt prøvede københavnske lejere skal vinke farvel til deres pulterrum.

Er man med i en ejer- eller andelsboligforening, kan tagboliger muligvis øge ejendommens værdi – og dermed være afsavnet af pulterrummet værd. Men for lejerne er der ikke den samme fordel. Her risikerer man i stedet at miste sit pulterrum uden at få noget igen.

Tagboliger kan være en del af løsningen – men det bør ikke ske ved at forringe vilkårene for ejendommens øvrige beboere.

Læs også

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026