Lektor: Fortidens kollektivhuse rummer nøglen til nutidens seniorbofællesskab

Kollektivhuse for ældre var servicerede boliger. Det vil sige, at der var en række serviceydelser, som skulle gøre det lettere at opretholde en almindelig hverdag. Ved at få hjælp til noget skulle de holde sig i gang og være selvhjulpne med andet.

Et gennemgående træk ved kollektivhusene for ældre var, at der centralt blev lavet måltider, som beboerne kunne spise i en fællessal eller tage med til deres bolig. Flere steder var der også mulighed for at lave andre aktiviteter sammen og for at få gjort rent, vasket tøj og lignende.

Privat og socialt

Kollektivhusene er forskellige i deres udformning, og særligt Fredensborghusene skiller sig ud som et hovedværk i dansk arkitektur. Udformningen af bebyggelsen var baseret på konkurrenceforslaget ”Privatliv”, som Utzon havde udarbejdet et årti forinden sammen med Ib Møgelvang Nielsen.

Der er i mange seniorbofællesskaber ikke tænkt ind, at beboerne bliver ældre og dermed får flere begrænsninger og ændrede behov.

Michael Asgaard Andersen
Lektor, Det Kongelige Akademi

Fokus var på at skabe boliger med en stor grad af privathed, og den blev etableret af en omkransende mur, som den enkelte bolig lå inden for. Murens varierende højde skærmer for indblik, men åbner samtidig for både dagslys og udsyn.

I tillæg til de private boliger er der i Fredensborghusene et fælleshus, som indeholder et stort professionelt køkken, spisesal, lounge, spillerum, pejsestue, multirum og gæstelejligheder.

Køkkenet fungerer i dag som en intern restaurant, hvor beboerne som en del af huslejen har købt spisebilletter til et par gange om ugen. De vælger selv hvilke dage, de vil spise der, og kan se ugens menu forinden.

Spisesalens indretning med mange mindre borde giver beboerne mulighed for at spise sammen eller hver for sig. Før og efter aftensmåltidet kan de socialisere i loungen med egne drikkevarer, som de også kan medbringe til måltidet.

Skulle nogle af beboerne være for syge til at spise i restauranten, hjælper de andre med at bringe måltidet hen til deres bolig.

En forkert præmis

På grund af lang venteliste, høj husleje og adgangskrav om fem års ophold i udlandet er Fredensborghusene kun for de få. Alligevel er der noget at lære fra dette og andre kollektivhuse om, hvordan ældre kan bo i dag.

Der bliver i disse år etableret mange nye seniorbofællesskaber, og blandt mange mennesker over 50 år er der en tro på, at det vil være den rigtige boligform for dem i alderdommen.

Seniorbofællesskaber bygger ofte på en præmis om, at de ældre kan hjælpe hinanden og løfte de opgaver, der er ved at bo sammen.

Det er en præmis, som ikke stemmer overens med de nedsatte fysiske og kognitive evner, ældre mennesker har. Der er i mange seniorbofællesskaber ikke tænkt ind, at beboerne bliver ældre og dermed får flere begrænsninger og ændrede behov.

Blik på fortiden

Kollektivhuse for ældre peger på et alternativ, som ikke kun er for de få. I modsætning til mange seniorbofællesskaber, hvor der er en drøm om at klare sig selv sammen, er kollektivhusene forberedt til, at beboerne kan modtage serviceydelser udefra.

Det er min opfattelse, at et blik tilbage på tiden for kollektivhuse for ældre kan inspirere til at videreudvikle seniorbofællesskaber og andre boligformer for ældre.

Michael Asgaard Andersen
Lektor, Det Kongelige Akademi

De er formgivet ud fra en forståelse af, at boligerne ikke kun er et hjem for beboerne, men også en arbejdsplads for dem, der er ansat og på anden måde tilknyttet.

Det er i en rumlig kontekst ikke afgørende, om ydelserne er kommunale eller private, da det springende punkt er, at de kommer fra andre end beboerne selv.

Det giver på flere niveauer mening, at ældre mennesker vælger at bo tættere sammen eller under samme tag.

For de ældre giver det mulighed for at indgå i sociale fællesskaber med hinanden, hvilket kan være med til at modvirke ensomhed og de deraf afledte sygdomme. Samtidig kan de også hjælpe hinanden i det omfang, hver enkelt har helbred til.

For dem, der yder service til de ældre, kan der også være flere fordele. Ved at have mindre transporttid kan de enten yde den samme service for en lavere omkostning eller yde mere service for samme omkostning. Det kan komme samfundet som helhed til gode.

Det er min opfattelse, at et blik tilbage på tiden for kollektivhuse for ældre kan inspirere til at videreudvikle seniorbofællesskaber og andre boligformer for ældre i retning af, at de kan indarbejde flere aspekter af alderdommen, end tilfældet er i dag.