LLO: Lejere betaler også ejendomsskat, men de er ikke beskyttet mod store stigninger

Og så er det vel oplagt, at den halvdel af danskerne, der bor til leje, også må beskyttes mod uforudsigelighed, når det gælder deres boligudgifter?

I særdeleshed, når det gælder ejendomsskatten grundskylden, som i modsætning til andre udgifter kan styres af Folketinget.

Udlejer sender regning direkte til lejer

Vi tror, det vil overraske mange at vide, at lejere, både i private udlejningsboliger og i almene boliger, betaler ejendomsskat. For det gør de.

Udlejer eller den almene boligorganisation kan med lejeloven i hånden sende regningen fra Skat direkte videre til sine lejere.

Forskellen på at være lejer og ejer er her, at ejeren kan klage over en vurdering (når muligheden kommer!), men at det kan en lejer ikke.

Claus Højte og Dolly Rubæk
Hhv. direktør, LLO, formand, beboerrepræsentationen Blegdamsgården, Østerbro

Og det gør alle udlejere.

Når ejendomsskatten for en udlejningsejendom stiger, ja så stiger huslejen tilsvarende.

Forskellen på at være lejer og ejer er her, at ejeren kan klage over en vurdering (når muligheden kommer!), men at det kan en lejer ikke.

Det kan kun ejeren af ejendommen, som ikke nødvendigvis har noget incitament til at gøre det, fordi regningen blot kan sende videre.

Og lejernes boligskat er ikke som hos ejerne udtryk for, at deres formue er steget, det er kun en større udgift.

Nye regler for ejendomsvurderinger 

Det er ikke et problem i den almene lejesektor, hvor de almene boligorganisationer i denne sammenhæng varetager lejeres interesser, men det er det i den private udlejningssektor, hvor skatten i langt de fleste tilfælde uden videre sendes direkte videre til lejerne.

Dette forhold risikerer at give op mod 1,2 millioner danskere helt uforudsigelige boligudgifter, når de nye regler for vurderinger af private udlejningsejendomme får virkning.

Især når optrapningen af skattestigningerne er udløbet om ti år.

Vurderingen af ejendommenes grundværdi sker nu efter reglen for den "højeste potentielle værdi".

Det vil sige, at en grund under en erhvervsejendom alene skal vurderes efter, hvor høj prisen kunne være, hvis man ryddede bygningen og opførte alle de boliger, der overhovedet var mulighed for.

Grunden under en mindre ejendom med seks udlejningsboliger skal nu sammenlignes med grunde af samme størrelse, hvor der for eksempel kan opføres/er opført 100 udlejningsboliger, hvorfor grundskylden mangedobles.

Spørger man Vurderingsstyrelsen, hvordan man helt konkret foretager en sammenligning, får man ikke noget forståeligt svar – hvis man overhovedet får ét.

Se for eksempel dette afslag på anmodning om aktindsigt i den foreløbige vurdering af klagerens ejendom.

En borger der fik svar, fik en udskrift af de den kodelinje, som styrer sammenligningen!

De vurderinger, der er kommet ud, tyder dog på, at sammenligningen i den (åbenbart for Vurderingsstyrelsens uforklarlige) algoritme, der styrer vurderingen, sker, ved at grundværdier med eksisterende bygninger sammenlignes med priserne på solgte grunde, hvor der skal opføres nye bygninger eller med det maksimale antal boliger – men hvilke og hvordan er det ikke muligt at få svar på.

Dramatiske huslejestigninger

Ude i virkeligheden har de nye regler og den nye teknik for eksempel bevirket, at en tømrermester, der købte en ejendom (med bygning) til 13 millioner kroner, et par dage efter fik en vurdering på 138 millioner kroner. 

Vi opfordrer derfor Folketinget til at rette opmærksomheden mod, at lejere også har brug for forudsigelighed i deres betaling af ejendomsskatter.

Claus Højte og Dolly Rubæk
Hhv. direktør, LLO, formand, beboerrepræsentationen Blegdamsgården, Østerbro

For lejerne i ejendommen Blegdamsgården på Østerbro har den foreløbige, nye vurdering indtil videre betydet en stigning i grundværdien fra 12 millioner kroner i 2022 til 210 millioner kroner - eller 1.650 procent. 

Lige nu begrænses lejestigningen af den 10-årige optrapning. Her skal dog retfærdigvis siges, at udlejer har klaget over vurderingen - men uden positivt resultat.

Vi i LLO ser ikke frem til, når vurderingerne for alvor rammer udlejningsejendommene, for så vil op mod 1,2 millioner danskere modtage nogle meget dramatiske varslinger af huslejestigninger.

Vi opfordrer derfor Folketinget til at rette opmærksomheden mod, at lejere også har brug for forudsigelighed i deres betaling af ejendomsskatter.