LLO til F&P: Svar på de her spørgsmål, inden I angriber politikere for at ville forbedre lejeloven

Danskerne har større sympati for pensionskasserne end til udenlandske kapitalfonde eller meget pengestærke enkeltpersoner og familier.

Derfor er det ofte pensionskasserne, der sendes i byen, når forbedringer i lejeloven skal bekæmpes.

Direktør for Forsikring og Pension Kent Damsgaard skriver i Altinget, at "danskerne" betaler for regeringens huslejeloft. Han går meget tydeligt udlejernes ærinde, hvilket desværre ikke er en uvant position for pensionskasserne. Pensionsopsparende lejere skal derfor igen leve med, at de modarbejdes af deres eget pensionsselskab.

For at kvalificere debatten, opfordrer jeg Forsikring og Pension til at besvare tre spørgsmål.

En indtægt for pensionskasserne

Det første spørgsmål er: Hvad tjener pensionskasserne på lejerne?

Der bliver snakket meget om, hvad lejelovsændring vil koste pensionskasserne. Der bliver dog ikke snakket meget om, hvad lejerne bidrager med, altså hvad pensionskasserne tjener på sine lejere.

Ekspertgruppen om boligreguleringslovens paragraf fem stykke slog fast, at lejere i gennemgribende moderniserede lejligheder i ældre ejendomme giver et afkast på cirka 14 procent om året. Vi kender dog ikke tallene for nyere ejendomme, som udgør omkring 20 procent af lejeboligerne.

Selv ved høj inflation er det usandsynligt, at udlejers afkast helt forsvinder. Det er til gengæld mere sandsynligt, at man blot tjener lidt mindre på sine lejere.

Hvis politikerne ikke må gribe ind i sådan en alvorlig situation, hvornår må de så få lov at gribe ind, hvis det står til Forsikring og Pension?

Anders Svendsen
Chefjurist, Lejernes Landsorganisation

Udenlandske investorer fylder

Det andet spørgsmål er: Hvilken andel af de danske udlejningsboliger ejes af pensionskasserne?

Under Blackstone-forhandlingerne i 2020 var et de borgerlige argumenter, at indgrebet ville have betydning for pensionsopsparerne. Det blev dog aldrig særligt konkret.

Udlejernes organisation, EjendomDanmark, bestilte sin egen redegørelse, hvoraf det fremgik, at ti til 15 procent af de berørte udlejningsejendomme var ejet af pensionskasser.

Der kan naturligvis være sket meget, siden opgørelsen blev lavet i 2019. Ejendommene kan være købt og solgt, ligesom tallet ikke indbefattede de en ud af fem af de danske udlejningsboliger, der er opført efter 1991.

Blackstone-indgrebet har dog ikke ligefrem afskrækket udenlandske investorer. I 2021 stod udenlandske investorer for 54 procent af købene af boligudlejningsejendomme, målt på transaktionsvolumen.

Politikere kan være nødt til at gribe ind

Det tredje spørgsmål er: Må politikerne have lov at lave boligpolitik for pensionskasserne?

Kent Damsgaard skriver:

"Arbejdsmarkedspensionerne hviler på en art musketér-ed, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere har ansvar for pensionsindbetalingerne, pensionsselskaberne har ansvar for et godt afkast, mens politikerne har ansvar for forudsigelige og stabile rammer."

"Hvad der derfor er årsag til, at regeringen og et snævert politisk flertal for nyligt brød med Fælleserklæringens musketér-ed og i hastværk vedtog en lov, der indfører loft over huslejestigninger, skal være usagt."

Indgrebet skyldes, at udlejer har fået en ikke forventet gevinst på grund af nettoprisindeksets himmelfart. Stigningen er i høj grad båret af stigninger i forbrugsudgifter som el, varme og fødevarepriser.

Lejerne betaler dog som bekendt for fødevarer, varme og el udover huslejebetalingen. Forslaget har desuden en ventil, således at udlejer kan få dækket lejestigninger over fire procent, hvis udlejer kan dokumentere lejeindtægterne ikke kan dække driftsomkostningerne.

Hverken lejer eller udlejer kunne forudse den pludselige stigning i nettoprisindekset, og vores medlemsundersøgelse viser, at hver anden private lejer overvejer at flytte uden et indgreb.

Det er altså alvor for de berørte lejere. Mange udlejere kunne selv se alvoren, for eksempel Danica Pension, som oplyste, at de frivilligt ville opkræve halvdelen af stigningen i nettoprisindekset.

Hvis politikerne ikke må gribe ind i sådan en alvorlig situation, hvornår må de så få lov at gribe ind, hvis det står til Forsikring og Pension?

Det ville klæde Forsikring og Pension at lade være med at råbe om, at ulven kommer denne gang, og i stedet bruge kræfterne på en saglig og oplyst debat. 

Anders Svendsen
Chefjurist, Lejernes Landsorganisation

Lad være med at råbe om, at ulven kommer

Skiftende liberaliseringer af lejeloven i henholdsvis 1992 (indførelsen af "fri leje" i cirka 115.000 boliger) og 1996 (indførelsen af "gennemgribende moderniserede lejemål" i cirka 60.000 boliger) har presset huslejerne så højt op, at det slet ikke er muligt for den almindelige pensionsopsparer at bo til leje i de lejeboliger, deres egen pensionskasser lejer ud. I hvert fald ikke i de store byer.

Her er forholdet helt tydeligt forrykket til udlejers fordel siden trepartsaftalen fra 1987. Forringelser for lejerne opleves dog tilsyneladende ikke som et brud på musketér-eden. Kun hvis lejerne skal have bedre vilkår, råbes der vagt i gevær.

Forsikring og Pension talte om værditab på 25 procent af ejendommene, da Blackstone-loven blev vedtaget i 2020. Det viste sig dog hurtigt, at ejendommene ikke faldt i værdi. Tal fra Danmarks Statistik viser, at de i stedet faktisk steg i værdi. Salgspriserne blev højere end før indgrebet.

Det ville klæde Forsikring og Pension at lade være med at råbe om, at ulven kommer denne gang, og i stedet bruge kræfterne på en saglig og oplyst debat.