Johan Schrøder
Kim GraugaardMindeord: Erhvervsmand og fhv. DI-formand Johan Schrøder (78)
Det er med sorg, jeg har modtaget meddelelsen om Johan Schrøders død. Vi vidste alle, at han var syg, men alligevel var han aktiv indtil for kort tid siden.
Johan Schrøder var kendt og anerkendt som en dygtig erhvervsmand, som i mere end 30 år – fra 1973 til 2004 – var administrerende direktør for Radiometer. Men herudover havde han et stort samfundsengagement og var i årene 2000 til 2008 formand for WWF-Verdensnaturfonden og frem til sin død generalkonsul for New Zealand.
Også Dansk Industri nød godt af Johan Schrøders engagement og virkelyst. Han lagde mange kræfter i organisationsarbejdet, både i bestyrelsen for Industriens Arbejdsgivere i København og i DI's hovedbestyrelse og forretningsudvalg, kulminerende med hvervet som DI's formand fra 2001 – 2005.
Som formand for DI stod Johan Schrøder i spidsen for DI's kamp for forståelsen af globaliseringens fordele for en lille og åben økonomi som den danske. DI gennemførte en globaliseringskampagne for at få alle danskere til at forholde sig til globaliseringen og overveje, hvad de selv kunne gøre for at udnytte globaliseringens muligheder.
Også med Johan Schrøder som formand fik DI også en helt ny medlemsstruktur, som indebar en betydelig demokratisering af beslutningsprocessen.
Tidligere kunne medlemsvirksomhederne kun vælge DI's valgte ledelse gennem en af de tilknyttede arbejdsgiverforeninger, men nu fik de frit valg og kunne selv beslutte, om de ville vælge gennem en arbejdsgiverforening, en brancheforening eller et valgforum, som var oprettet til formålet.
Dermed var DI yderligere udbygget som netværksorganisation.
Johan Schrøder havde en drenget charme, som gjorde det sjovt at arbejde sammen med ham. Han var ligefrem og uimponeret og sagde tingene ligeud. Dertil kom en betydelig humoristisk sans, som det for eksempel kom til udtryk, da han engang omtalte sin kommende deltagelse i Hubertusjagten: I kan nemt se mig – det er mig, der har den røde jakke på!
Æret være Johan Schrøders minde.
Mindeordet blev bragt på Dansk Industris hjemmeside 8. april.
- Lars Olsen: Socialdemokratiet fik hug i landdistrikterne. Det skal de handle på nu
- Salg af Altinget og Mandag Morgen til JP/Politikens Hus er godkendt
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne

















