Bliv abonnent
Annonce
Debat

Ny debat: Skal der mere digitalisering på boligområdet?

Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
28. marts 2017 kl. 03.55

Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Udsigten til endnu længere leveringstider på breve betyder, at det kan blive svært at kommunikere inden for lovens frister for de private udlejere og lejere.

Og det kan have uheldige konsekvenser, hvis rykkere, meddelelser om fraflytningssyn og vigtige varslinger om lejeforholdet er uger undervejs. Svarer lejerne ikke i tide, kan den værste konsekvens være, at man bliver smidt ud af boligen.

For nylig afleverede en arbejdsgruppe en rapport, der anbefaler to forskellige modeller for digital kommunikation mellem lejer og udlejer i fremtiden. Den ene model er i hovedtræk en præcisering af den nuværende. Den anden model vil gøre det frit for parterne at vælge kommunikationsform.

Der er dog ikke umiddelbar enighed om, hvilken måde det er bedst at indrette sig på fremover.

Fakta
Deltag i debatten!
Send en mail til debat@altinget.dk

I dag er der krav om en traditionel brevkorrespondance i forbindelse med ind- og udflytningssyn. Den model er kommet under fornyet pres med krisen i PostNord og de længere leveringstider for breve. Samtidig er det administrativt tungt for udlejerne at sende meddelelser til lejeren med almindelig brevpost.

Så skal der digitaliseres mere, når der skal være kontakt mellem private udlejere og lejere fremover? Det har Altinget spurgt en række debattører om.

Mød panelet her:

Søren Egge Rasmussen (EL)
Boligordfører for Enhedslisten. Har i tre omgange siddet i Folketinget som midlertidigt folketingsmedlem og blev valgt ind første gang ved folketingsvalget i 2016. Uddannet tømrer og desuden uddannet som økologisk landmand.

Merete Dea Larsen (DF)
Boligordfører for Dansk Folkeparti. Blev valgt til folketinget ved valget i 2016 for Dansk Folkeparti. Uddannet farmakonom. Har desuden været medlem af byrådet i Roskilde Kommune siden 2005.

Jakob Juul-Sandberg
Professor MSO på SDU og formand for arbejdsgruppen, der så nærmere på muligheden for at anvende digital kommunikation fremover. Han er derudover cand.jur. og ph.d.

Anders Svendsen
Juridisk og politisk konsulent i Lejernes LO. Er uddannet cand.jur. fra Københavns Universitet.

Morten Østrup Møller
Juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark og har en M.Sc i jura. Tidligere juridisk direktør i DEAS.

Natalia Rogaczewska
Chefrådgiver i Danmarks Almene Boliger, BL. Har en M.Sc i EU Business and Law fra Aarhus School of Business.

Annonce
Annonce

Indsigt

Annonce
Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Vi tror på politik
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40redaktionen@altinget.dkCVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael Thomsen
Copyright © Altinget, 2026