Nyt forskningsinstitut skal være tværfagligt fyrtårn: Samfundets udfordringer kan ikke løses i siloer

Hvordan sikrer vi havnebyer mod de tiltagende ekstreme vejrfænomener? Hvordan gør vi vores bygninger grønne? Og hvad er den egentlige effekt af ghettopakken? 

Det er blandt de spørgsmål, det nye "superinstitut" Build skal søge svar på.

"Vi ser ind i en verden med store udfordringer, der ikke kan løses i siloer. Det kræver et samarbejde mellem mange forskellige fagligheder, og man bliver nødt til at se på problemstillingerne samlet, " siger institutleder Lars Pico Geerdsen, der skal stå i spidsen for de 250 medarbejdere.

Build er en fusion mellem Institut for Byggeri og Anlæg og Statens Byggeforskningsinstitut, begge ved Aalborg Universitet.

I en symbiose mellem ingeniørvidenskaben, samfundsfag og humaniora, skal instituttet være et fyrtårn inden for forskning i fremtidens byggede miljø.

Det byggede miljø handler om mennesker
Der er især to store udfordringer, institutlederen har i sigtekornet: klimakrisen og urbaniseringen.

Jeg oplever ofte, at den forskning, der kommer ud, kun er 80 procent færdig, fordi man bliver i sin videnskabelige søjle og derfor overser relevante problemstillinger. Man skal have forholdt sig til udfordringen fra både et samfundsfagligt, ingeniørmæssigt og humanistisk synspunkt.

Lars Pico Geerdsen
Institutleder, Build

"Bygningsmassen udgør 40 procent af vores samlede udledning og mere end halvdelen af befolkningen i dag er bosiddende i byerne. Tallet stiger, og byggeriet kan ikke følge med," siger Lars Pico Geerdsen.

Men det er ikke nok at finde bæredygtige materialer og klimavenlige byggemetoder. Det handler også om at forstå, hvordan vi som mennesker lever:

"Det hjælper ikke, at ingeniørerne finder nye, miljøvenlige teknikker, hvis ingen vil bo i bygningerne. Der kommer sociologerne og antropologerne ind i billedet. Det handler også om byplanlægning, hvordan vi interagerer i byrummet eller at forstå, hvad en børnefamilie har brug for."

Institutlederen fremhæver ghettopakken fra 2018 som et eksempel på, at forskningsområdet ikke kan reduceres til ingeniørvidenskaben alene:

"Den forrige regering lavede en pakke omkring de almene boligområder med meget store indgreb såsom nedrivning. Og det er ikke, fordi der er noget galt med byggeriet, men fordi man virkelig kerer sig om de mennesker, der bor der."

En fælles vision
Instituttets strategiske samarbejde skal gøre op med den søjletænkning, der ofte er i forskningsverdenen – og som begrænser resultaterne.

"Jeg oplever ofte, at den forskning, der skabes i Danmark, kun er 80 procent færdig, fordi man bliver i sin videnskabelige søjle og derfor overser relevante problemstillinger. Netop der er SBI-anvisningerne et vigtigt bidrag, som vi skal holde fast i," forklarer Lars Pico Geerdsen. SBI-anvisning er en kort tekst, der beskriver, hvordan man udfører et byggeri korrekt ud fra den nyeste viden.

"Men vi skal blive endnu bedre til at kommunikere vores forskning, så den kan anvendes."

Lars Pico Geerdsen har selv en ph.d. i økonomi samt erfaring fra Rockwool Fonden, Vive og senest som direktør for den erhvervsdrivende fond Kraks Fonds Byforskning. Sidstnævnte har historisk fokuseret på kvantitativ og økonomisk forskning og er også en del af det nye institut.

Men forskningsverdenen er konservativ, og det kræver energi at skabe et tværfagligt miljø. Derfor er det vigtigt, at målet om det tværfaglige ikke bliver en hæmsko for forskerne:

"Alt skal tages med nuancer. Ingeniørerne skal ikke altid have en antropolog i hånden. Det er meget vigtigt at holde fast i fagligheden hos hver af retningerne for at opretholde niveauet."

Derudover har hvert institut bestemte mål at leve op til. Statens Byggeforskningsinstitut er traditionelt et sektorforskningsinstitut med en lang række myndighedsopgaver, mens Institut for Byggeri og Anlæg har en historik med stærke erhvervssamarbejder.

"Min store opgave – ud over det praktiske i at sammenlægge to økonomier til én – bliver at bygge instituttets store fællesvision om at 'gøre sig klar til en ny verden' og sørge for, at forskerne kan se idéen i det."

Forskning og politik
Endelig er det essentielt, at forskningsresultaterne får et liv uden for instituttets vægge og kan spille ind på den politiske dagsorden.

"Jeg håber på, at instituttet fremover bliver endnu mere kommunikerende. At vi ser på den viden, der bliver skabt, forholder os til, hvordan skal den bruges, og får den kommunikeret til folk, der skal bruge den," siger Lars Pico Geerdsen.

"Det betyder ikke, at forskeren skal fortælle, hvordan man skal gøre. Men jeg synes, man skal give politikerne og folk med en demokratisk myndighedsposition mulighed for at foretage valg på et oplyst grundlag."

Udfordringen opstår dog ofte ved, at forskere og beslutningstagere arbejder i forskellige tempi.

"Når man fortæller politikere om et igangværende forskningsprojekt, vil politikeren typisk spørge, om resultatet er færdigt inden for et par dage, så den kan indgå i de kommende forhandlinger. Men ofte snakker vi jo år i forskningsverdenen."

"Jeg har til gengæld også fundet ud af, at hvis problemstillingen er relevant nok, så er den også aktuel to-tre år senere. Derfor skal vi i Build finde de problemstillinger, der er så grundlæggende for samfundet, at de har relevans i mange år."