Paradigmeskifte: Tænk bygninger som en del af energisystemet

Af Henrik L. Bang og Michael H. Nielsen,
Hhv. direktør i Bygherreforeningen og Dansk Byggeri

Historisk er bygninger ikke blevet betragtet som en integreret del af energisystemet, men kun som en aftager af energi. Både af energipolitiske, praktiske og økonomiske årsager er det en utidssvarende betragtning. Hvorfor det?

For det første er markante reduktioner i energiforbruget i bygninger en forudsætning for målsætningen om et energisystem baseret på vedvarende energi i 2050. For det andet forudsætter omstillingen, at bygninger kan aftage energien mere fleksibelt. Endelig – for det tredje – vil bygninger i stigende grad blive energiproducerende.

Lad os se nærmere på de tre årsager!

1: Markante reduktioner i energiforbruget i bygninger er en forudsætning for 2050-målene
Alle kendte scenarier for den grønne omstilling, som fx Det Internationale Energiagentur, Ingeniørforeningen IDA, Energistyrelsen og Klimarådet har udarbejdet, forudsætter markante reduktioner i bygningernes energiforbrug som et uomgængeligt grundlag for at indfri 2050-målsætningerne.

I Danmark er der ikke sat mål på reduktionerne, men i de nævnte scenarier – defineret omkostningseffektivt – ligger de på mellem 35 og 42 procent.

Historisk er bygninger ikke blevet betragtet som en integreret del af energisystemet, men kun som en aftager af energi. Både af energipolitiske, praktiske og økonomiske årsager er det en utidssvarende betragtning.

Henrik L. Bang og Michael H. Nielsen
Henh. direktør i Bygherreforeningen og Dansk Byggeri

Lavere energiforbrug kan nås med energirenovering. Vi står pt. midt i et renoveringsboom, fordi vores bygninger er renoveringsmodne. Derfor er det helt afgørende at energirenovere samtidig.

Både fordi de marginale omkostninger dermed bliver lang lavere, så der sikres omkostningseffektivitet. Men også fordi muligheden for at indhente de reduktioner ellers forpasses i 30-50 år, inden der skal renoveres igen – og så er løbet kørt.

Det kan desuden bemærkes, at energibesparelser i bygninger er absolutte. Bl.a. Det Miljøøkonomiske Råd har kritiseret udbygningen af vedvarende energi, fordi den er reguleret af kvoter, hvorved reduktioner i Danmark kan medføre mere udledning andre steder.

Sådan er det ikke med den ikke-kvotebestemte reduktion i bygninger. Den er absolut og giver ikke merudledning i andre lande, hvorved CO2-aftrykket reelt bliver reduceret.

2: Bygninger skal kunne aftage den ’nye’ energi
Vedvarende energiproduktion fra bl.a. vindmøller er fluktuerende. Derfor opstår et behov for at gøre energiforbruget i bygninger fleksibelt, så forbruget kan optage en del af produktionsudsvingene.

Samtidig medfører omstillingen af energiforsyningen, at bygningerne skal være forberedt til nye energiformer som fx øget brug af el, lavtemperatur fjernvarme eller varmepumper. Rent teknisk er der brug for, at bygninger er klargjort til den ’nye’ energi.

3: Bygninger bliver i stigende omfang energiproducerende
Der produceres i stigende grad vedvarende energi i bygninger med jordvarme, solceller, solvarme, etc. Denne udvikling vil fortsætte og accelerere i takt med teknologi- og prisudviklingen, så det bliver billigere og nemmere at producere energi lokalt.

Dermed bliver bygninger energiproducerende, hvilket der skal tages hensyn til i energisystemet.

Udgifterne til den grønne omstilling går primært til energiforsyningen
Vi kommer ikke udenom at snakke afgifter og fordeling. Den gældende tankegang er, at man understøtter produktion af vedvarende energi. Energieffektivitet formodes at ske af sig selv. I energiaftalen prioriteres energieffektivitet med 130 millioner kroner dog eksklusiv energiselskabernes energispareforpligtelser.

I modsætning dertil prioriteres udbygningen af den vedvarende energi og energinettet med 2,5 milliarder kroner – delvist eksklusiv indtægter fra PSO. Selvom regnestykket er forsimplet, er der under alle omstændigheder en slående forskel i den økonomiske prioritering og støtte til hhv. vedvarende energi og energieffektivitet.

I energikommissionen og med en ny energiaftale bør dette forhold belyses, så prioriteringen sker omkostningseffektivt. Derfor skal bygninger med.