Peter Loft: Udskydelse af statslige it-systemer skaber stor usikkerhed

Af Peter Loft
Advokatfuldmægtig, forhenværende departementschef i Skatteministeriet

Som jævnlig bruger af den nye metrolinje undrer det mig, at man brugte adskillige år på at bore 30 kilometer tunnel under det centrale København – og så kunne man ikke nå at lave to gange 30 meter gangtunnel på Østerport og Hovedbanegården, som er nødvendig for at forbinde metroen med S-toget.

På samme måde undrer det mig, når skatteministeren udsætter idriftsættelsen af det nye gældsinddrivelsessystem med den begrundelse, at man ikke er klar til at koble de offentlige kreditorer til dette nye system. Og når de nye boligskatteregler udskydes, fordi det nye vurderingssystem ikke er klar til at understøtte disse regler.

De nye systemer er klar til drift, men man er desværre ikke klar til at bruge dem til det, de er lavet til.

Problemer med gældsindrivelsessystem
Skatteministeren oplyste i forbindelse med fremlæggelsen af et eftersyn af skattevæsenets akutte it-problemer, at hovedparten af de 800 offentlige kreditorer tidligst kan forventes tilkoblet det nye gældssystem med det mundrette navn PSRM i 2021. At tilkoble 800 kreditorer er selvsagt en ikke ubetydelig opgave, hvortil kommer en sikkert mindst lige så stor opgave med at gennemgå og rydde op i de mange krav.

Skatteministeren tilkendegav i den forbindelse, at det formentlig vil vise sig nødvendigt – i øvrigt for anden gang – at suspendere de almindeligt gældende forældelsesregler, således at det offentlige kan opretholde sine krav mod borgerne, selvom kravene efter de normalt gældende regler ikke længere består.

Man har udskudt ikrafttrædelsen af det nye boligbeskatningssystem med den begrundelse, at det ikke er realistisk at få centrale dele af it-understøttelsen af de nye boligskatteregler klar til ikrafttrædelse i 2021 som forudsat.

Peter Loft
Advokatfuldmægtig, forhenværende departementschef

Men det, som kan give anledning til forundring, er, at en meget stor del af de næsten 120 milliarder kroner, som det offentlige har til gode, og som man altså stadig ikke er parat til at inddrive ved hjælp af det nye system, er skattevæsenets egne krav på betaling af skatterestancer.

Formentlig omkring halvdelen af det samlede udestående består af ikke betalte A-skatter, selskabsskatter, momsrestancer eller udestående restskatter. Altså penge, som skatteadministrationen i sin egenskab af gældsinddrivelsesmyndighed skal opkræve for skatteadministrationen som kreditor. Det forekommer overraskende, at man bruger tre-fire år på at opbygge et nyt gældsinddrivelsessystem uden samtidig at sikre sig, at man selv som kreditor er i stand til at koble sig på inddrivelsessystemet.

Det ville selvfølgelig ikke løse det samlede problem med de 800 kreditorer, men hvis de absolut største krav, som udgør halvdelen af den samlede restancemasse, kunne tilkobles det nye system, så var man dog godt begyndt. Men ifølge skatteministerens oplysninger er det især tilkoblingen af skattevæsenets egne systemer, der volder kvaler.

Systemerne er klar, men vi kan ikke bruge dem
Da et bredt flertal i Folketinget i 2017 blev enige om et nyt boligbeskatningssystem, var begrundelsen, at det nye ejendomsvurderingssystem, der var besluttet året forinden, for mange boligejere ville føre til forhøjede vurderinger. Forligsparterne var derfor enige om at indføre et nyt boligbeskatningssystem, der kunne sikre, at de samlede boligskatter ikke ville stige som følge af de nye vurderinger.

Der er altså en snæver sammenhæng mellem det nye vurderingssystem og de nye ejendomsbeskatningsregler – de sidste er blevet til i konsekvens af de nye vurderinger.

Nu er vurderingssystemet på plads, og 80.000 boligejere har netop fået mulighed for at modtage en prøvevurdering, således at man kan teste, om systemet er retvisende og tilstrækkelig præcist.