Pia Olsen Dyhr: Danmark har brug for en grøn vej ud af krisen

Af Pia Olsen Dyhr (SF)
Partiformand
Kriser har historisk set ramt dem, der har mindst. Men sådan behøves det ikke at være.
Tiden er ikke til at trykke på bremsen i den grønne omstilling eller til at spare på velfærden, når vi er på den anden side af sundhedskrisen.
Der skal vi vise, at vi har lært af finanskrisen i 2008, der bød på et forringet sikkerhedsnet, ringere velfærd og høj arbejdsløshed for at vende tilbage til den stigende ulighed.
Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Debatindlæg kan sendes til debat@altinget.dk.
Hvis vi skal undgå en dyb, økonomisk krise, skal vi føre en ekspansiv finanspolitik, der kan kickstarte økonomien.
I SF mener vi, at samfundet skal investere massivt i velfærd og klima. Genopretningen skal baseres på at være social retfærdig, grøn og indebære en styrkelse af sundhedsvæsnet og værn om velfærdssamfundet.
Vi skal i den ene krise ikke glemme at forebygge den næste.
Pia Olsen Dyhr (SF)
Partiformand
Det er vigtigt, at pædagoger, lærere og de øvrige af velfærdssamfundets kernetropper ikke går genåbningen i møde med frygt for at blive ramt af besparelser og fyringer.
Vi må ikke sende kriseregningen videre til børnehaver, plejehjem, skoler og sygehuse. Og det er heller ikke nødvendigt.
Bredeste skuldre skal bære
Coronaepidemien har for alvor sat streg under, hvor vigtigt et stærkt og velfungerende dansk velfærdssamfund er. Det skal vi huske, når vi genåbner landet.
Et enkelt, men meget vigtigt princip bør også være, at når fællesskabet støtter bankerne, finansinstitutterne og de store virksomheder, så skal de ikke svare igen ved at give gigantiske udbytter til aktionærer eller gyldne håndtryk og enorme bonusser i krisetider. De bredeste skuldre skal bære det tungeste læs.
Derudover er det vigtigt, at vi fortsat holder fast i den grønne omstilling. I tiden efter coronaepidemien vil der uundgåeligt blive spekuleret i midlertidigt at lægge låg på klimatiltagene.
Erhvervslivet har allerede været ude at ønske klimakampen udskudt. Men det holder ikke. Klimakrisen er stadig vores generations største politiske udfordring.
Når vi har løst sundhedskrisen, må efterdønningerne og økonomiske udfordringer ikke betyde tøven på klimaområdet. Det kan i fremtiden blive katastrofalt.
Vi er stadig er forpligtet af klimaloven og Paris-aftalen. Vi skal i den ene krise ikke glemme at forebygge den næste.
Staten skal pumpe penge i grønne initiativer
For at kickstarte en stilstående økonomi skal staten pumpe penge ud i samfundet, og det skal gøres gennem grønne initiativer.
Vi har allerede fjernet anlægsloftet, således at kommunale projekter kan fremrykkes og på den måde hjælpe med at holde hjulene kørende i den danske økonomi.
Til gengæld mener vi, at kommunerne skal forpligte sig til at levere energibesparelser, som er en god forretning for samfundet og klimaet.
Vi skal også kigge på at fremskynde projekter og andre grønne tiltag, der alligevel skal udføres de kommende år. Det vil stimulere økonomien og fremme den grønne omstilling.
Vi mener, at Danmark er godt rustet. Vi har en god økonomi med ingen statsgæld, og vi kan derfor godt tillade os at stifte statsgæld, der kan finansiere investeringerne – ikke mindst fordi staten kan låne til en rente, der er lavere end inflationen, og råderummet derfor med stor sandsynlighed vil være intakt.
Det hele afhænger selvfølgelig af, hvor længe nedlukningen varer ved og krisens omfang i USA, Europa og resten af verden, som vi handler med.
Det kommer til at blive dyrt, men stramninger og nedskæringer vil blot gøre krisen værre og grave det hul, som vi skal op fra, endnu dybere.
Omtalte personer
- Fredag bestod Sisse Marie Welling sin første styrkeprøve: Redaktør hæfter sig særligt ved én ting
- Kampen for Palads har fået et nådestød. Tilbage er kun en dødsrallen
- Problemerne er så store, at selv højrefløjens vælgere kan se behovet for et huslejeloft
- Folketinget reducerer antallet af udvalg for at mindske arbejdspres
- Cepos: Klimatilpasning bliver dyrere, når staten er uklar om ansvaret
Nyhedsoverblik

Eksperter opfordrer til et boligpolitisk "paradigmeskifte": Her er deres anbefalinger til Dan Jørgensen

København har fået sin egen succes galt i halsen

Boligminister til debattør: Du jamrer over en byudvikling, du selv har høstet frugterne af

Glem parkering og børnehaver: Boligpriserne er det, der optager københavnerne mest

3F: Boligmarkedets himmelflugt har negative konsekvenser for vores arbejdsmarked

Jeg ser det, når jeg som DJ spiller dyre vinyler i Kødbyen og drikker naturvin. Og jeg er en del af problemet

LLO Hovedstaden: Hurra, hele rådhuset har indset, at vi er i en boligkrise

Regeringen vil gøre det lettere at bygge almene boliger

I flere år har regeringen lagt arm bag lukkede døre. Stort boligudspil er nu lige på trapperne


















