Kommentar af 
Johanne Dalgaard

Danmarks smukke naturskat er ved at blive tilintetgjort

Politikernes hensyn til turismeerhvervet vinder frem som kræmmerlogik, der underminerer naturbeskyttelseslogikken og dermed æder den danske naturskat og unikke tiltrækningskraft. Den politik bør genovervejes ved efterårets revision af planloven, skriver Johanne Dalgaard.

Et voksende hensyn til turismeerhvervet kommer til at betyde, at der bliver anlagt landets største Lalandia 500 meter fra Søndervig strand ved Vesterhavet. Det er for galt, skriver Johanne Dalgaard.
Et voksende hensyn til turismeerhvervet kommer til at betyde, at der bliver anlagt landets største Lalandia 500 meter fra Søndervig strand ved Vesterhavet. Det er for galt, skriver Johanne Dalgaard.Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Johanne Dalgaard
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Engang i midten af forrige århundrede byggede min mormor og morfar et lille træhus i lyngen på Holmsland Klit ved Hvide Sande. De døbte huset Pors, som var min mormors kælenavn fra barndommen.

Fra huset var der udsigt til de høje klitter, som skulle bestiges, før man kunne nå det storslåede syn, der er vesterhavskysten på den strækning – og før man kunne springe i havet.

Med sommerhuset og det liv, der blev levet der i årets lyse måneder, lykkedes det mine bedsteforældre at plante en dyb kærlighed til vesterhavskystens klitter, strand og hav i deres børn, som siden er gået i arv til familiens yngre generationer og lever videre nu, hvor de selv er borte.

Når jeg ser Vesterhavet rase, bliver jeg rolig. Når jeg kaster mig i bølgen, føler jeg stadig min morfars kærligt-bekymrede blik våge over mig for at sikre, at understrømmen ikke tager mig.

Bevægelsen fra naturbeskyttelseslogik til rendyrket kræmmerlogik synes kun at fortsætte

Johanne Dalgaard
Kommentarskribent

Når vinden tørrer min krop på stranden, er det stadig, som om vi nu skal hjem til mormor, der er blevet tilbage i Pors og venter med frokost eller eftermiddagskaffe. Vesterhavet hører til familien. Det samme gør Limfjorden, hvor mine forældre senere havde et sommerhus med nogle nære venner.

Den grundfølelse af slægtskab med den natur, man bedst kender, er ikke unik for mig eller min familie, hvad en hel litteratur og en hel højskolesangskat om emnet vidner om. Naturen lejrer sig dybt i os. Den er, i al sin skønhed og vildskab og uudgrundelighed, vigtig på en umiddelbar og indlysende måde.

Af samme grund har vi i mere end hundrede år haft lovgivning i det her land, der skal beskytte naturen mod menneskets til enhver tid grænseløse dårskab. Navnlig kystområdernes integritet og tilgængelighed for offentligheden har det været en prioritet at beskytte med striks regulering af, hvad og hvordan der må bygges i nærheden af vandkanten.

Men fra politisk hold mener man åbenbart, at det alligevel er blevet lidt for meget med al den naturbeskyttelse. I hvert fald besluttede et flertal i Folketinget bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti i 2014 at indføre en "forsøgsordning".

Under denne kunne man i op til 15 tilfælde fravige centrale bestemmelser i planloven, der sikrer kystområdernes integritet, så der alligevel kunne bygges ved kysten for at fremme turistindustrien.

Om skribenten

Johanne Thorup Dalgaard (født 1987) er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet. Hun arbejder som embedsmand på uddannelses- og forskningsområdet og som freelanceskribent med fokus på kulturelle og politiske emner.

Kommuner og turismeerhverv havde, som det hedder i et appendiks til aftalen, "gjort opmærksom på, at plan- og naturbeskyttelsesloven, herunder strandbeskyttelseslinjen, udgør en barriere for etablering af og investeringer i nye anlæg og faciliteter, der kan skabe grundlag for udvikling og vækst i den danske kyst- og naturturisme".

Det var jo i og for sig en besynderlig ting at gøre opmærksom på, fordi det blot udgør en konstatering af, at plan- og naturbeskyttelsloven fungerede helt efter hensigten med at have en plan- og naturbeskyttelseslov.

Men nu skulle hensynet til turismeerhvervet altså have "forsøgsvis" forrang.

Dermed er landet blevet beriget med blandt andet en kommende feriepark ved Søndervig, hvor man af helt ubegribelige årsager skal kunne plaske rundt i lunkent klorvand i landets største Lalandia 500 meter fra den smukke strand ved Vesterhavet.

Og bevægelsen fra naturbeskyttelseslogik til rendyrket kræmmerlogik synes kun at fortsætte. I 2017 vedtog et flertal bestående af Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti desuden en ændring af planloven, der blandt andet gjorde det muligt for kommunerne hvert fjerde år at ansøge indenrigs- og boligministeren om at få udpeget kystnære områder til såkaldte "udviklingsområder", hvor bestemmelser om hensynet til kysten ikke gælder.

I sidste instans ender turismeerhvervet jo med at æde sig selv op, hvis ingen standser det i at ”udvikle” landet i retning af en veltrimmet forlystelsespark

Johanne Dalgaard
Kommentarskribent

Man har dermed reelt permanentgjort muligheden for, at kommuner kan få lov at bebygge de områder, som bestemmelserne om kystnærhedszoner og strandbeskyttelseslinje er sat i verden til at beskytte mod uhensigtsmæssig bebyggelse. Dét har ifølge Danmarks Naturfredningsforening allerede kostet ti procent af kystnærhedszonen i både Mariagerfjord Kommune og Aalborg Kommune.

Det er lige dele hjerteskærende og oprørende at tænke på, at man i sin iver efter at tiltrække omverdenens opmærksomhed på Danmarks smukke naturskat er godt i gang med at tilintetgøre selve kronjuvelen, som er de vide, uspolerede kystområder.

I sidste instans ender turismeerhvervet jo med at æde sig selv op, hvis ingen standser det i at "udvikle" landet i retning af en veltrimmet forlystelsespark, der lige så godt kunne have ligget på månen som i Danmark, og hvor man brander sig på oplevelsen af en natur, der ikke længere er en realitet.

Til efteråret skal Folketinget igen drøfte en mulig revision af planloven. Her fra sommerlandet skal der bare lyde en stille bøn om, at politikerne i det mindste vil supplere kræmmerlogikken med blot et minimum af almindelig fornuft.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00