Rådet for Grøn Omstilling: Energibesparelser i statens bygninger halter langt bagud

DEBAT: Det udsendte udkast til cirkulære om energieffektivisering i statens bygninger er på flere punkter for uambitiøst og lever langt fra op til de ambitiøse mål, som regeringens strategi for grønne offentlige indkøb lægger op til, skriver Christian Jarby.

Af Christian Jarby
Seniorrådgiver, Rådet for Grøn Omstilling 

Energistyrelsen har netop udsendt et udkast til cirkulære om energieffektivisering i statens bygninger i høring.

Cirkulæret kom nogenlunde samtidigt med regeringens strategi for grønne offentlige indkøb, der har det gode og ambitiøse mål, at de offentlige indkøb skal være en motor for den grønne omstilling.

Det forpligter det offentlige til gå foran i omstillingen og være det gode eksempel for det omgivende samfund. De offentlige indkøb udgør cirka 380 milliarder kroner per år og kan derfor være med til at trække markedet for grønne ydelser op i et højere gear.

Cirkulæret om energibesparelser i statens bygninger udgør en del af den indsats, som omfattes af strategien for offentlige indkøb. Desværre lever cirkulæret langt fra op til de ambitiøse mål, som strategien lægger op til. 

Uambitiøst og uklart formuleret
De væsentligste mangler er for det første, at målsætningen for indsatsen både er uambitiøs og uklart formuleret. 

Målsætningen for indsatsen i bygninger, som benyttes af ministerier og styrelser, er angivet som et antal kWh, der skal spares fra 2020 til 2030. Det er ikke angivet hvad energiforbruget er i dag, og derfor kan man ikke se, hvor ambitiøst dette er.

For øvrige bygninger, som ejes af staten, som eksempelvis domstole, statslige laboratorier og andre offentlige institutioner er målsætningen, at man frem til 2030 skal opnå energibesparelser på mindst 10 procent i forhold til energiforbruget i 2020.

Hvis man regner med, at dette gælder for hele bygningsmassen, så er det ikke særlig ambitiøst. Andre offentlige myndigheder, der har prioriteret området, har opstillet og gennemført meget mere ambitiøse målsætninger.

Som eksempel kan nævnes Aarhus Kommunes Aa+-program, hvor man over perioden fra 2013 til 2019 har gennemført renoveringer af kommunale bygninger med en målsætning om besparelser på 25 procent.

Det er endnu uklart om denne målsætning er opnået, men det ser ud til, at energiforbruget er reduceret med op imod 20 procent, samtidigt med indeklimaet i bygningerne er betydeligt forbedret.

Hvis de statslige institutioner skal leve op til målet om at gå foran, er der behov for en langt mere ambitiøs målsætning end 10 procent.

Utilstrækkelige indkøbskrav
For det andet indeholder cirkulæret et afsnit om indkøb af produkter og ydelser. Kravene i cirkulæret går primært ud på, at man skal købe produkter, der befinder i den bedste energiklasse ifølge EU’s energimærkning. 

Det er fint, men ikke tilstrækkeligt. Der mangler et klart perspektiv for, hvordan de statslige institutioner kan bruge deres markedskraft som store indkøbere til at drive udviklingen af markedet for energieffektive og grønne produkter.

En anden stor svaghed er, at der en kæmpe kattelem for, hvordan kravene kan omgås. Der står nemlig også, at kravene kun gælder, hvis de er omkostningseffektive.

Det betyder, at kravene kan omgås, når man i forbindelse med et udbud på en indkøbskontrakt modtager et ”sort” tilbud, der er billigere end et ”grønt” tilbud.

Denne kattelem findes i øvrigt flere steder i cirkulæret. Eksempelvis kan kravene til energieffektivitet ved indgåelse af lejekontrakter eller indkøb af bygninger omgås med henvisning til, at de ikke er omkostningseffektive.

Hvordan bliver der fulgt op?
For det tredje fremgår det ikke, hvordan man har tænkt sig at følge op på fremdriften. Der står, at ministerierne hvert år skal indberette deres energi- og vandforbrug til Energistyrelsen, og at tallene vil blive offentliggjort.

Men hvordan følger man op på, om de enkelte ministerier er på rette spor? Og hvad gør man, hvis det viser sig, at udviklingen i et eller flere ministerier løber løbsk? Det fremgår hverken af cirkulæret eller af andet materiale, der er kommet fra Energistyrelsen.

Forbedringer af cirkulæret
Et par gode ideer til hvordan man kan forbedre cirkulæret er:

1) Fastsæt mere ambitiøse mål, og fastsæt målene på en mere entydig måde, der kan kommunikeres mere klart. Eksempelvis kan målet fastsættes som en reduktion af energiforbruget per m2 på 20 procent fra 2020 til 2030.

2) Fastsæt faste krav til offentlige indkøb uden kattelem. Her kan statens indkøbere med fordel benytte de indkøbskrav, som fremgår af Energistyrelsens hjemmeside sparenergi.dk.

3) Sæt gang i tværgående initiativer, der sikrer at statens rolle som stor indkøber bruges aktivt til sikring af et større volumen i efterspørgslen af grønne produkter. Dette kan også udvides til at omfatte tjenesteydelser. Eksempelvis kan statslige institutioner udbyde aftaler om effektivisering af driften på ESCO-vilkår og dermed bruge sit volumen til at få gang i dette marked.

4) Definer en opfølgning af indsatsen i de enkelte ministerier, hvor resultaterne af deres indsatser vurderes hvert andet eller tredje år, og hvor der gribes overfor de ministerier, der ikke er på rette spor.

Der skal også være konsekvens i forhold til de ministerier, der ikke overholder deres mål. Dette kan eksempelvis ske ved at skrive ind i de enkelte institutioners resultatkontrakter, at de skal overholde målene for energieffektivisering.

Vi opfordrer hermed Folketinget til at sætte handling bag ordene og sikre, at indsatsen for energieffektivisering i statens bygninger går langt videre, end der er lagt op til i det fremlagte udkast.  Indsatsen bør inspirere til handling og ikke til undvigemanøvrer.

Forrige artikel Concito og Rådet for Grøn Omstilling: Bæredygtigt byggeri giver også bedre liv Concito og Rådet for Grøn Omstilling: Bæredygtigt byggeri giver også bedre liv Næste artikel Aktører: Lokale købmænd er centrale for landsbyerne Aktører: Lokale købmænd er centrale for landsbyerne