Rambøll om udspil: Hvad blev der af det integrerede energisystem?

DEBAT: Der er gode elementer i regerings energiudspil, men der er også mange huller. Hvis Danmark skal nå sine energimål, skal hullerne lappes, og der skal tænkes langt mere smart, integreret og holistisk, skriver Thomas Rand og Tina Kramer Kristensen.

Af Thomas Rand og Tina Kramer Kristensen
Hhv. administrerende direktør og direktør for energisystemer, Rambøll Energi

Regeringen har fremlagt sit udspil til energiforliget, og det har mange gode elementer, men der er også flere væsentlige huller.

Det er huller, der gør det umuligt at se, om det rent faktisk kan lade sig gøre at skabe det integrerede energisystem, der både er regeringens og stort set alle andre parters kongstanke.

Dermed er det også usikkert, om vi kan nå Danmarks mål om 50 procent vedvarende energi i 2030 – og beholde vores grønne førerposition og dermed fortsat stå stærkt på eksportsiden.

Nedenfor er tre eksempler på huller – og hvordan man bør fylde dem ud for at sikre Danmarks grønne fremtid.

Huller og løsninger
Vi finder det positivt, at kraftvarmekravet ophører.

Men når brændselsbindingen til naturgasbaserede anlæg falder bort, skal rammebetingelserne være til stede for, at det alternative valg falder på løsninger, der bidrager til integration af systemerne.

Eksempelvis de store fleksible varmepumpeanlæg kombineret med fjernvarmelagre.

Biomassekedler er en afprøvet, sikker og risikofri investering, og vil være førsteprioriteten for mange – også selvom elvarmeafgiften reduceres.

Men vælges biomassekedler, spildes muligheden for at opnå integrationen mellem el- og varmemarkedet, og de samfundsøkonomiske omkostninger ved at integrere mere vind øges.

Man kunne snildt øge konkurrencedygtigheden for varmepumper yderligere. Eksempelvis er det uhensigtsmæssigt, at det ønskelige valg (varmepumpen) er pålagt energiafgifter, mens alternativet (biomasse) fortsat er friholdt for energiafgifter.

Bygninger skal indtænkes
Et andet væsentligt hul er på bygningsområdet.

Når elafgiften bliver sat ned, vil forbruget alt andet lige stige – og forbrugere og andre elkunder vil ikke være så ivrige for at spare på energien.

Derfor bør man forbedre rammebetingelserne for at energieffektivisere, især i ældre kontorbygninger.

Analyser har vist, at der i en række sammenlignelige kontorbygninger opført i perioden 1960-2010 er store variationer i energiforbrugene - for el mellem 30-150 kWh per kvadratmeter – og dermed stort potentiale for at kombinere driftsoptimeringer og renovere.

Desuden bør også bygningerne indtænkes i det integrerede energisystem.

Danmark er ideelt til elbiler
Et tredje hul er transportområdet, som slet ikke er nævnt i udspillet.

Alle bilproducenter skruer op for elbiler, og om få år vil de udgøre en langt større del af bilparken; også i Danmark, selvom vi i dag ikke ligefrem er forrest i feltet i Europa med at introducere elbiler.

Vi tror det kommer uanset hvad, da Danmark med sine relativt korte afstande er ideelt. Det er kun et spørgsmål om, hvor hurtigt.

Dette giver både udfordringer og muligheder. Strømforbruget øges, men integreres de på en smart måde i energisystemet, vil de kunne bidrage positivt ved at integrere og lagre vindstrøm og anvende det på andre tidspunkter.

Allerede i dag findes der faktisk nogle løsningsmuligheder, som blandt andet den konservative kommune Frederiksberg eksperimenterer med.

Kommunens forsyning har en flåde af varebiler, der kan sende strøm tilbage fra bilernes batteri til borgerne, når bilerne ikke anvendes. Et eksempel på den lagring af energi, som alle efterspørger – og som vi i Rambøll også kan bidrage med i form af store varme- og kølelagre.

Mens vi venter på klimaudspillet
Man bør inddrage flere best practice-eksempler på, hvordan (smart) teknologi kan skabe en bedre helhed for både borgerne og samfundet, når regeringen skal blive enige med forligspartierne.

Får vi ikke integreret vind – og sol og biogas – mere effektivt i hele energisystemet, kan vi få problemer med at levere tilstrækkelig grøn strøm til det stigende forbrug.

Det er nemlig ikke kun den lavere elafgift og elbilerne, der bidrager med et højere elforbrug – det gør også de store datacentre, der er på vej rundt om i landet.

Derfor er det også stærkt tvivlsomt, om det er tilstrækkeligt med én yderligere havmøllepark, som regeringen lægger op til. Vi ved, at meget af den vindkapacitet, der blev installeret omkring år 2000 må forventes at være udtjent inden år 2030.

Og så har vi slet ikke forholdt os til, at vi mangler at se hele klimadelen af planen, der er udskudt til efteråret.

Energi og Klima er af regeringen jo netop samlet i ét og samme ministerium, da de to områder hænger uløseligt sammen. Det er derfor tankevækkende, at udspillene til forlig på de to områder er adskilt fra hinanden i både tid og indhold.

Vi står med andre ord med en ligning med rigtig mange ubekendte. Men hvis vi får lappet ovenstående tre huller, er vi et stykke af vejen til mere integreret energisystem.

Forrige artikel Debat: Beboerdemokratiet lever – på trods af udlejerne Debat: Beboerdemokratiet lever – på trods af udlejerne Næste artikel Alternativet: Landsbymentaliteten er en styrke – og en barriere for et mangfoldigt Danmark Alternativet: Landsbymentaliteten er en styrke – og en barriere for et mangfoldigt Danmark
Eksperter: Sådan blev kurven knækket for hjemløse unge

Eksperter: Sådan blev kurven knækket for hjemløse unge

INDSATS: Antallet af unge hjemløse er for første gang siden 2009 faldet. Kommunerne har sat hårdt ind i kampen mod hjemløse unge med især initiativet Housing First, der ser ud til at virke, mener eksperter. Men der mangler boliger.