Realdania-direktør: Fremtiden skal skabes i fællesskab

”Vi bliver nødt til at tage et opgør med, at 'nogen må gøre noget',” siger Jesper Nygård.

Realdania-direktøren har lige holdt oplæg i New York for regeringer, virksomheder og civilsamfund. Det, at så bred en kreds af aktører over de seneste år er begyndt at sætte sig sammen for at arbejde med FN's bæredygtige udviklingsmål, er et stort fremskridt, mener han. Og udtryk for en tendens i tiden til at søge fælles løsninger på tværs af sektorer og siloer. Men selvom nye samarbejder skyder op, er vi ikke i mål, pointerer Jesper Nygård. Der er stadig brug for at gøre op med tilbøjeligheden til at skubbe ansvar væk fra sig selv og over på andre.

”Når vi oplever noget, som, vi synes, er forkert, så er der en tendens til at sige, at nogen må gøre noget. I min levetid har nogen flyttet sig fra, at det også kunne være dig og mig til, at det næsten altid er blevet nogle andre end dig selv,” siger Jesper Nygård.

Men, påpeger han, når man går ind i en kollektiv proces og giver sig til at løse problemer sammen med andre partnere, så peger pilen også mod én selv.

Hvis vi ikke forstår, at vi allesammen spiller en forskellig rolle, så respekterer vi ikke hinanden, og så kan vi ikke løse tingene i fællesskab.

Jesper Nygård
Direktør, Realdania

”Man kan ikke opnå resultater, hvis man ikke også ændrer adfærd og gør nogle ting anderledes eller fjerner den historiske forudsætning for, at man ikke gider at snakke med dem og dem. På den måde bliver vi nødt til at tage et opgør med, at 'nogen' må gøre noget. Det er også os selv,” siger Jesper Nygård.

COP 15 blev startskuddet
Det er egentlig ”collective impact”, vi skal tale om. Et amerikansk, filantropisk redskab, som Realdania har været bannerfører for herhjemme. Men snakken vokser, fordi det specifikke værktøj er en del af en større tendens til at finde nye, fælles løsninger på samfundsproblemer.

”Jeg ser helt entydigt en udvikling i retning af, at vi som samfund er blevet meget dygtigere til at invitere hinanden indenfor, når det handler om at løse problemer. Og det, synes jeg, er så fedt. Det er så rigtigt, at vi går sammen om at løse de her ting,” siger Jesper Nygård.

Med ”de her ting” mener han ikke mindst klima- og miljøproblemer. Og paradoksalt nok peger han på den forulykkede klimakonference, COP 15 i København, som samarbejdets arnested.

”Der er rigtig mange, der siger, at COP 15 var en kæmpe fiasko, fordi klimaaftalen faldt til jorden, og slutresultatet blev ekstremt uambitiøst. Det er sikkert rigtigt,” siger Jesper Nygård og fortsætter:

”Men jeg ser det på den måde, at det faktisk var i København, det gik op for verdenssamfundet, at hvis man skal løse klimaudfordringen, så er det ikke nok, at staternes ledere bliver enige om, hvordan det skal gøres. For hvis staternes ledere ikke har engageret virksomhedernes ledere, civilsamfundet, borgerne, ildsjælene, og byerne, så kan man ikke løse klimaudfordringen.”

Realdania skal bringe folk sammen
Jesper Nygård bruger klimaet som eksempel, men han ser nye samarbejder skyde op overalt – både internationalt, nationalt og lokalt. Det skyldes blandt andet, at den offentlige sektor hele tiden må prioritere. Men det er ikke den eneste forklaring, pointerer han.

”Der er ting, som ligger lige til højrebenet for en minister eller et ministerium at løse, men så er der også ting, som hverken ministeren, ildsjælen, fonden eller civilsamfundet kan løse alene. Nogle problemer handler om grundlæggende interessemodsætninger eller forskellige fagligheder. De kan kun løses, hvis vi tager hinanden i hånden,” siger Jesper Nygård.

Den bevægelse har Realdania sat sig for at være en del af.

”Vi er rigtig optagede af samarbejde som metode til at løse problemer. Jeg har jo den der sætning: 'Sammen kan vi noget, som vi ikke kan hver for sig'. Den siger jo i virkeligheden det hele, synes jeg,” siger Jesper Nygård. Han tilføjer, at når der er uløste problemer, skyldes det ofte, at de er så komplicerede, at de ikke kan løses af én part alene. Og netop dér ser Realdania sin rolle.

”Vi vil gerne være det, der på engelsk hedder en convener, altså en, der bringer folk sammen. Inden for vores felt skal vores organisation løbende kunne se, hvilke parter der kan være relevante at bringe sammen for at få sammensat den gruppe, der kan løse et givent problem,” siger Jesper Nygård.

Mere end et buzzword
Og så er vi tilbage ved udgangspunktet. For efter to års forsøg med collective impact på tre konkrete områder har Realdania netop besluttet, at den amerikanske arbejdsform skal være en permanent del af den filantropiske forenings fremtidige arbejde.

Ikke fordi de foreløbige erfaringer har været entydigt positive, men snarere fordi værktøjet brugt rigtigt kan være særdeles effektivt.

”Hovederfaringen er, at hvis man bruger collective impact rigtigt, så har det et kæmpe potentiale for at løse særligt komplekse problemer og for eksempel få offentlige og private organisationer til at arbejde sammen,” siger Jesper Nygård.

Han tilføjer, at collective impact er blevet et buzzword, som har været brugt i flæng for en række processer, der går ud på at skabe løsninger i fællesskab. Men i virkeligheden er det en meget præcis og veldefineret arbejdsmetode, som kan anvendes i helt bestemte situationer, ganske som når en tandlæge vælger sit værktøj, før han går i gang med et stykke arbejde i mundhulen.

Der er brug for at tænke langsigtet
Kort fortalt går collective impact ud på at sætte en gruppe af meget forskellige aktører sammen om et bord og skabe en fælles forståelse for, hvad det er for et problem, der skal løses, indsamle de nødvendige data og opstille et fælles målbart mål for, hvilken forandring der skal ske.

Processen er bevidst langsommelig, fordi den netop skal give tid og plads til at få vendt og drejet problemet tilstrækkeligt længe til, at man for alvor forstår det, før man kan kaste sig over at finde den rigtige løsning.

”Hvis man ikke tænker langsigtet, så får man ikke løst problemerne ordentligt. Så får vi aldrig plads til forebyggelsen eller til at sige, at problemet starter et helt andet sted, end vi troede,” siger Jesper Nygård.

Han fremdrager et eksempel med et amerikansk bystyre, som gerne ville sikre, at børn kom ud af skolen med bedre karakterer, og at flere fik en ungdomsuddannelse. Men i stedet for at tage fat i de øverste klassetrin involverede bystyret alle de aktører, som var i kontakt med børnene – fra de var helt spæde, til de forlod skolen. Lige fra sundhedsplejersker, vuggestuer og børnehaver over idrætsorganisationer til skolesystemet. Og resultaterne var fremragende, siger Jesper Nygård.

”Hvis ikke du angriber problemet holistisk og får alle parter med, er det svært at finde den rigtige løsning,” siger han.

Alle spiller forskellige roller
Lige så vigtigt er det at tage sig tid til at forstå hinandens forskellige roller og rammebetingelser, understreger Jesper Nygård. Ellers kan man godt opgive drømmen om at løse komplekse problemer.

”Erhvervslederen skal bruge tid på at forstå, at politikeren har brug for at vise resultater inden for en valgperiode, mens han selv er optaget af børskursen og den næste kvartalsrapport; og politikerne skal forstå sådan nogle som os, der har et 20-30-årigt sigte, og som ikke lever med en nulfejlskultur – for hvis alt, hvad vi laver, lykkes, har vi ikke været modige nok,” siger Jesper Nygård og fortsætter:

”Hvis vi ikke forstår, at vi allesammen spiller en forskellig rolle, så respekterer vi ikke hinanden, og så kan vi ikke løse tingene i fællesskab.”

Vi har lært usandsynligt meget
Igennem to år har Realdania leveret sekretariat og projektstyring til tre bredt sammensatte grupper, der på nationalt plan har arbejdet med hver sit formål:

Bygningsarven i landdistrikterne – altså at udnytte de bevaringsværdige bygningers potentiale, så de kan være drivkraft for udvikling i landområderne.

Det åbne land som dobbelt ressource – altså en brug af det åbne land, som giver gevinster for både den enkelte landmand og for hele samfundet.

Rummelighed for alle – altså at indrette og nytænke vores byer, arbejdspladser og lokalmiljøer og derigennem fremme social inklusion for alle – til gavn for alle .

Arbejdet er netop blevet evalueret, og på baggrund af det bliver de to af grupperne lukket ned og genstartet på lokalt niveau, mens gruppen, der arbejder med det åbne land, kører videre.

Det kan læses som et udtryk for, at Realdania fra starten ikke var helt skarpe nok på, hvor og hvornår man skal tage collective impact i brug. I Jesper Nygårds optik er der mere tale om, at Realdania har kastet sig ud i et nyt område og har høstet værdifulde erfaringer undervejs.

”Der er en bemærkning i evalueringen om, at vi nok burde have analyseret problemerne noget mere, og hvis vi var startet med at analysere området i nogle år, så tror jeg, vi ville have ramt mere rigtigt på udvælgelsen af de emner, vi kastede os over. Omvendt startede vi med at blive begejstrede over arbejdsmetoden og valgte tre emner, som vi syntes, der var potentiale i, og det har vi lært usandsynligt meget af,” siger Jesper Nygård.

Han understreger, at han ikke fortryder den fremgangsmåde.

”Vi har ikke gjort noget, der er dumt, og vi har ikke gjort noget, jeg har fortrudt. Vi lavede et eksperiment og prøvede det på tre områder, og det har vi fået vildt meget viden ud af, og jeg er slet ikke i tvivl om, at collective impact som arbejdsform er kommet for at blive,” siger Jesper Nygård.