Realdania i nytårstale: Vi ved, hvor vi skal hen med bæredygtigheden i byggeriet – nu er det tid til at realisere det

Når man arbejder med udvikling af byer og bygninger kan der kun være én overskrift på det år, som vi netop er gået ind i – nemlig bæredygtighed.

Klimaet fyldte både i Hendes Majestæt Dronningens og statsminister Mette Frederiksens (S) nytårstaler, og som statsministeren sagde det: Grøn omstilling handler ikke kun om at sætte mål. Men om at komme i mål. Den pointe kan ikke understreges nok her ved indgangen til 2023.

Der er i de senere år sat klare klima- og bæredygtighedsmål både på globalt plan og nationalt. Det er både godt og vigtigt. Når dette år rinder ud, vil der også være lagt ambitiøse lokale klimahandlingsplaner op mod Parisaftalens mål i stort set samtlige danske kommuner.

Vi kan ikke vente med at handle, selvom vi ikke kender alle svarene

Jesper Nygård

I et globalt perspektiv er det enestående. Også mange af landets virksomheder har lagt et højt ambitionsniveau, også ofte højere end de er tvunget til rent lovgivningsmæssigt. Vi ved altså godt, hvor vi skal – og vil – hen. Nu i 2023 skal vi i et højere gear i forhold til den konkrete eksekvering.

Klimakrisen er et af de såkaldt vilde problemer. Dem, som kan være svære at løse, fordi de ofte er viklet ind i andre problemstillinger og kræver større systemforandringer. Problemerne kan ikke løses af én part eller sektor alene og er kendetegnet ved, at vi ikke på forhånd kender alle svar og løsninger.

Byggeriet og vores bygninger er en af de store CO2-belastere og derfor også en central nøgle til at løse problemet. Med nye certificeringer, værktøjer og et opdateret bygningsreglement er vi begyndt rejsen mod de fastsatte mål. Men der er også en del nødder, vi endnu ikke har knækket.

Hvordan bygger vi med det mindst mulige klimaaftryk, mens vi samtidig husker økonomisk, social og kulturel bæredygtighed, så vi også i fremtiden får bygninger og byer, som bidrager til både sundhed og livskvalitet?

Hvordan kan vi producere materialer med mindre klimaaftryk? Kan vi bygge af biogene materialer, der vokser i vores egen baghave eller vandkant? Og hvordan bygger vi fortsat med høj arkitektonisk kvalitet i dette paradigmeskifte? Det er vigtige spørgsmål, som vi skal finde svar på, og som kræver eksperimenter og risikovillighed i alle dele af byggeriets værdikæde.

Planlægning som redskab til klimamål
I Realdania forsøger vi både at støtte og skabe laboratorier ude i virkeligheden, hvor eksperimenterne kan afprøves i praksis. Og vi er overvældede over interessen for at deltage og prøve nye ting af. Et eksempel er den indsats for boligbyggeri med meget lavt klimaaftryk, vi har sat i søen sammen med Villumfonden – Boligbyggeri fra 4 til 1 planet.

En lang række boligaktører har meldt sig under de eksperimenterende faner, og i løbet af foråret vil en stribe af dem få støtte til at udvikle boliger med meget lavt CO2-aftryk. Ambitionen er høj og viljen er stor, og som med alle de vilde problemer er det vigtigt at turde eksperimentere og lave vildskud i rejsen mod fremtidens bæredygtige løsninger. Vi finder dem ikke, hvis vi kun anvender de allerede kendte teknikker og muligheder.