RealMæglerne: Stramme krav til rådighedsbeløb spænder ben for førstegangskøberne

Der er masser af aktivitet på boligmarkedet. Både købere og sælgere er i markedet, udbuddet har et normalt niveau, og med de markante dyk, som boligpriserne tog fra 2. halvår af 2022, er der mange, som ser en mulighed for at købe til en forsvarlig pris.

En ny undersøgelse fra RealMæglerne dokumenterer, at der er flere købere i markedet nu sammenlignet med perioden i slutningen af 2022. I en rundspørge blandt ejendomsmæglerkædens mere end 100 butikker i hele Danmark svarer 67,7 procent af mæglerne, at der er flere købere, og 7,5 procent svarer, at der er markant flere.

Derved er det ikke køberinteressen, der pt. lægger låg på aktiviteterne. Det er derimod pengeinstitutterne med Finanstilsynet i ryggen. I slut december 2022 skrev Finanstilsynet en anbefaling vedrørende rådighedsbeløb, som pengeinstitutterne skal rette sig efter, når de vurderer, om boligkøbere kan godkendes til at låne.

Ifølge anbefalingerne skal det ske efter en individuel vurdering af låneren, men vores oplevelse er, at det langt fra er tilfældet i praksis.

Vi har eksempelvis stået med en børnefamilie med mor, far og tre børn, der blev mødt med at krav om et rådighedsbeløb - når alle faste udgifter er betalt - på 19.500 kroner i måneden svarende til 228.000 kroner om året efter skat, hvis de skulle godkendes.

I orienteringsbrevet henvises til hensynet til risikoen. Faktum er blot, at risikofaktoren i Danmark i forvejen er forsvindende lille. 

Boligejerne er gode til at afbetale på deres lån

Et indgreb på boligmarkedet med rådighedsbeløbet som bremseklods er dét, vi hos RealMæglerne betegner som ’generationstyveri’, for det rammer igen en specifik købergruppe; nemlig førstegangskøberne, som i forvejen har svært ved at komme ind på boligmarkedet.

Næsten hver gang, der indføres restriktioner for boligfinansieringen i Danmark, er det de unge, der rammes. En opgørelse fra Danmarks Statistik viser, at gennemsnitsalderen hos førstegangskøbere er historisk høj.

Samme problemstilling ses i øvrigt med omvendt fortegn, når boligkøbere nærmer sig pensionsalderen, og hvor det er markant sværere at optage et realkreditlån, selv om køber kan stille med en god udbetaling.

Efter et par coronaår med fart på efterspørgslen og deraf på kvadratpriserne, kom krigen i Ukraine, stigende energipriser, træge forsyningskæder og høj inflation, hvor en pakke smør pludselig kostede 20 kroner.

På boligmarkedet begyndte udbuddet at stige, og køberne trak følehornene til sig.

Nu er boligmarkedet tilbage ved normal. Køberne er tilbage. Og spørgsmålet er, om det ikke er nu, førstegangskøberne skal hjælpes i gang, mens priserne er nede i øjenhøjde – blandt andet fordi udbuddet har stabiliseret sig?

Umiddelbart har kravene skabt rum for mindre pengeinstitutter, hvor kunderne ikke blot køres gennem et regneark, men vurderes individuelt.

Kære politikere. Hjælp med at give de unge en god begyndelse med egen bolig i stedet for at se til, mens nåleøjet igen lukker til.

Finanstilsynets retningslinjer må ikke forhindre den frie konkurrence mellem pengeinstitutterne, hvor erfaringen ofte er, at de store banker har skærpet kreditpolitik i forhold til de mindre.