RealMæglerne: Mangel på studieboliger løses ikke kun på lejemarkedet

Preben Merrild Angelo
Adm. direktør i RealMæglerne
Mangel på studieboliger i København, Aalborg, Odense og Aarhus er et problem, som regeringer på skift har skubbet foran sig og efterladt i syltekrukken til den næste på posten.
Nu er det så Kaare Dybvad Bek (S), der sidder med kasketten som boligminister.
I begyndelsen af 2019 påviste RealMæglerne, som er drevet af flere end 100 ejendomsmæglerbutikker i Danmark, at der manglede op imod 31.000 studieboliger i studiebyerne. Tallet er nu steget til 33.000.
Den udvikling er alarmerende.
Problemet har eksisteret i årevis, og indimellem er der poppet løse forslag op om containerbyer på parkeringspladser og midlertidige studieboliger, men intet er sket.
Vi har set indslag i nyhederne om unge, der bor på campingpladser og i sejlbåde. Faktum er, at det hovedsageligt er forældrekøbsboliger, der hele tiden har sikret, at studiebyerne har kunnet huse alle de nye studerende.
Dels er det på grund af de nye skatteindgreb nu sværere for forældre at købe en lejlighed, som børnene kan leje; for eksempel alene eller sammen med en studiekammerat.
Dels er der i forvejen mangel på små og mindre lejligheder, hvilket gør behovet for flere nye studieboliger mere akut. Med lavt udbud og høj efterspørgsel på små lejligheder vil priserne nemlig stige og gøre det umuligt for mange at købe en lejlighed.
Boliger følger ikke med studiepladserne
I løbet af ti år er der kommet knap 54.000 flere videregående studiepladser til over hele landet, mens der kun er bygget 20.646 studieboliger i samme periode.
Svaret står sort på hvidt her i et svar fra boligminister Kaare Dybvad Bek til Søren Egge Rasmussen (EL) tilbage i august, hvor udviklingen i studiepladser og studieboliger holdes op imod hinanden.
Ifølge Kaare Dybvad Bek vil der om et par uger blive præsenteret et nyt boligudspil, hvor flere studieboliger og flere billige boliger er på dagsordenen:
Udspillet skal grundlæggende sikre flere studieboliger, og flere billigere boliger, som også folk på overførselsindkomst har råd til at bo i. Flere almene boliger i det hele taget er ambitionen, forklarede Kaare Dybvad Bek nyligt i en pressemeddelelse via Ritzau.
Skal sikre billige ejerboliger
Men den målsætning er mere signalpolitik end reel løsning på problemet.
Husk nu også de billige boliger til dem, der vil eje og ikke ønsker at leje. Når alt kommer til alt ønsker de fleste at eje deres bolig. Løsningen på det skæve Danmark er ikke kun almene boliger til nogen. Løsningen er også ejerboliger, der er økonomisk attraktive for mange.
Dernæst kommer, at politikerne slet ikke har byggegrunde nok til at indhente det forsømte.
Vi snakker om tusindvis af boliger, der mangler, og tallet stiger år for år. De bliver nødt til at række hånden ud til forældrene igen og gøre det til en reel mulighed at hjælpe deres børn.
Det er stadig billigere at eje end at leje, og billig husleje er altafgørende for unge studerende, der skal videre i livet, når de er færdige med at studere.
Artiklen var skrevet af
Preben Merrild Angelo
Adm. direktør i RealMæglerne
Indsigt

Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at ministeren ikke vil foreslå en ny skat eller en skatteforhøjelse, som rammer boligejere?
Mona Juul spørger Ane Halsboe-JørgensenKan ministeren garantere, at et forslag om formueskat ikke vil medregne boligens friværdi?
Karina Adsbøl spørgerHvordan vil ministeren sikre, at det ikke handler om, hvilket postnummer man bor i, når børn udsættes for vold?Besvaret
- B 44 At fratage fagpersoner, ledere og ejere retten til at arbejde med sårbare borgere, hvis de dømmes for tyveri, vold, overgreb eller velfærdskriminalitet (Social- og Boligministeriet)2. behandling
- L 124 Ejendomsvurderingsloven med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- L 125 Lov om forskellige forbrugsafgifter med videre (Skatteministeriet)1. behandling
- Livet på landet er den nye slagmark
- Vagthund kritiserer statslig superfond: Gør ikke nok for at fremme dansk erhvervsliv og grøn omstilling
- Anti-gambling, grønne erhvervsuddannelser og podcast om hud: Det har fondene givet penge til i april
- Helle Ib: Øget boligskat kan få S og venstrefløjen til at sluge Løkkes krav om skattelettelser
- LLO: Det er tid til, at vi tager magten tilbage over boligmarkedet















