Regeringen under pres i ghettoforhandlinger

Det startede ellers så lovende.

VLAK-regeringens stort anlagte udspil mod parallelsamfund ramte noget, stadig flere danskere ser som et centralt problem. Et problem, der giver sig udslag i alt fra kvindeundertrykkelse til bandeskyderier, islamisme og tårnhøj ledighed. ”Huller i danmarkskortet,” som statsministeren kaldte det.

Udspillet blev vel modtaget over en bred politisk front, men den værdipolitiske enighed er ved at ende som en benhård fordelingspolitisk kamp. Det er dårligt nyt for regeringen, der risikerer at få hundredtusinder af vrede lejere på nakken.

13 milliarder oven i hatten
Stridens kerne er meget teknisk, og selv for de indviede tog det en rum tid at afdække de langsigtede virkninger af regeringens udspil:

I stedet for en bekvem debat om indsatsen mod etniske parallelsamfund er Løkke havnet i en ubekvem debat om, hvorvidt lejerne i den almene sektor skal betale hele regningen.

Erik Holstein
Politisk kommentator, Altinget

Det kom hurtigt frem, at der skulle tages 12 milliarder fra den såkaldte Landsbyggefond til at dække udgifterne til ghettoplanen. Det vakte i sig selv protest, for Landsbyggefondens midler er beregnet til nybyggeri og renovering i den almene boligsektor. Eksempelvis har KL været fremme med kritik og betegnet udspilet som underfinansieret.

Men det var ikke det hele, skulle det vise sig. Tre uger efter planens fremlæggelse midt i Mjølnerparken kunne Berlingske fortælle, at (mindst) yderligere 13 milliarder er i spil. De ekstra milliarder ryger, hvis statsstøtten til renter for lån til nye almene boliger forsvinder. Og det er, hvad regeringen lægger op til.

Den del var ikke ligefrem highlightet i regeringens udspil. Det blev gemt i nogle udregninger på side 44 i lovforslaget. Det er en højst usædvanlig måde at fremsætte lovforslag på.

Mystikken breder sig
Det ekstra angreb på Landsbyggefondens midler blev opdaget af BL (tidligere Boligselskabernes Landsforening), men selv her var man længe i tvivl, om det virkelig var rigtigt. Men det var det.

Der er en del mystik forbundet med, hvordan det element i det hele taget er kommet ind i lovforslaget.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) argumenterede i de første uger efter fremlæggelsen åbent for at tage de første 12 milliarder kroner fra Landsbyggefonden. Løkke gjorde meget ud af at forklare, at det ikke er en voldsomt større andel end i dag.

Men statsministeren nævnte på intet tidspunkt noget om de ekstra 13 milliarder. Det har skabt spekulationer om, hvorvidt Løkke har været fuldt bevidst om konsekvenserne af det, der gemte sig nede i lovforslagets side 44.

Hvad stiger mest?
Boligministeriets argument for øvelsen er, at midlerne i Landsbyggefonden stiger kraftigt i de kommende år, fordi en række af lånene i den almene sektor bliver betalt ud. Og at man derfor sagtens kan inddrage en pæn del af midlerne.

Men samtidig stiger behovet for grundlæggende renoveringer i de almene boliger, hvor nogle er præget af alvorlig byggesjusk. Det er ikke et spørgsmål om marmorbadeværelser, men om rustne vandrør og sundhedsfarlig skimmelsvamp.

God LA-politik
Regeringen kan let skaffe et flertal for de værdipolitiske tiltag i ghettoplanen, selv de mere kontroversielle. Det gælder elementer som udsmidning af familier med kriminelle medlemmer, hårdere straffe i ghettoområder, styrket forældreansvar med mulighed for økonomiske sanktioner og obligatoriske dagtilbud i disse områder.

Når det gælder finansieringen, ser det anderledes ud. Her har Liberal Alliances boligminister, Ole Birk Olesen, et ganske andet udgangspunkt end DF og S. Forslaget om at hente ekstra 13 milliarder i Landsbyggefonden falder fint i tråd med hans politik.

Den model har bare ikke antydning af flertal i Folketinget. Tværtimod er det et område, hvor S og DF har fordel af at profilere sig over for regeringen. Både Kristian Thulesen Dahl (DF) og Mette Frederiksen (S) har angrebet regeringens forslag, og finansieringen af ghettoudspillet har flere gange været et tema i statsministerens spørgetime, senest i tirsdags.

Offensiv stil
Socialdemokraterne kører meget offensivt og peger på, at konsekvenserne af VLAK-regeringens forslag logisk set vil bestå af følgende muligheder: Stærk begrænsning af byggeriet af almene boliger, langt ringere kvalitet af de eksisterende boliger eller højere huslejer. Et skræmmebillede, mener regeringen, men det ændrer ikke ved, at den er kommet alvorligt i defensiven.

Lars Løkke Rasmussen forsøgte i tirsdagens spørgetime at spille bolden tilbage til Mette Frederiksen, da han med et ulvesmil bemærkede, at han skam er meget interesseret i at høre, om socialdemokraterne mon kan finde andre kilder til finansiering.

Uspiseligt for regeringen
Den udfordring blev omgående taget op, og allerede onsdag kom Mette Frederiksen med sit svar: Stigningen i tilskuddet til landets privatskoler skal annulleres og bringes tilbage til det oprindelige niveau – og det årligt sparede beløb på 350 millioner skal finansiere initiativerne til ghettoindsatsen.

S har tidligere foreslået, at det sparede beløb fra privatskolerne skal bruges til at forbedre læsefærdighederne i folkeskolen, men nu er planen altså at bruge det til ghettoindsatsen. Det fik flere Venstre-folk til at tale om genbrug.

Der er ingen tvivl om, at socialdemokraternes forslag har karakter af et paradeforslag, der er helt uspiseligt for VLAK-regeringen. Alligevel er bolden nu tilbage på Løkkes banehalvdel, for S havde på forhånd sikret sig, at Thulesen ikke ville afvise forslaget. DF-formanden satser dog på at finde en helt tredje finansieringskilde.

Facit er, at debatten om indsatsen mod parallelsamfund har taget en kedelig retning for statsministeren: I stedet for en bekvem debat om indsatsen mod etniske parallelsamfund er Løkke havnet i en ubekvem debat om, hvorvidt lejerne i den almene sektor skal betale hele regningen.

Tvivlsom valgkampsstrategi
Det betyder ikke, at ghettoudspillet ryger på gulvet. Det er fortsat mest sandsynligt, at der inden sommer landes en række delforlig på området – og at regeringen når til enighed med S og DF om en samlet finansiering.

Alle er indstillet på, at Landsbyggefonden kommer til at betale noget af regningen til indsatsen i ghettoerne – som fonden allerede gør i dag. Men de ekstra 13 milliarder får regeringen ikke hevet hjem. Så spørgsmålet er, hvor klogt det var at foreslå det.

Efter et forlig kan S og DF nu stå frem og sige, at de har reddet lejerne i den almene sektor for valget mellem huslejestigninger og forringede boliger. Mens regeringen har gjort sig grundigt upopulær i denne vælgergruppe.

Der bor omkring en million i den almene sektor, og det synes ikke at være udtryk for sublim valgkampsstrategi at provokere så mange vælgere så kort tid før et valg.