SDU-professor: Svært at lave digitale politiske ændringer

Af Jakob Juul-Sandberg
Professor MSO ved Syddansk Universitet samt formand for Arbejdsgruppen om fremme af muligheden for at anvende digital kommunikation i private lejeforhold

Inden for lejelovgivningen gælder der særlige regler om mulighederne for at kommunikere digitalt (via e-mail, sms med videre).

Kort fortalt skal en udlejer og en lejer på forhånd have aftalt det, hvis de vil udveksle meddelelser – som ifølge lovgivningen skal være på skrift – digitalt.

Alternativt, hvor der ikke foreligger nogen aftale, må meddelelsen sendes med almindelig brevpost. Nogle meddelelser kan uanset aftaler ikke sendes på anden måde end via brevpost – eller ved overdragelse på lignende måde i form at et stykke »fysisk« papir.

At skulle sende et brev med posten kan i disse dage være en udfordring i sig selv. Man kan sagtens argumentere for, at det også er en »gammeldags« kommunikationsform og slet ikke i trit med den digitale verden, som vi lever i.

Der er en grund til reglerne
Det skal dog holdes for øje, at reglerne i lejelovgivningen blev indført primært af hensyn til lejerne.

Rapporten er da også af ministeren »parkeret« i Boligudvalget, hvor den nok allerede er druknet blandt diskussioner om, hvilken retning venteskuret på Skørping Station skal vende

Jakob Juul-Sandberg, professor MSO ved Syddansk Universitet

Der skal være en høj sikkerhed for, at en meddelelse ikke går tabt – fordi det kan have den yderste konsekvens, at lejeren bliver smidt ud af sit lejemål, hvis lejeren ikke ser, og dermed ikke får reageret, på den meddelelse, som udlejeren har sendt.

Lovbestemmelserne herom er endvidere lavet på et tidspunkt, hvor lovgiver ikke var overbevist om, at e-mails med videre var en helt sikker kommunikationsform.

I lyset af postaftalen med PostNord af 3. maj 2016, hvorefter B-brevet blev standardbrevet med et servicekrav på »omdeling inden for 5 hverdage«, og efter at det nu i 2017 er blevet klart, at posten i fremtiden måske kommer endnu langsommere ud, hvis den kommer ud, er det dog nok relevant at diskutere mulighederne for en øget adgang til at anvende digital kommunikation i lejeforhold.

Udover spørgsmålet om lejerens retssikkerhed er der nemlig mange andre aspekter af, at parterne i et lejeforhold er bundet af anvendelsen af »fysiske« dokumenter – for eksempel administrationstid, portoudgifter og ikke mindst det forhold, at det vil blive sværere og sværere at overholde de frister for afgivelser af meddelelser eller svar, som lejelovgivningen fastsætter. Eksempelvis rettidig afgivelse af en opsigelse, en indsigelse mod en lejeforhøjelse eller et påkrav om betaling af manglende husleje, når det nu tager op til en uge at få en meddelelse frem.

Den sidste indtægtskilde
I 2016 blev der nedsat en arbejdsgruppe under det daværende Udlændinge- Integrations- og Boligministerium, der skulle se på muligheder for fremme af muligheden for at anvende digital kommunikation i private lejeforhold.

I februar 2017 kom arbejdsgruppen så med deres rapport. I rapporten anvises det, at ud fra en vurdering af juraen er grundlag for at se på en revision af reglerne i lejelovgivningen, der begrænser mulighederne for, at udlejer og lejere kan kommunikere digitalt.

Man kan indtage det synspunkt, at retstilstanden for såvel udlejer og lejer i mange tilfælde vil være, eller hurtigt kan blive, uhensigtsmæssig grundet de nuværende regler – selvom der skal tages hensyn til parternes mulighed for og evne til at håndtere digital kommunikation.

Hvorfor så ikke bare ændre loven ud fra de anbefalinger som arbejdsgruppen kom med i rapporten? Ja, det kan der være mange grunde til.

Den væsentligste er, som ofte før i forbindelse med forslag til ændringer af lejelovgivningen, at der ikke er enighed mellem lejer- og udlejerorganisationerne om, hvordan lovgivningen kan eller bør ændres.

Der er således ikke en samlet anbefaling i arbejdsgruppens rapport. Det medfører, at det bliver svært at gennemføre ændringer på dette område politisk, selvom det som anført bliver mere og mere relevant.

Rapporten er da også af ministeren »parkeret« i Transport- Bygnings- og Boligudvalget, hvor den nok allerede er druknet blandt diskussioner om, hvilken retning venteskuret på Skørping Station skal vende, hvor vi skal have den næste motorvej – og ikke mindst af hvorvidt PostNord skal have tilført flere milliarder af kroner.

Og set i det lys bør lejelovgivningen nok ikke ændres – så fjerner man jo nogen af de sidste tvungne brugere af brevposten og dermed en latent indtægtskilde.