Debat

Siemens: Sæt fokus på energieffektiviteten i bygninger

DEBAT: Op mod 40 procent af Danmarks energi forbruges i bygninger. Så hvorfor har man ikke mere fokus på området i forhandlingerne om det kommende energiforlig, spørger Lars Nielsen, ESCO-direktør i Siemens.

Erfaringer viser, at man kan spare mellem 20-40 procent af energien ved at lade professionelle aktører gennemgå bygningerne.
Erfaringer viser, at man kan spare mellem 20-40 procent af energien ved at lade professionelle aktører gennemgå bygningerne.Foto: Asger Ladefoged/ Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Lars Nielsen
ESCO-direktør, Siemens

Danmark realiserer i disse årtier massive investeringer i grønne kraftværker – ikke mindst havmølleparker – til produktion af grøn elektricitet.

Sammenholdt med en generel elektrificering af samfundet giver det den grønne omstilling, som vi efterhånden er bredt anerkendte for kloden rundt, god mening. Det går vi fuldstændig ind for!

Men der er netop tale om store investeringer, når gamle kraftværker skal udskiftes med moderne vindmøller. Her savner vi et parallelt fokus på energieffektivitet.

Fakta
Deltag i debatten!
Skriv til [email protected]

Der er nemlig to veje mod et fossilfrit samfund, som begge to må håndteres af energipolitikken.

Den ene er energiproduktionen, som omtalt ovenfor. Og den anden er energieffektiviteten. For det er klart, at jo mindre energi, et samfund bruger, des mindre behøver man producere – og des færre grønne kraftværker behøver man. Det er logik for alle.

Idéen er, at besparelsen på energien i bygninger betaler for selve renoveringen, og efter en årrække er regningen betalt, og den fulde besparelse tilfalder herefter helt og holdent bygningsejeren.

Lars Nielsen
ESCO-direktør Siemens

Og det mest effektive sted, man kan reducere forbruget af energi i et samfund, er faktisk i bygningerne.

Omkostningsfri renovering
Op mod 40 procent af Danmarks energi forbruges i bygninger.

Det er som sådan den største enkelt-forbruger i energiens økosystem og det helt oplagte sted at sætte ind, når energiforbruget skal bringes ned.

Og det fantastiske er, at det med nutidens forretningskoncepter kan gøres omkostningsfrit og udgiftsneutralt.

Der er gode modeller – bedst kendt er ESCO-modellen, der varmt anbefales af EU til stor udbredelse.

Idéen er, at besparelsen på energien i bygninger betaler for selve renoveringen, og efter en årrække er regningen betalt, og den fulde besparelse tilfalder herefter helt og holdent bygningsejeren.

Det betyder, at der ikke er behov for nye penge i systemet. Det koster så at sige ikke noget, og der er derfor ikke nogen grund til ikke at gå i gang. Og det er jo ikke en tankegang, vi har grebet ud af den blå luft.

FN taler decideret om vigtigheden af energieffektivitet i deres globale bæredygtighedsmål, så det skal vi da også inkludere i den danske energipolitik.

Spar 20-40 procent
Vores konkrete erfaringer fra mange gennemførte ESCO-projekter i danske kommuner, regioner og erhvervsbygninger viser, at man kan spare mellem 20-40 procent af energien ved at lade professionelle aktører gennemgå bygningerne.

I sådanne cases er tilbagebetalingstiden typisk mellem 7 og 15 år. Herfra er der tale om rene besparelser for bygningsejeren. Og da energiforbruget jo er faldet, er der tilsvarende et mindre behov for at investere i nye, grønne former for energiproduktion – altså en dobbelt besparelse for samfundet.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00