Søren Hove: Næste redningspakke kan blive sat direkte ind på Nemkontoen

Dansk økonomi er hårdt ramt af coronavirus. Regeringen og Folketinget har lagt økonomien i respirator ved at vedtage en række redningspakker.

I takt med genåbningen af samfundet vil den økonomiske intensivbehandling kunne rulles tilbage, men som andre patienter vil også økonomien få behov for yderligere hjælp for at genvinde normal styrke.

Det kan derfor forventes, at næste runde af den økonomiske krisepolitik bliver en mere klassisk form for finanspolitisk lempelse, som sigter mod at stimulere efterspørgslen. Hvilke redskaber skal regeringen vælge – og får vi alle tilsendt kolde kontanter som led heri?

Et af de traditionelle kriseværktøjer er at sætte gang i offentlige investeringer. Problemet er bare, at mange af disse tager ganske lang tid at sætte i værk. Der går – populært sagt – lang tid, før spaden kommer i jorden.

Den ulempe er mere relevant end nogensinde før, fordi coronakrisen har ramt økonomien så hårdt og pludseligt, som den har. Noget lignende gør sig gældende for et andet klassisk værktøj, skattelettelser, idet en begrænset reduktion af trækprocenten de næste mange måneder giver en begrænset effekt på økonomien her og nu.

I lyset af behovet for hurtigtvirkende redskaber har blandt andre den økonomiske overvismand Carl-Johan Dalgaard argumenteret for, at man ganske enkelt bør sende penge direkte til eksempelvis studerende, pensionister og andre grupper med lave indkomster for at sætte gang i privatforbruget.

Hvordan er det kommet dertil, at førende økonomer diskuterer et i dansk sammenhæng utraditionelt og i manges øjne radikalt forslag?

Søren Hove Ravn

Hvordan er det kommet dertil, at førende økonomer diskuterer et i dansk sammenhæng utraditionelt og i manges øjne radikalt forslag?

For det første afspejler det naturligvis den aktuelle krises alvor. For det andet har det længe været diskuteret, at finanspolitik må spille en større rolle i den næste økonomiske krise, fordi de fleste landes centralbanker allerede har sat renterne ned til omkring nul. Og endelig har den økonomiske forskning bidraget med vigtig viden om, hvordan et sådant tiltag kan tænkes at virke.

I USA gjorde man nemlig noget lignende i både 2001 og 2008, hvor mange amerikanere fik tilsendt en check fra det offentlige. Disse udbetalinger har siden været genstand for en række grundige studier, hvoraf de fleste har fundet, at en ganske stor andel af de udbetalte penge – formentlig i omegnen af to tredjedele af beløbene – blev omsat til forbrug.

Kongressen i USA har da også allerede vedtaget en ny runde af udbetalinger, som ankommer hos amerikanerne i disse uger. Ikke overraskende ses forbrugstilbøjeligheden i både disse og andre studier at være størst hos forskellige lavindkomstgrupper.